Jyllands-Postens konspirations-guru
På Jyllands-Posten lægges der ikke skjul på avisens beundring for konspirations-dyrkeren Gunnar Wall, jf. Jyllands-Posten 27.1. 2013 & 29.8. 2012.
Hans ‘teori’ blev lanseret 2. februar 2013 på norsk tv. På konspirations-mageren Anders Leopolds blogg refereres tv-indslagets ”mødescenarie”:
”I cirka 40 sekunder befandt Lisbet Palme sig i selskab med den mand som skød hendes ægtefælle Olof. Først stillestående, siden gående cirka 15 meter. Måske talte hun med ham. Om dette har hun ikke nævnt et ord i de 12 år som er gået efter mordet. Ikke en antydning, ikke en udpegning. Olof Palme havde selv aftalt et møde – som blev en fælde. Dette hævder (…) journalisten Gunnar Wall, [som] har givet dette spor ny aktualitet i norsk TV.
Paul Smiths kommentar:
Leopold skriver: ”Om dette har hun ikke nævnt et ord i de 12 år som er gået siden mordet [sic!]. Ikke en antydning, ikke en udpegning.”
Svar: Måske fordi at noget sådant aldrig har hændt?
Og hvorfor “aftale et møde” en kold nat på Sveavägen? Af alle steder? Hvorfor ikke træffes på et mere bekvemt – og ikke mindst mere diskret! – sted?
Leopold cykler videre:
”For at begynde med afslutningen på det norske Tv-interview sammenfatter programlederen Brekke: – Du siger altså at Hans Holmér drev en efterforskning, ikke for at finde morderen men for at se til at efterforskningen ikke kom in på sager, som var følsomme for regeringen?
GW: – Ja, præcis.
B: – Det var vigtigere at bevogte hemmelighederne end at finde morderen?
GW: – Ja.
B: – Skal man virkelig tro, at Ingvar Carlsson og den socialdemokratiske regering ikke ville få anholdt Palmes morder?
GW: – Ikke til en hvilken som helst pris, måske. Her kan de meget vel have haft mistanker om at sandheden om mordet skulle kunne skade internationale interesser. (…)”
Paul Smiths kommentar:
Ingvar Carlsson vil ”ikke til en hvilken som helst pris” opklare mordet.
Hvorfor så udlove 50 millioner kr. i dusør?
Det er måske “ ikke til en hvilken som helst pris”.
Men en god “pris” er det i mit vokabularium!
Leopold cykler nu hurtigere:
”Grandmanden har været en central figur i efterforskningen.” (…)
Wall: – Det findes adskillige vidner, som siger, at ægteparret Palme ikke havde nogen overvågning, ingen livvagter eller nogen som gik efter dem. Mårten siger, at han så en man stå ved boghandlerens vindue. Det er kun Mårten som set denne person.
Paul Smiths kommentar: “Det er kun Mårten som har set denne person.” Jag ser (mindst) tre:
1) Mårten Palme: ”Efter at filmen var slut, stod familien ved boghandelen lige syd for biografen (…). Mårten og hans veninde går siden mod nord (…), mens ægtefællerne Palme fortsætter ad Sveavägen mod Kungsgatan. På sin vej umiddelbart nord for boghandelen ser Mårten en mand som står og ser på et butiksskilt, men i samme øjeblik, som Mårten passerer, begynder manden at følge efter ægteparret Palme. Mårten beskriver manden som ca. 40 år gammel, ca. 1,80 cm høj og kraftigt bygget.
Næste vidne:
2) Ljubisa N tog passede pølsekiosken ved Adolf Fredriks Kirke på Sveavägen. Pølsekiosken ligger næsten midt i mellem Grand og mordstedet, og han bemærkede Palme-parret gå forbi. 10 meter bag dem så han en 45-50 årig mand, som gik i samme tempo som Palme-parret. Han var over 180 cm høj, kraftigt bygget, ”korpulent og svær”, og var iklædt en grå, slidt frakke som gik ham til knæene. (…) Ellers mente han, at manden var nordbo på grund af hans mellemblonde hår.
Sidste vidne:
3) Kerstin N. boede på 5 sal på Sveavägen 39, og på det aktuelle tidspunkt så hun et par krydse Sveavägen i overgangen ved kirken. (Vi ved fra Lisbeth Palme, at det netop var, hvad de havde gjort.) På gadens anden side stoppede de op og så på den indiske butik Saris udstillingsvindue (bekræftet af Lisbeth Palme: se længere fremme, PS), og Kerstin N. bemærkede en mand, som fulgte efter dem over gaden og fortsatte mod syd, hvorefter hun mistede øjenkontakten til manden.
Leopold sætter spurten ind:
”Med dette mener Gunnar Wall, at der formentlig ikke eksisterede nogen Grandmand og at ægteparret Palme ikke blev skygget fra biografen til mordstedet. Det giver plads til mødeteorien. Den almindelige opfattelse har været, at det er Lisbet Palme, som ville krydse Sveavägen for at se på udstillingsvinduet til den indiske butik.
– Det er bemærkelsesværdigt at ægteparret gik over Sveavägen, siger Gunnar Wall. Det er nemlig ikke den lige vej hjem. Det var en smule i forkert retning. Det er skabt en slags halvofficiel opfattelse at Lisbet var interesseret af at se på et udstillingsvindue på den anden siden af gaden. At hun altså tog initiativet til at gå over gaden. Det er en konstruktion af efterforskerne.
Wall hævder, at det kan ha været Olofs initiativ. Med dette vil Wall antyde, at det er Olof Palme som leder dem til det aftalte mødested.”
Paul Smiths kommentar:
Nu har vi pludseligt ”et aftalt mødested”: Det er ikke længere en hypotese. Via glidning i sproget er det pludseligt - hokus-pokus – fakta!
16 timer efter mordet fortalte Lisbeth Palme:
”Ægteparret Palme skiltes fra Mårten og hans veninde og fortsatte med at gå ad Sveavägen mod syd. Et stykke længere fremme gik de over gaden for at se på et udstillingsvindue, hvorefter de fortsatte på det venstre fortov.”
En konstruktion af efterforskerne?
Anders Leopold cykler nu videre på epo:
”På vejen mod syd, hvor Tunnelgatan krydser, møder ægteparret Palme et vidne. (…) Han genkender ægteparret Palme, og han ser også en mand i blå dynejakke et stykke bag dem. Det er vidnet Anders Björkman som befandt sig 5 – 7 meter bag ægteparret og morderen, da skuddet blev affyret (…). Vidnet Fauzzi går mod nord.
Paul Smith: “Han genkender ægteparret Palme… ”
Først genkender Ljubisa ved pølsekiosken Olof Palme. Siden genkender kokken Fauzzi Olof Palme. Hvilket genialt sted at arrangere “et hemmeligt møde!”
Hvorfor ikke inde i Presseklubben på Vasagatan?
Det absurde i et sådant scenarie falder ikke Gunnar Wall ind:
GW: – Det interessante er, at da han hørte skuddene, havde han gået meget længere end Palme. De gik cirka i samme takt. Palmeefterforskerne tog tid på Fauzzi. Det tog 95 sekunder at gå fra mødestedet til det sted hvor Fauzzi befandt sig da han hørte skuddene. Det tog 52 sekunder for ægteparret Palme at gå fra mødestedet til mordstedet.
GW: – Det tyder på at ægteparret Palme er standset op i cirka 40 sekunder. 15 meter fra mordstedet står en reklamesøjle. Det gør den stadig. Denne får nu en hovedrolle i Mødescenariet. ”
Paul Smiths kommentar:
25. marts 1986 fortalte Lisbeth Palme følgende til Hans Holmér:
”Da de kom frem til Adolf Fredriks kyrkogata gik de over Sveavägen, fordi Lisbeth ville se på forretningen med indisk tøj. De skråede over Sveavägen og gik kun under den sidste del af krydsningen i fodgængerfeltet. Da de var kommet over på den modsatte side, gik de og så på nogle butikker.”
Her findes forklaringen på de ”40 sekunder”.
Det sker faktisk, at kvinder kan lide at se på butiksvinduer. Spørg min hustru!
Leopold cykler nu på alla stimulanser:
”GW: – Et vidne i en bil på den anden side af Sveavägen (Inge Morelius) så at Palme mødte gerningsmanden vid denne stander. (…).
– En taxichauffør ser tre personer stå og tale alldeles lige syd for reklamestanderen. En pige som sad i en bil lidt syd for ser tre personer gå hen ad fortovet fra reklamestanderen mod mordstedet. – Så er det et vidne (= Björkman) som går bag tre personer, som taler og holder om hinanden. Han siger, at de småsnakker med hinanden og synes at have det hyggeligt. Så skyder en af de tre den ene af de andre.
Bo Brekke: – Alla vi andre har jo haft den opfattelse, at morderen stod ved Dekorima-vinduet (farvehandelen Dekorima i hjørnet Sveavägen-Tunnelgatan).
GW: – Der findes ingen vidner som støtter dette.
Brekke: – Ingen?
– Nej, det bygger helt på, at Lisbet har sagt, at hun ikke så morderen i forvejen. Så har man draget den slutsats, at han har stået gemt i hjørnet. Der findes ingen vidner som har placeret ham på hjørnet.
På spørgsmålet om det er sandsynligt, at Lisbet Palme har fortiet, at hun ikke bare har set men desuden måske også har talt med morderen, siger Gunnar Wall:
– Hvis vidneoplysningerne er rigtige, har hun af en eller anden årsag undladt at berette, hvad som i virkeligheden skete. En årsag kan være, at hun har fortrængt det, at hun har glemt det… at hun har fortrængt det som skete, fordi det var så forfærdeligt.
Brekke: – Der findes altså vidneforklaringer, som man ikke har taget hensyn til.
Paul Smiths kommentar:
Det findes også vidner som Gunnar Wall og norsk tv ikke har “taget hensyn til”. F.eks. Engström fra Skandiahuset:
”Engstrom forlod Skandiahuset, som ligger mellem Tunnelgatan og Adolf Fredriks Kyrkogata, på Sveavägens østlige side. Han gik i retning mod Tunnelgatan. Engström gik med raske skridt, næsten halvløbende (…) han havde travlt med at nå tunnelbanan.
Da Engström var ca. 20 meter fra krydset ved Tunnelgatan hører han et knald. Han reagerer ikke specielt på dette, men tolker det som fyrværkeri eller et knald fra et udstødningsrør. Da Engström 5-6 sekunder senere kom frem til krydset Tunnelgatan-Sveavägen blev han opmærksom på en mand, som lå på gaden.”
Hvorfor bemærkede Engström ikke noget “mødescenario”?
Leopold cykler videre med Bo Brekke som vandbærer:
GW:- Ja, det er bemærkelsesværdigt. Men jag kan kun forstå det sådan, at da man har bestemt sig for at dette, vil man ikke høre tales om i dette i det hele taget. I stedet har efterforskerne støttet sig til Lisbet… men ikke på alt det hun har sagt.
Man har fejet en del oplysninger fra hende til side og i stedet støttet sig på andet som så at sige skal give et entydigt billede af, at gerningsmanden ikke kendte Palme, ikke talte med ham.
Brekke: – Kan man stole på vidnerne?
GW: – Det er ingen fejl på disse vidner, de er bedre end mange andre som man påberåbte sig i Pettersson-rettergangen. Der drejede det sig om personer med kriminel baggrund. Det her er almindelige mennesker som berettede, hvad de så lige efter mordet… Det findes ingen anledning til at stille spørgsmål ved om deres oplysninger stemmer overens indbyrdes.
Brekke: – Disse vidner er altså udeladt?
GW: – Vidnerne har man haft med, men man har ikke taget hensyn til dele af deres oplysninger, som peger i den her retning. Det er en vanskelig operation at udføre. Man har ikke afhørt dem igen om disse oplysninger, og man har ikke spurgt Lisbet om de her forhold. Man har bare ladet dem ligge, så at sige. Et af vidnerne blev kun afhørt en gang, et andet to gange, men blev da aldrig spurgt om de her forhold. De har virkelig anstrengt sig for at gå udenom det hele.
Brekke: – Det eneste vidne, som kan sige om Olof Palme har talt med morderen, er Lisbet. Hvor sandsynligt er det, at hun har fortrængt dette?
GW:- Jeg siger, at det kan forholde sig sådan. Det er en hypotese man må tage alvorligt, fordi der ikke findes en løsning på mordet. Hvor sandsynligt det er, at hun har fortrængt det, kan jeg ikke vide. Jag ved bare, at mennesker med svære traumatiske oplevelser ofte fortrænger dele af disse oplevelser.
Brekke: -Kan de få hukommelses-billederne tilbage?
GW: – Ja, med lempelig psykologisk hjælp og hvis tiden ger dem en chance for at læge de svære sår, som er opstået i deres psyke, kan de ofte få hukommelsesbillederne tilbage.”
Paul Smiths kommentar:
Faktisk er det ikke mærkværdigt, at man opfatter nogle folk, som går nær ved hinanden på et fortov på en relativt øde gade en sen aften som ”et selskab”.
Tag f.eks. Ljubisa Ns vidneforklaring fra pølsekioskens godt 6 timer efter mordet:
”N oplevede situationen som om Palme var i selskab med de to første samt den sidste mand i selskabet [= Grandmanden, PS]”.
Nu har vi to mødescenarier! Først et på Sveavägens vestlige fortov og siden et på det østlige.
Ægteparret Palme havde tydeligvist travlt med at løbe til ”hemmelige fortovs-møder” denne aften!
Ergo: Det var intet “mødescenario” på Sveavägens østlige fortov, ligesom Palme-parret ikke var en del af “et selskab” på 5 personer ved Ljubisas pølsevogn.
Palme-parret gik alene med to personer lidt foran sig og den sandsynlige morder 10 meter bag sig.
Leopold-citat: “Det findes ingen vidner, som har placerat ham på hjørnet.”
Ikke det?
Da klokken var ca. 23:20 – altså godt et minut før mordet – passerade vidnet X-lund det nordvestlige hjørne af Sveavägen – Tunnelgatan. Han så en mand stå på hjørnet og se mod nord ad Sveavägen, jf. den hemmeligstemplede del af kriminalkommissær Jan Olsson og dr. med. Ulf Åsgårds “Gerningsstedsanalyse & Gerningsmandsprofil”.
Desuden: Gerningsmanden tilbragte nok det meste af tiden i indgangen til Dekorima få meter fra hjørnet. Der var han skjult.
Og vi er ikke færdige endnu:
Læser vi Inge Morelius første forklaring af 1. marts 1986 kl. 9:20 er han ganske præcis:
”Han ser to personer komme gående på fortovet på Sveavägens østside i retning mod Sergels Torg. Bagefter ser han en anden mand komme bagfra og op på siden av dem. Straks efter høres to skud…”
Morelius’ vidneforklaring stemmer ikke med Gunnar Walls påstand om at Morelius ”så at Palme mødte gerningsmanden ved denne [reklame]stander.”
Endnu et citat fra norsk tv:
”Så er der et vidne (= Björkman) som går bag tre personer som går og talar sammen og holder om hinanden.”
”Holder om hinanden!” Den er helt ny!
Hvad bliver det næste? At de dansede samba?
Hvorfor så Inge M. ikke, at de holdt om hinanden? Måske fordi han var ædru? Det var Anders B. ikke.
Till sidst:
For at få dette absurde “mødescenarie” til at hænge sammen, idiot-forklares Lisbeth Palme.
Men på Jyllands-Posten har man stor tiltro til Gunnar Wall.
Jyllands-Posten: Hvis De vil vide MINDRE!
Kære Paul
Du bruger for meget til på miskreditere alle det ikke deler din teori
Du skriver mere eller mindre at alle med en anden opfattelse
End din egen er idioter
Du har et tunnelsyn der kan måle sig med det svenske politi
Prøv at se på Palmemordet uden at du har låst dig fast på C.A
Vås. Jeg har bifag i filosofi og har derfor bestået eksamen i argumentationsteori. Her lærer man bl.a., at man “ikke skal spænde vognen foran hesten”.
Og det er præcist, hvad Gunnar Wall gør:
Påstår, at Olof Palmes efterfølger Ingvar Carlsson dækker over en konspiration fordi offentligheden ikke har hørt om Gunnar Walls “mødescenarie”:
Et “hemmeligt møde” på en af Stockholms mest befærdede gader en fredag aften, hvor der er lønningsdag!
Men det er værre endnu:
Det er også uopdragent overfor Ingvar Carlsson, der var Palmes personlige ven. At han samtidig sparker ud efter Lisbeth Palme er direkte ubehøvlet.