10. På væddeløbsbanen

af Karen Smith

Var vi ikke på ture med DUI, var vi med min far på Trav- eller Galopbanen. To steder han aldrig forsømte at besøge to-tre gange ugentlig, Og vi var med. Hvad enten det drejede sig om Amager Travbane, Charlottenlund Travbane eller Galopbanen i Klampenborg. Her har jeg så sandelig bevæget mig i min barndom. Hvordan min far egentlig fik råd til at følge denne last, aner jeg ikke, men han har vel vundet lidt af og til, for spille gjorde han.

Klampenborg

Klampenborg Gallopbane.

Gennem hele min barndom blev jeg hver eneste uge sendt hen til Kiosk Dannebrog efter det grønne travblad og det røde galopblad. Når min far havde studeret disse blade grundigt, klippede han omhyggeligt de forskellige hestenavne ud og lagde dem ned i postkasketten, som han herefter rystede godt og grundigt. Når dette ritual var overstået, var det mit arbejde at udtrække de heste, han skulle spille på den pågældende uge.

Da jeg var 15 år, vovede jeg mig for første gang sammen med min veninde Grethe uden min fars vidende ud på Klampenborg Galopbane. Vi har vel lige haft til toget, men derimod ikke penge til entreen, og det var jo ikke gratis at komme ind på galopbanen. Heldigvis var en af vore veninder, Bettys far, tjener på galopbanen. Vi beder lidt forsagte, men alligevel ikke sådan at slå ud, kontrolløren om at hente hr. Christensen, som var tjener henne i baren.

Muligvis er hr. Christensen blevet lidt skuffet over, at “de unge damer” ikke var andre end os to ranglede l5-årige, men for datteren Bettys skyld, lånte han os velvilligt både til indgangen og til at spille en enkelt gang for. For skulle vi ikke spille, hvad ville vi så derude.

Underet sker. Grethe og jeg vinder i første spil… Den hest, vi satte vores indsats på, udvalgte vi dels efter dens udseende, dels efter om den havde et spændende navn. Vi hoppede og heppede af vore heste, så alle har bemærket os, og hvad meget mere var: Vi blev ved med at vinde.

Ibrahim

“Den hest, vi satte vores indsats på, udvalgte vi dels efter dens udseende, dels efter om den havde et spændende navn.”

(Måske spillede Karen og Grethe på denne hest):

https://www.youtube.com/watch?v=ylIlTLYDWJk

Vi drog fra Galopbanen med hver 138 kroner i gevinst, og det var mange, mange penge, da vi var 15 år. Aldrig mindes jeg, at min far har været så overvældende lykkelig, som da jeg kom hjem og fortalte ham om min debut som solist på Galopbanen. Ikke om jeg så havde svømmet over Storebælt, kunne han være blevet gladere. I måneder derefter fortalte han til alle, han mødte, til alle vore venner og bekendte om sin glæde.

– Hvor er jeg dog glad, blev han ved med at sige. – Tænk at jeg har en datter, der har fået så sunde og gode interesser!

(Fortsættes)

Hans-Peter Stülten on May 10, 2014 at 9:35 am said:

En interessant fortelling, skulle være morsomt at læse fortsættelsen.

PaulSmith on May 10, 2014 at 8:00 pm said:

Du må vente en hel uge. 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.