Den sandsynlige morder

Er Christer Andersson morderen?

Han opfylder de tre klassiske krav i en mordefterforskning:

1) Motiv

2) Mordvåben

3) Mulighed

Vedr. 1: Christer Andersson havde et motiv til at myrde Palme.

Regeringen havde annonceret, at omsætningsafgiften for aktiehandel skulle fordobles, hvilket fik kurserne til at falde ca. 8 pct. samme morgen, som Palme blev skudt om aftenen.

Beslutningen var katastrofalt for Andersson, som havde sat en million kroner, som han vandt på travbanen Solvalla i 1980, ind i et aktiebelånings-cirkus, hvor han hele tiden købte nye aktier ved at belåne de gamle. Nu rakte sikkerheden for lånene ikke til. Han var teknisk set konkurs.

Vedr. 2: Han havde licens til en Smith & Wesson .357 Magnumrevolver.

Christer Andersson anno 1994

Våbnet kan – ligesom flere andre fabrikater – affyre Winchester .357 Magnumrevolver standard-ammunition, incl. patroner med metalforstærket spids. Det dræbende projektil kom fra en sådan patron.

I alt var der på mordtidspunktet ca. 650 lovligt indregistrerede revolvere i Stockholms len, som kunne affyre den slags ammunition. Alle er testet. På nær Christer Anderssons. Han siger, han i 1992 solgte våbnet til en ”sydlænding”, som var ”narkohandler”.

Revolveren er en model 27 med et løb på 6 tommer og sorte trækulsplader på skæftet. Under pladerne findes fabrikationsnummeret: 61 575.

Og ikke nok med det: Protokollerne i hans skytteforening afslører, at han inden mordet indkøbte den slags relativt sjældne ammunition af Akademiska Pistolskytteklubb.

Vedr. 3: Han har intet alibi.

Selv siger han, at han var sengeliggende på mordtidspunktet med influenza. Et familiemedlem har sprængt hans alibi. Altså har han haft mulighed for at myrde Palme.

I øvrigt boede han kun ca. 20 minutters gang fra biografen Grand, som ægteparret Palme besøgte lige inden mordet. Christer Andersson færdedes dagligt i kvarteret og kan altså have set Palme ved 21-tiden og derefter hentet sin revolver og være vendt tilbage ved 23-tiden.

Tesen støttes af en lang række vidner, jvf. Jan Olsson og Ulf Åsgårds ‘The Murder of Olof Palme Crime Analysis and Affender Profile’, Swedish National Criminal Investigation Service, Stockholm, 1996.

Afsluttende:

Ved tilsyneladende ikke at tjene en krone, interesserede Skattevæsnet sig ikke for ham eller hans adresse. Men i 1996 afhøres han, og derefter opgiver han sine indkomster som grønthandler.

Gennem 10 år narrede han politi, skattevæsen og folkeregister med en falsk adresse på Huggarevägen 6 i Västerhanninge.

Ja, huset fandtes, men ikke den etage, han “boede på”:

Huset var en etage lavere. Derved kom politiets indkaldelser retur.

HSB, ’Hyresgästernas sparekasse- og byggeforening’, som er andelsboligforeningernes nationale organisation, har et register over hver eneste lejlighed:

De gik på opfordring af den hollandsk-svensk forfatter Marc Pennartz omkring årsskiftet 2019/20 ned i arkiverne. Deres eftersøgning gav dette resultat: Christer Andersson har aldrig ejet en lejlighed på Huggarvägen.

Han har heller ikke boet andre steder i Andelsboligforeningen, ‘Bjerget’. I virkeligheden boede han i forældrenes sommerhus.

Selvom sommerhuset et lå et godt stykke syd for Stockholm – og Andersson ikke havde bil – besøgte han alligevel én til to gange ugentligt Svea Konditori på Sveavägen. Her sad han og stirrede over på mordstedet, jvf. Granskningskommissionens Betänkande p. 959.

Ca. 750 besøg blev det til. De ansatte syntes, han var “underlig” og havde et “stirrende blik”.

Thomas Poulsen on May 3, 2020 at 2:28 pm said:

Jeg har fulgt med i sagen siden 86 da jeg var en ung mand og den har stadig stor interesse.

Gennem årene har jeg læst diverse udlægninger af sagen, og det giver anledning til mine spørgsmål:

Er der langt om længe skabt klarhed om gerningsmanden fulgte efter Palmeparret eller om han ventede på dem omkring gerningsstedet? Om det er det ene eller det andet er en af de vigtigste oplysninger i sagen. Ventede gerningsmanden kan han umuligt have handlet på egen hånd, da Palmeparrets rute pludseligt ændres. Dette må så betyde at han enten er blevet radiodirigeret bag kulisserne af nogle andre, som overvågede parret eller, hvad der vel er utænkeligt, at mødet er “arrangeret” af Lisbet Palme, da hun jo endda ifølge egen forklaring motiverede dem til at krydse Sveavägen for at se på mørke butiksvinduer.

Det er naturligvis ikke udelukket, men hvis Christer Andersson skal passe ind her vil det være naturligt om han har fulgt efter Palmeparret fra omkring biografen og til gerningsstedet, men jeg synes ikke dette passer med vidneforklaringerne.

Kan du henvise vil vidner som efter din opfattelse giver den mest præcise beskrivelse af gerningsmandens færden på gerningstidspunktet.

Jeg tillader mig at stille et tillægsspørgsmål som ikke vedrører CA.

Har du kendskab til oplysninger om Palmeparrets økonomi? Jeg synes ikke jeg kan finde noget om det overhovedet. Jeg går ud fra at både Olof og Lisbet var velhavende henset til deres familiære baggrund men hvad ved man om det? Selvom det i en sag som denne er nemt at konkludere at det er tale om storpolitik da det jo handler om en meget kontroversiel statsleder, så bør man aldrig undlade at efterforske de klassiske motiver til drab: økonomi og jalousi.

Mange tak for din ihærdige efterforskning af sagen.

Med venlig hilsen
Thomas Poulsen

PaulSmith on May 10, 2020 at 10:59 am said:

Ad 1.:
Jo, forfatteren Marc Pennartz har været bedre end undertegnede til at stykke vidne-forklaringerne fra Sveavägen sammen:
Morderen følger efter Palme-parret. Det er vidnefast: 3 vidner.
Det 3. vidne er bestyreren af pølsevognen ud for kirken.
Umiddelbart efter pølsevognen (= ‘grillköket’ på svensk) krydser parret Sveavägen, fordi Lisbeth P. vil se på butikken Sari, men formentlig også (mit gæt), fordi 3 LARMENDE punkerede kommer sydfra og Lisbeth HADEDE når Olof diskuterede med folk, når hun nu endelige havde ham for sig selv.
Morderen fulgte efter halvvejs over, men udsætter formentlig drabet pga. af punkerne.
Hvordan vil de reagere? Derfor går han tilbage igen på Sveavägens vest-side og “overhaler” dem, mens de går mod syd på øst-siden.
Fremme ved krydset Sveavägen-Tunnelgatan står han og ser mod nord, jvf. vidnet X-lund, som omtales i Olsson & Åsgårds hemmeligstemplede Gerningsmandsprofil.
Han krydser gaden, da der er grønt lys og venter på Palme ved det 3-kantede og 3 meter høje reklameskilt, som stod en meter fra fortovskanten.
Derfra går han frem og skyder ham.
Hvad har forvirret mig – og stort set alle – er svensk tv’s ‘rekonstruktion’, hvor de lader ham komme fra dør-indfanget til farvehandleren. Der er så logisk, hvis morderen havde vidst, at Palme ville gå den vej.
Men det vidste morderen ikke, da end ikke OLof Palme vidste det. Det var Lisbeths beslutning at skifte fortov.
Ad. 2.:
Nej, jeg ved intet om Palmes økonomi, men i Sverige kan man – nu som dengang – få oplyst hvad en hvilken som helst borger har i indkomst og betaler i skat. Det kan man også i Norge.
Så det har alle journalister vidst dengang.
/PS

Iver Pedersen on March 5, 2014 at 4:08 pm said:

Når man affyrer en pistol, så ryger projektilet ud af patronen og derefter ud af pistolmundingen, patronhylsteret kastes samtidig ud til siden og ca. en meter væk ud på jorden. I enden af hylsteret afsætter pistolen dens “fingeraftryksmærke”. Ingen pistoler afsætter ens aftryk.
Hvorfor er disse hylster aldrig nævnt nogen steder? Fandt man da dem ikke?

PaulSmith on March 5, 2014 at 5:25 pm said:

Gerningsmanden anvendte en revolver.
Dér bliver patronhylstret siddende i tromlen.

Leon on July 9, 2013 at 10:31 am said:

Hej Paul

Hvad er egentlig din opfattelse af denne Victor Gunnarsson/33-åringen, som var politiets første hovedmistænkte. Der var jo nogle mærkelige forhold, en længere liste af underlige omstændigheder, bla. det her med, at han ikke kunne redegøre for sin færden på mordnatten – specielt tiden under og efter mordet -, hans udtalte palmehad, mordugen som var revet ud af hans kalender, hans klædning syntes at stemme på morderens signamelent, krudtslammet på hans jakke, den manglende hø. hånds handske etc. Og det er bare nogle af en række mærkelige oplysninger, der har været fremme om Victor Gunnarsson. Og hans mærkelige palmehadske udtalelser fra café mon Cheri på mordaftenen, hvilket jo var en af grundene til at komme i politiets søgelys.

Den med at han havde alibi for mordtidspunktet, synes jeg, at jeg har hørt ikke passer. Fordi de 2 drenge fra café Mon Cheri, som skulle give ham alibi kunne egentlig ikke regøre for, om det var den 28.februar, at de havde set ham. Men da de så ham, havde han ikke den propfulde taske med, som han havde på mordaftenen, hvorfor dagen ikke skulle kunne passe..

Og så er der rygter, om at der findes billeder af denne svensk-amerikaner Victor Gunnarsson fra før mordet, hvor han står på en skydebane i Los Angeles med en magnum-revolver. Hvis det er sandt, har han jo været våbenkyndig.

Victor Gunnarsson er nok den i udredningen, der forvirrer mig mest fordi, at du kan læse meget forskellige versioner om ham, versioner der gør ham stærkt suspekt og næsten oplagt skydig/mistænkt. Börje Wiingren som afhørte ham, er jo selv i dag stadig fuldt overbevist om, at Victor Gunnarsson havde noget med mordet at gøre. Og så er der dem der siger, at Börje Wiingren ikke var så elendig en kriminalmand, som han blev gjort til.

Og så er der versioner, der nærmest beskriver Victor Gunnarsson som en mytoman, en turbokæft, en kronisk palmehader, der var på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt. En mand som ikke kunne finde ud af at give et fornuftigt svar på et simpelt spørgsmål.

Blev Victor Gunnarsson frigivet, fordi han var formentlig uskyldig eller blev han frigivet fordi, at der var nogle uoverensstemmelser mellem kriminalfolkene – jeg synes bla. at jeg husker, at der var et eller andet med den hér KG Svensson, og vist Hans Holmér også.

Og så er der jo det med,at han var løsladt i en periode indimellem afhøringerne, hvilket jo kan have givet ham mulighed for at slette spor

Tak for om du vil have tålmodighed med at give dit synspunkt.

Jeg kan lide at læse din side, fordi jeg synes, at du har en meget fornuftig og realistisk tilgang til palme-udredningen.

MVH

Leon

PaulSmith on July 10, 2013 at 4:33 pm said:

Hej Leon!
Dette skrives fra Sverige uden mit store ’Palme-bibliotek’, så jeg kan kun svare ud fra hukommelsen – dog kan jeg hente lidt fra min medbragte pc:

Gunnarsson Palmehad var han ikke ene om. Det delte han med mange.

Vedr. ”krudtslammet” på Gunnarssons jakke:
Husker jeg rigtigt, sagde de tyske eksperter, som undersøgte jakken, at slammet med (vistnok) 98 procents sikkerhed IKKE stammede fra Winchester Western-standard ammunition. Det fik mytomanen Hans Holmér til at sige, at det stammede fra samme slags ammunition som mordkuglen. Dette gennemgås meget minutiøst i brødrene Poutiainens bog ’Inuti Labyrinten’.

At drengene ikke skulle kunne huske om det var den 28/2 de havde set ham, har jeg aldrig hørt før, men det ville undre mig, om de ikke kunne, da alle kunne huske, hvor de var den aften.

Men da det er drenge, kan det være rigtigt: Men det kan Gunnarsson vel ikke lastes for? Hans Holmér saboterede jo, at de blev efterlyst i offentligheden. Var det sket straks, som anklageren K.G. Svensson krævede, havde de meldt sig tidligere og deres hukommelse havde været bedre.

Til sidst skal man huske, at man kan følge morderens færden meget præcist fra Biografen Grand lidt før kl. 23:00 og frem til drabet. Det frikender Gunnarsson.

At Wingreen skulle være en dygtig kriminalbetjent kan diskuteres jf. Granskningskommissionen side 676-677:

I 1983 fremkom hans navn i en sag hos narkotikapolitiet. Wingren havde lånt penge af hovedmanden i en stor narkosag – både mens sagen kørte og bagefter. Endvidere havde han modtaget nogle penge, som han skulle videregive, men ikke gjort det. Endelige var han tidligere dømt for vold og dokumentfalsk i forbindelse med sit politiarbejde.

Det var årsagerne til, at chefen for narkopolitiet i Stockholm, Helge Eriksson, ikke ville have ham i sin afdeling, jvf. Granskningskommissionen, p. 677-678.

Men ellers vil jeg lade efterforskeren Jan Svelin, som mig bekendt stadig er med i Palme-gruppen, sige de sidste ord om Wingren. Da Svelin havde afhørt Gunnasson i et par timer, sagde han:
”Jeg gider ikke spilde mere tid på den spradebasse, som kun nyder at være i centrum og at gøre sig interessant.”

Mvh
Paul Smith

Leon on May 19, 2013 at 6:38 pm said:

Ved man, om Christer Andersson fortsat havde sin magnumrevolver, og om han viste sig “offentligt” med sin revolver i tiden efter Palmemordet – hvis man taler med hans bekendte fra pistolskytteforningen, samt hans familie? Her tænker jeg på de første år efter mordet ,tiden inden han for alvor kom i politiets søgelys.

Dyrkede han fortsat sin interesse for våben i pistolskytteforeningen, som han plejede eller ændrede han vaner omkring sin hobby efter mordet? Har Christer Anderssons bekendte og/eller familie bemærket om noget var forandret?

PaulSmith on May 20, 2013 at 2:37 pm said:

Det ved jeg desværre ikke.
Jeg fik en aftale om et møde med et medlem af pistolklubben i Stockholm, men han sprang fra i sidste øjeblik. Politiet havde forbudt ham at tale med mig, sagde han. Jeg ville netop have spurgt ham om det samme, som du nu spørger om:
Hans våben er jo i skyttekredse et meget “fint våben”, hvorfor man ville bemærke det, hvis han ikke længere havde det.
Familien ønsker ikke at tale med mig.
mvh
Paul Smith

Nysgerrig on February 19, 2015 at 6:49 pm said:

Hej Paul.
Hvis det nu stemmer at der gik 9 år inden CA blev afhört om Palmemordet og at man havde kaldt hans magnum ind til test et par gange med brev, hvorför nöjede politiet sig med at han ikke gav lyd fra sig. ?
Politiet kunde jo köre ud til hans bopäl eller til hans skytteklub og banke på dören. I en så alvårlig sag som drab på en statsminister nöjer politiet sig vel normalt ikke med at 2 kaldelser ryger i papirkurven ??

PaulSmith on February 20, 2015 at 9:52 am said:

Hej Nysgerrig
inden han endelig blev afhørt after 9 år (jvf. Granskningskommission), havde man jo afhørt ham telefonisk efter 8. år. Hvad man lavede efter den telefoniske afhøring, ved jeg ikke, men kan kun gætte på, at man er begyndt at foretage visse undersøgelser omkring hans person. Men det er et gæt.
Hvorfor tog det så 8 år, før man ringede til ham, selvom han havde fået en indkaldelse og en – eller måske to – rykkerskrivelser?
Mit gæt er inkompetence: Han var en af de sidste på den liste med 86 personer, som skulle undersøges nærmere. Her vil en bureaukrat-hjerne begynde med nr. 1 og først gå til nr. 2, når man har behandlet nr. 1 færdig osv.

Leave a Reply

Your email address will not be published.