Politisporet – en død and

Palmes morder: En vred amatør

Sidst i januar 2013 forsøgte journalist Gunnar Wall at blæse nyt liv i politisporet. Det skete i Aftonbladet, hvor han citerer den våbenkyndige forretningsmand ’Johan’ for at være blevet opfordret til at skyde Palme. Opfordringen kom fra en betjent fra Norrmalmspolisen, som ganske rigtigt var temmelig nazificeret i 1986. Det er vidnefast.

Det er også tænkeligt, at der var en konspiration i gang for at myrde Palme. Sådan som det sker i Paul Smiths faction-krimi fra 2005 ’Opklaringen af et meget omtalt mord’. Her er det militærfolk fra den hemmelige Stay-behind gruppe ‘Sveaborg’, som ville myrde Palme.

I romanen kom Palme-haderen Christer Andersson dog komplottet i forkøbet, jvf. Paul Smiths bog. Men det var fiktion – tænkelig fiktion, men dog fiktion.

‘Sveaborg’s militærfolk myrdede nemlig ikke Olof Palme, som Paul Smith konstaterede allerede i 2005. Hvorfor ikke?

Det afslører mordstedets handlingsforløb: Først et enkelt skud mod Palmes krop. Derefter et skud, som strejfede Lisbeth Palmes ryg.

Professionelt? Nej, en vred amatør.

Politimanden Einar Sørensen, alias “Leif”, var leder af de jyske L-grupper. Selv deltog han i mindst 15 stikker-likvideringer.

Professionelle var derimod likvideringsgrupperne i Jylland under 2. Verdenskrig. Fra efteråret 1943 til maj 1945 likviderede den danske modstandsbevægelse ca. 400 stikkere.

I Jylland var L-gruppernes medlemmer politifolk, som var gået under jorden. I Århus var de så effektive, at Gestapo en måned før befrielsen forsøgte at få en aftale om våbenstilstand i stand. L-grupperne besvarede ikke henvendelsen, da man frygtede, at det var en fælde. I stedet fortsatte man med at likvidere alle i Århus, som arbejdede for det tyske politi.

Gestapo i Århus holdt nærmest op med at fungere.

Gestapo-hovedkvarteret i Århus. En ‘fæstning’ med skodder for stueetagens vinduer, som beskyttelse mod snigskytter og hjørnebunkers med skydeskår. Til sidst turde Gestapo-folkene ikke tage hjem af frygt for likvidering, men overnattede i cellerne i kælderen.

Hvorfor var betjentene så effektive? Dels kunne de skyde, men især vidste de, at man altid skal afslutte en likvidering med et eller flere hovedskud.

Kommunisterne i BOPA likviderede 10 pct. af stikkerne. BOPA sluttede også altid med et hovedskud. Det lærte de i Den spanske Borgerkrig.

Stikkeren Gunnar Siim blev dræbt af Einar Sørensen på hotel Hattenæs ved Silkeborg mens musikken spillede. Einar Sørensen sad ved et nabobord og drak en øl, indtil han gik hen og skød Gunnar Siim med to skud i nakken. Tre tyske officerer sad også ved Siims bord. Sørensen kalkulerede med, at de ikke kunne få deres pistoler ud af hylstret, inden han var ude af lokalet. Han fik ret.

Men det vidste Palmes amatør-morder derimod ikke.

I politiets materiale findes faktisk en ”vred amatør”. Nemlig Christer Andersson. Han var medlem af Akademiska Pistolklubben. Men der lærte man kun at skyde. Ikke at likvidere.

Christer Anderssons Smith & Wesson .357 Magnum-revolver er den eneste relevante revolver, som legalt fandtes i Stockholms-området på mordtidspunktet, som ikke er testet. Andersson siger, at den er solgt til en ”sydlænding”, han ikke kendte.

Christer Andersson er altså fortsat den eneste i politiets materiale, som lever op til de klassiske 3 krav i en mordefterforskning:

1) Motiv – han mente at Palme var årsag til hans økonomiske problemer.

2) Mordvåben.

3) Mulighed – har intet alibi for mordaftenen. Et familiemedlem sprængte det.

Brian Jensen on March 27, 2013 at 1:14 pm said:

Hej Paul,

Hvad er “Norrmalmspolisen” ? Er det et område eller en bestemt politi enhed?

Tak for en god side 🙂

Mvh.
Brian

PaulSmith on April 1, 2013 at 12:07 pm said:

Hej Brian,
det er 1. vagtdistrikt, som dækker området omkring Norrmalm i det nordlige Stockholm. Nogle betjente på stationen var små-nazister – eller det der var værre – da Palme blev myrdet.
Mvh
Paul S.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *