Intro til Palmemordet

Til mine danske besøgende: Hvis I læser svensk, så gå med fordel til hjemmesidens svenske afdeling, hvor der findes langt flere artikler. Debatten om Palmemordet foregår i sagens natur mest på svensk.                                                                      Paul Smith

Et selvmord

I august 2008 var en mand i Sydsverige bekymret for sin ældre bror i Stockholm. Broderen var deprimeret og tog ikke telefonen. Til sidst ringede han til Stockholms politi og spurgte, om de ikke kunne kontakte hans deprimerede bror.

Den 12. august kørte to ordensbetjente ud til Tornslingan 37 i Trångsund. Sovebyen ligger i Huddinge kommune lige syd for Stockholm. Ingen svarede, da betjentene flere gange ringede på. Til sidst bankede de hårdt på entrédøren, mens de råbte: – Luk op! Det er politiet! Straks efter hørtes et skud. Da betjentene kom ind i lejligheden, fandt de den 56-årige Christer Andersson. Død. Han havde skudt sig med et håndvåben.

Hvorfor tog han sit liv? Troede han, at politiet var kommet, fordi hans lillebror havde sagt til ordensmagten, at han var deprimeret? Næppe.

Eller troede han snarere, at han endnu en gang skulle køres ind på politigården på Kungsholmen og afhøres af Palme-efterforskerne som hovedmistænkt? Sådan som det skete fem gange i 1995? Og en gang i 1998? Var det – sammen med depressionen – årsagen til, at han tog sit eget liv?

Da der klart var tale om et selvmord, foretog ordenspolitiet sig intet yderligere. Liget blev kørt bort og lejligheden tømtes senere. Lejligheden på 3. etage i højhuset blev altså ikke undersøgt af politiets teknikere, før indboet blev kørt bort.

Det havde der ellers været god grund til. I de seneste 10 år var Christer Andersson – ikke at forveksle med Christer Pettersson – nemlig hovedmistænkt i sagen om mordet på statsminister Olof Palme. Men noget glippede, da Christer Andersson skød sig.

At han var mistænkt for Palme-mordet, vidste kun en meget lille kreds af kriminalbetjente. Og næppe nogen blandt ordenspolitiet. Hans navn var hemmeligstemplet. Ingen alarmklokke ringede.

Først efter lejligheden var tømt, hørte Palme-efterforskerne om hans selvmord. Da var det for sent at sende teknikerne til Trångsund for at lede efter tekniske beviser.

Iver Pedersen on March 21, 2014 at 5:54 pm said:

Christer Andersson vinder ca. 1980 en større sum penge, som han investerer i aktier. Han låner i dem og køber deraf yderligere aktier.
Kurserne falder pludselig pga. forhøjet omsætningsafgift og han bliver nu insolvent. Dette er vel næppe hele årsagen?
Hvad levede han af før 1980? Var han uddannet i noget?
Hvad levede han endvidere af de sidste ca. 20 år af hans liv.
Jeg tænker specielt på havde han ingen kollegaer, der kunne følge hans liv og adfærd?
Mvh. Iver Pedersen

PaulSmith on March 22, 2014 at 11:58 am said:

Mine oplysninger om ham er ret sparsomme.
Derfor med forbehold: Han havde næppe nogen uddannelse, men har oplyst til politiet, at han ”arbejdede med EDB”.
Det kan lyde sandsynligt i og med, at han var ”en ikke social person” ifølge min politikilde.
Men arbejdet har næppe været særligt avanceret, for i så fald havde han nok haft fast arbejde.
Efter 1987 skylder han penge og søger om førtidspension. Om han får det sidste, ved jeg ikke. Ifølge radio-interviewet med Ulf Åsgård og undertegnede (som du kan finde her på hjemmesiden), levede han – ifølge Åsgård – ”et ret sølle liv” i sine sidste mange år.
Han havde altså ingen kollegaer.
Dem, der kan oplyse noget, er kammeraterne fra Akademisk Pistolskytteklub, men de har fået taleforbud af politiet – desværre.
Mvh.
Paul Smith

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *