Århus Stiftstidende
Den sandsynlige morder
8. juni 2012
Opklaring. Den århusianske journalist og forfatter Paul Smith kommer i bogen »Palmes morder?« med nye afsløringer om mordet på den svenske statsminister. Den erfarne forsvarsadvokat Niels Schou er overbevist om, at mordet nu er opklaret.
Af Ivan Freund Nielsen ivfn@berlingskemedia.dk
Paul Smith husker tydeligt lørdag 1. marts 1986. Morgenen efter mordet på den svenske statsminister Olof Palme. Da han var ude at handle på Vesterbro Torv i Aarhus, fik han øje på Ekstra Bladets spiseseddel »PALME MYRDET I NAT«. Han købte avisen, og selv om det var vinter, var det ikke koldere, end han kunne sætte sig på en bænk på en byggelegeplads og læse historien. Der stod selvfølgelig ikke meget, for mordet var sket »kl. 23.21.30-plus/ minus 10 sekunder«. Men siden fulgte han med i sagen, som han selv udtrykker det. Nu mere end 25 år efter drabet på den svenske statsminister på Sveavägen i det indre Stockholm er den århusianske journalist og forfatter på gaden med sin tredje bog om den kontroversielle mordsag.
I juli 1989 blev blandingsmisbrugeren Christer Petterson dømt for drabet i byretten for i november samme år at blive frikendt af en enig landsret. I sin nye bog »Palmes morder? –Det 20. århundredes mordgåde løst?« dokumenterer Paul Smith, at Pettersson aldrig skulle have været endt i fedtefadet. De svenske efterforskere skulle hellere have interesseret sig for en anden Christer, nemlig Christer Andersson, der boede tæt på mordstedet og havde åben lyse motiver til at myrde statsministeren.
Ifølge den erfarne, nu pensionerede forsvarsadvokat Niels Schou, der har nærlæst manuskriptet, er Paul Smiths materiale så overbevisende og indicierne så stærke, at han ikke tvivler på, at Christer Andersson ville være blevet dømt ved et dansk nævningeting. Den går bare ikke i Sverige, hvor indicier og vidneforklaringer ikke længere er nok til at få en gerningsmand dømt for mordet på den svenske statsminister.
I Christer Petterson-sagen var det Lisbeth Palmes vidneforklaring, der i første omgang fældede den fordrukne speedmisbruger, der intet som helst kunne huske fra mordaftenen. I dag skal der tekniske beviser til, før der kan rejses tiltale mod en formodet forbryder. Og det tekniske bevis er lige nøjagtigt, hvad svensk politi står og mangler for at kunne opklare det 26 år gamle mord på den socialdemokratiske statsminister.
Mordvåbnet, en revolver af typen Smith & Wesson.357 Magnum er er aldrig fundet, og før det lykkes, er det umuligt at opklare Palme-mordet. Er mordvåbnet dumpet i en sø eller Den Botniske Bugt, sker det aldrig.
Lidt af en tilfældighed
Paul Smiths personlige Palme-efterforskning startede ved lidt af en tilfældighed. I 1990erne arbejdede Paul Smith på Randers Daghøjskole, der var i fare for at lukke. Gode råd var dyre, og Paul Smith iværksatte derfor en nødplan, der indebar, at han måske skulle skrive en krimi i sit svenske sommerhus i Halland. »En ganske almindelig krimi, sådan en hvor butleren blev afsløret til sidst. Min hovedperson skulle have været efterforsker i Palme-mordet, men han var blevet mobbet ud, fordi han mente, at der var tale om en konspiration,« fortæller Paul Smith, der fra sidelinjen som almindelig avislæser var overbevist om, at mordet på den svenske statsminister ikke kun var galmandsværk, men skulle ses i en større sammenhæng.
I stedet for at skrive krimi i det sydsvenske havnede Paul Smith på Askov Højskole, hvor han som tidligere journalist påtog sig rollen som underviser i mediekundskab.
»Jeg startede med Titanic, men der var kun 15 procent, der kom og hørte efter. Så kom jeg i tanke om Palme-mordet. Det handlede både om medier og politik. Jeg satte mig ind i sagen og brugte brødrene Poutiainens bog om mordet som lærebog. Så begyndte eleverne at dukke op. De stillede hele tiden nye spørgsmål, og så måtte jeg til at bestille nye bøger hjem. På den måde blev jeg en slags dansk ekspert,« smiler Paul Smith, der siden dengang har tygget sig igennem over 25 kilo litteratur, betænkninger og rapporter om århundredets mord.
Anledningen til at udgive sin første bog om Palmemordet var ren og skær irritation over daværende kulturminister Brian Mikkelsens beskæring af journalisters og forfatteres ret til bibliotekspenge. Grænsen for at få pengene udbetalt lå på 1535 kroner. I flere år i træk placerede Paul Smith sig pænt lige under grænsen og fik derfor udbetalt nul kroner.
»Jeg blev simpelthen pisseirriteret over at have mistet 5700 kroner. Derfor besluttede jeg mig for at gå i gang med at skrive faktion-krimien ‘Opklaringen af et meget omtalt mord’. Jeg er a-menneske, så jeg stod op om morgenen og skrev fra klokken halv seks i halvanden time, inden jeg skulle på arbejde. Bogen blev udgivet. Jeg kom over de 1535 kroner og fik mine bibliotekspenge. Så det er faktisk Brian Mikkelsens fortjeneste, at jeg blev rigtigt motiveret,« siger Paul Smith.
Indicierne stod i kø
Undervejs i sin research havde Paul Smith læst Granskningskommissionens Betænkning fra 1999, hvor indicierne mod den sandsynlige gerningsmand nærmest stod i kø fra side 955 og fem sider frem. I Paul Smiths hoved var sagen klokkeklar. Ud med konspirationsteorierne, som han oprindelig havde troet på, og ind med enegængeren, der i rapporten blev kaldt GH. G for gerningsmandsprofil og H for alfabetets ottende bogstav, fordi han var nummer otte i rækken af et dusin særligt mistænkte.
Selv om Paul Smith sendte eksemplarer af sin faktakrimi til diverse redaktioner hinsidan, var der ingen svenske journalister, der bed på krogen. I stedet kastede Paul Smith sig over andre bog projekter, indtil 25-års dagen for mordet nærmede sig, og mordet efter daværende, svensk lov ville blive forældet.
»Så var det, jeg tænkte: Morderen skal sgu ikke bare stille sig grinende op med gerningsvåbnet som en fri mand. Han skal fan’me vide, at der er en, der har fundet ud af, at det er ham, der har gjort det,« siger Paul Smith.
Fakta-bogen fik titlen »Mordet på Olof Palme. Den endelige Opklaring«. Men igen var svenskerne småkølige over for Paul Smiths skriverier.
»Jeg blev sur og tænkte: Så giv mig dog den credit i stedet for at blive fornærmet over, at en skide dansker skal gøre sig klog på jeres nationalmord.«
Men helt spildt arbejde var det ikke. Grundstenen til bog nummer tre med afsløringen af svensk politis hovedmistænkte blev lagt, fordi et par svenske journalister og en anonym person, der havde været med i efterforskningen, gjorde deres entré.
Først fik Paul Smith via en svensk kilde afsløret identiteten på GH. Mandens efternavn var Andersson. Han var død ved selvmord i anden halvdel af 2008, Eneste spørgsmål var, om han hed Christer eller Krister til fornavn. Sammen med svenskeren Samuel »Durgedurg« Andersson gennemtrawlede Paul Smith de svenske arkiver og reducerede 1000 mulige emner til en enkelt person med fuldt navn og personnummer. Via det svenske TV3-program »Efterlyst« blev der skaffet et let, sløret billede, der blev hentet ned fra nettet og gjort nogenlunde tydeligt.
Den Svenske Stemme
Kort tid efter blev Paul Smith ringet op af en person, som i bogen benævnes Den Svenske Stemme. Vedkommende var insider fra politiets efterforskning. Han havde fået fingre i Paul Smiths anden bog om Palmemordet: »Jeg er faldet over din bog ‘Mordet på Olof Palme’ og kan kun sige, at den har jeg ventet på i mange år.«
Stemmen bekræftede Anderssons identitet og var i stand til at fortælle om de nærmere omstændigheder omkring mandens selvmord i 2008. Andersson havde faktisk været i politiets søgelys siden midt i 1990’erne. Kun sjusket politiarbejde havde gjort, at manden ikke var havnet i politiets søgelys noget tidligere.
Han havde ejet en revolver af samme type som mordvåbenet, men havde over for politiet hævede, at han havde solgt revolveren til en udlænding. Svensk politi mangler stadig the smoking gun, men har til gengæld bunker af tungt materiale, der peger i retning af Christer Andersson.
Det kan man læse meget mere om i Paul Smiths bog, der udkommer i næste uge.
PAUL SMITH: PALMES MORDER? -DET 20. ÅRHUNDREDES MORDGÅDE LØST? Udkommer på forlaget Hovedland . 267 sider.
I magasinet fri, der kommer med din avis lørdag, bringer vi to kapitler fra bogen.