Bo Maltesens skjulte dagsorden
Havde Bo Maltesen blikket stift rettet mod Cavlingprisen?
Leonora Christina Skov
Forfatteren Leonora Christina Skov er i Weekendavisen (17.1.14) kritisk til, at Politikens litteraturredaktør Jes Stein Pedersen skal uddele legater til de forfattere, han i forvejen anmelder. Kan han undgå at skele til egne anmeldelser, når han ser ansøgerne?
En episode fra Politikens nyere historie viser, at det er svært. Bladets Bo Maltesen blev i starten af 2011 ringet op af en person i skattevæsnet, hvorefter Troels Lund Poulsens skattesag rullede.
Bo Maltesen kunne håbe på en Cavling-pris og blev da også nomineret.
Ulf Åsgård.
Dette forklarer hans sælsomme og yderst selektive læsning af bogen Palmes Morder?, fra samme år. Som journalist var Paul Smith en konkurrent, og Bo Malthesen fortav bl.a. følgende:
1. Politiets profilekspert, Dr. med. i psykiatri Ulf Åsgård, er enig med Paul Smith i, at morderen sandsynligvis var den fallerede børsspekulant Christer Andersson – eller som Åsgård udtrykker det: ”Gerningsmandsprofil nr. 8”.
2. CA havde tidligere skudt sit tv i stykker, mens Palme var på skærmen.
Mængdelæren illustreret: Tænk hvis tegneren havde fortsat med i alt 16 bogstaver – og dermed yderligere 12 indskrænkninger!
3. Åsgårds gerningsmands-profil stemmer med CA på i alt 15 punkter (siden er endnu et punkt kommet til). Hvis Bo Maltesen havde været bekendt med mængdelæren, havde han forstået betydningen af dette.
4. CA narrede gennem syv år politiet med en falsk adresse.
5. CA påstod, at han lå i sengen med influenza på mordtidspunktet. Politiets efterforskning dementerede dette.
6. Af de 650 lovligt indregistrerede .357 Magnum-revolvere, som fandtes i Stockholms len på mordtidspunktet, mangler kun CAs at blive testet. Palme blev myrdet med en sådan revolver.
7. CA hævder, at han i 1992 solgte revolveren til “en sydlænding”, som solgte narkotika. Forklaringen er lidet sandsynlig. CAs straffeattest viser, at han aldrig har haft forbindelse med krimin
elle. Hvorfor ikke – hvis han havde god samvittighed – sælge revolveren helt legalt til en våbenhandler?
8. Vedr. det samme våbensalg: Han forklarede politiet, at han solgte våbnet i 1992, fordi han var “bagud med huslejen og fik rykkerskrivelser”. Men han solgte sin lejlighed i august 1987, og boede siden vederlagsfrit i forældrenes sommerhus. De sendte ham ikke rykkerskrivelser. Moderen forgudede ham.
9. Efter mordet besøgte CA 1-2 gange ugentligt et konditori, hvorfra han stirrede over på mordstedet og gjorde personalet utrygt. CAs besøgs-mani blev opdaget, efter at FBI’s eksperter i 1994 oplyste svensk politi om, at gerningsmanden formentlig af og til besøgte drabstedet. Ca. 750 besøg nåede han.
Ligesom Norman Bates fortsatte Christer Andersson formelt set med at bo hos sin mor – også efter hendes død i år 2000.
10) CA kunne ifølge vidner ikke tale om Palmemordet, uden at alt i ham blev ”fastlåst”.
11) Christer Andersson flyttede ind i moderens lejlighed efter hendes død i år 2000 – og fortsatte med at anvende hendes navn Astrid Andersson som c/o-adresse. Andre enspændere har gjort det samme.
Professor James W. Clarke
Professor James W. Clarke er ekspert i mord og mordforsøg på amerikanske toppolitikere og desuden konsulent for US Secret Service. Han lavede også en gerningsmandsprofil for den svenske Granskningskommission i 1998, da den undersøgte Palmemordets efterforskning. Clarkes rapport er fortsat hemmelig, men læser man den, kan man se, at Christer Anderssons senere selvmord forudsiges på side 13.
Clarke er også konsulent hos US Secret Service med ekspertice i “trusselsbilleder” mod top-politikere. Hvis det svenske sikkerhedspoliti havde læste Clarkes bøger, havde Anna Lindh formentlig været i live i dag.
Clarkes opfattelse:
”Kære Mr. Smith, (…) Du og jeg er enige om, at gerningsmanden bestemt var en selvmordstruet Type II subjekt med visse Type III karakteristika. Det synes for mig, som om Christer Andersson næsten helt sikkert er morderen.”
Clarke var uvildig.
Han var ikke kandidat til Cavlingprisen.