Gerningsmandsprofilens 16 træffere

Kriminalkommissær Jan Olsson og politiets psykiater dr. med. Ulf Åsgård fik i slutningen af 1992 til opgave at udarbejde en ’gerningsmandsprofil’ i forbindelse med den videre efterforskning af Palme-mordet[1].

Politi-psykiateren foreslog, at erfarne specialister indenfor FBI senere skulle inddrages. De skulle ikke bedømme profilen, men analysere ud fra det samme materiale, som Olsson og Åsgård byggede på. Opgaven var at vurdere forskelle og ligheder i analyserne, hvorefter disse skulle diskuteres. Sagens basale fakta blev præsenteret for FBI i januar 1994 på FBI’s Akademi i Quantico, Virginia, USA.[2]

Blandt andre FBI’s profilekspert Greg McCrary diskuterede Palme-morderens psykologiske profil med Olsson & Åsgård.

FBI drog ret hurtigt den konklusion, at gerningsmanden handlede på egen hånd. Antagelsen byggede primært på følgende:

– Angriberen slog til så snart muligheden var der.

– Hans opførsel ved biografen var iøjnefaldende.

– Han fulgte tæt efter Palme.

– Han anvendte et upraktisk våben.

– Der var ikke noget åbenlyst motiv til mordet.

Jodie Forster blev personligt undervist af Greg McCrary under hendes forberedelser til rollen som special agent Clarice Starling i Jonathan Demmes film ‘Silence of the Lamb’

– Han slog til på et sted, som ikke fuldstændigt var hans eget valg.

 Hvis Christer Andersson er gerningsmanden, rammer Olsson & Åsgård præcist i alt 16 gange:

1) Når gerningsmanden søgte mod nord ad Regeringsgatan var årsagen, at han formentlig søgte at ”komme (…) mod hjemmet eller et andet velkendt sted”. Christer Andersson boede på Hälsingegatan 19.

Christer Andersson

2) Det fremgår af politiets sammenfatning efter fem afhøringer, at Christer Anderssons ”udseende, holdning og måde at bevæge sig på viste en forbløffende lighed med  oplysningerne om Olof Palmes banemand.”

I gerningsmandsprofilen siges det således:[3] ”… Hvis man kobler signalementet for denne person [= ’Grandmanden’] med andre observationer fremkommer betydelige ligheder med den mand, som skød Palme.”

3) Senere hedder det:[4] ”… set i lyset af dusørens størrelse [= 50 mio. svenske kroner] og vanskelighederne med at bevise hjælpere til mordet, kombineret med vanskelighederne med at få fat i et våben med så kort varsel, er det derfor mere sandsynligt, at gerningsmanden har disponeret over våbnet i et stykke tid og ikke fået det udleveret i løbet af aftenen.”

Christer Andersson havde allerede licens til en Smith & Wesson Magnum, og i de efterfølgende mange år er argumentet om dusørens størrelse blevet stadig stærkere.

Mængdelæren

Mængdelæren: Hos Olsson & Åsgård er der hele 16 ‘bogstaver’, hvor Christer Andersson passer ind!

4) Gerningsmandsprofilens hændelsesbeskrivelse har endnu et træf:[5] ”Han har været borte fra området i godt 1,5 time. Det virker naturligt at komme tilbage i god tid – her altså et kvarter før filmen skulle slutte. (…) Efter at have opholdt sig på Sveavägens østside nærmer han sig biografen ved 23-tiden. Straks efter slutter en anden film og knap 40 personer strømmer ud af biografen. Dette kan gerningsmanden ikke have forudset og det er påfaldende, hvordan han, efter at alle de besøgende, bortset fra to unge kvinder har forladt biografen går frem til entrédørene og stirrer gennem glasruden. Det virker, som om han ikke rigtig har haft klart for sig hvilken film Palme rent faktisk har set. Han går frem for at se om Palme er i foyeren. Derefter opholder han sig i yderligere nogle minutter lige udenfor. Han traver frem og tilbage. (…)

Gerningsmanden agerer påfaldende og uden at tage et rimeligt hensyn til muligheden for, at han skulle kunne iagttages. Denne ekspositions-adfærd burde ikke være en professionel morders. Gerningsmanden giver indtryk af bristende tålmodighed, idet han går frem til entréen, da det tiltænkte offer ikke er kommet ud som forventet.”

5) Vedr. selve den psykologiske profil er der også sammenfald:[6] ”Gerningsmanden er (…) en intolerant, illoyal og hensynsløs person som styres af impulser, pludselige indfald og bristende tålmodighed. Derved findes et drag af rastløshed og brist på udholdenhed, som viser sig i mange af livets områder. En konsekvens af den ødelagte personlighed er vanskeligheder ved at relatere sig til andre og oprette venskabs- og andre forbindelser. I bund og grund er personen bange for konfrontationer, men han holder sig ikke tilbage for at opsøge dem hvis det skulle tjene hans formål. Der findes en betydelig foragt for andre og foragt for svaghed, som viser sig ved fordomsfuldhed og tendens til hurtige meninger om andre. Meninger, som i deres karakter er rigide og ikke særligt nuancerede. Umiddelbart kan han sikkert fremstå som selvsikker gennem sin selvhævdelse men i andre henseender fremstår han som opblæst og uægte, hvilket afspejler brist på et indre kompas.”

Da Christer Andersson blev dømt for dyremishandling, fordi han sparkede naboens hund, viser hele episoden, at han for det første er ”bange for konfrontationer” – hvorfor tør han ikke tage en samtale med naboen?[7] Men den viser også, at ”han holder sig ikke tilbage for at opsøge den [konfrontationen], hvis den skulle tjene hans formål.”

Hertil kommer, at hundens ejer jo sagtens kan have ret, da hun i sin anmeldelse sagde, at han truede hende på livet. Eller for at citere fra Profilen:[8]

”Gerningsmandens personlighedsforstyrrelse kan have ført til konflikter med folk i hans nærhed, for eksempel naboer, hvilket kan have ført til anklager mod ham for ulovlige trusler, overfald og lignende.”

Altså et klokkerent træf.

Christer Andersson kom ofte på skydebanen

6) Vedr. ’levevaner’ hedder det bl.a.:[9] ”Gerningsmanden synes at have en vis vane med skydevåben. Det er sandsynligt, at han har gennemført i hvert fald en del af værnepligten, som jo giver kendskab til skydevåben. (…)  … men det er endda muligt at han ind imellem har besøgt en skydebane, hvilket medfører, at han kan være kendt dér. Med tanke på gerningsmandens håndtering af våbnet synes det at have haft en særlig værdi for ham. Det kan afspejle en større våbeninteresse, som i så fald burde være kendt af hans omgivelser.”

Christer Andersson var dels medlem af Akademiska Pistolklubben[10] og dels havde han andre skydevåben.[11]

7) Vedr. Gerningsmandens alder siger Olsson & Åsgård:[12] ”Forbrydelser af denne karakter begås oftest af mænd under 30 år, men med tanke på, at det motiv, som ligger nærmest, et udpræget Palme-had, er det sandsynligt at gerningsmanden er ældre end 30.”

Christer Andersson var 33 år, da Olof Palme blev myrdet.

8) Vedr. hans familiære baggrund er der både pletskud og forbiere.[13]

Forbierne først: Christer Andersson var ikke den ældste i en søskendeflok, men derimod den ældste af to brødre, men der var en endnu ældre storesøster.

Træfferne: ”De vanskeligheder, der har været i forhold til hans far behøver dog ikke at vise sig i, at han har været kendt af myndighederne.”

Bortset fra dommen for dyrplageri, befandt han sig under myndighedernes radar.

9) Olsson & Åsgård laver en ren fuldtræffer vedr. Christer Anderssons arbejde:[14] ”Formentlig har han skiftet arbejde mange gange. Med tanke på karakteren af hans personlighedsforstyrrelse er det ikke sandsynligt, at han har arbejdet i længere tid i et arbejde, som indebar en dybere kontakt med andre mennesker og frem for alt ikke omsorgsarbejde.”

Da man talte med hans seneste arbejdsgiver, havde denne et notat liggende om, at Christer Andersson ikke burde genansættes.

10) De har også et fint træf vedr. bopælen:[15] ”Med tanke på tidspunktet for forbrydelsen og gerningsmandens øvrige karakteristika er det sandsynligt, at han bor eller arbejder i området omkring Grand (…). Med tanke på områdets struktur er det ikke sandsynligt, at en evt. bopæl findes specielt langt mod syd men snarere mod nord, øst eller vest. Kaotiske forbrydere har ofte deres bopæl meget tæt ved gerningsstedet, måske blot nogle hundrede meter men ellers er op til 1 til 2 km. tænkeligt.”

Christer Anderson boede i Hälsingegatan 19, som ligger 1,5 km. nordvest for gerningsstedet og 1,2 km. fra Grand.

11 & 12) Når det drejer sig om mordmotivet, har Olsson & Åsgård fortsat held i sprøjten – endda flere gange:[16]Det mest sandsynlige er, at det drejer sig om et personligt motiv, men ikke med et privat indslag. Palme-hadet med alle dets forskellige facetter påvirkede sikkert et stort antal mennesker med manglende dømmekraft, tilbøjelighed til primitiv tankegang og for aggressive, projicerende forsvarsmekanismer. Et resultat af dette (…) kan være, at Olof Palme kom til at repræsentere noget ondt i deres liv og at han er blevet en syndebuk for deres manglende succes. Palme kan (…) være blevet så hadet, at de kan have leget med tanken om at dræbe ham.”

På grund af regeringsbeslutningen om at forhøje omsætningsafgiften på aktiehandel, var Christer Andersson pludselig ”finansielt set (…) på pottekanten”, som han senere udtrykte det i et interview med Aftonbladets Anders Johansson.

Endvidere ”legede han med tanken om at dræbe ham”, da han skød han sit tv i stykker, mens Palme var på skærmen.[17]

13) Christer Anderssons forringede finansielle situation optræder endnu et sted:[18] ”Det er meget almindeligt at en morder tænder af på noget, som ikke har noget med ofret at gøre. F.eks. kan morderen have problemer med folk i hans omgivelser, ofte en kæreste. Finansielle problemer … er andre eksempler på sådanne udløsende faktorer. Man bør søge efter sådanne faktorer, når man leder efter en potentiel mistænkt.”

14) Gerningsmandsprofilen udelukker heller ikke selvmord, selvom det betragtes som mindre sandsynligt.[19] Christer Andersson begik som nævnt selvmord.

15) Efterforskningen havde vist, at Christer Andersson ikke kunne tale om Olof Palme, uden at han ’gik i baglås’.

Gerningsmandsprofilens engelske udgave, p. 123: ”I sine få sociale kontakter er det sandsynligt, at attentatmanden har forsøgt at nedtone betydningen af mordet, men mest vigtigt vil han formentlig være modvillig til at tale om det i modsætning til andre svenskere.”

16) Profilen: “Det synes rimeligt at tro, at denne gerningsmand har indsamlet flere avisudklip end hvad folk i almindelighed har gjort” [20]

Kommissionen p. 959: “Han har vist sig at have detaljekundskaber udover det sædvanlige om Palme-efterforskningens forskellige faser.”


[1] Jan Olsson & Ulf Åsgård: ’Mordet på Olof Palme’, Brottsanalys. Gärningsmannaprofil’, 1994. Der findes også en engelsk udgave fra 1996.

[2] Jvf. Profilens engelske udgave p. 121-122.

[3] Jvf. Gerningsmandsprofilen – her citeret fra Granskningskommissionen, p. 875.

[4] Ibid., p. 876-877.

[5] Jvf. Gerningsmandsprofilen – her citeret fra Granskningskommissionen, p. 877.

[6] Ibid., p. 884.

[7] Ibid., p. 956.

[8] Jvf. Gerningsmandsprofilen (engelsk udgave) p. 152.

[9] Jvf. Granskningskommissionen, p. 885.

[10] En tak til Samuel ’Durgedurg’ Andersson, som fandt frem til klubben, fordi han forinden havde fundet frem til Christer Anderssons personnummer. I klubben troede man først, at han bedrev ’slægtsforskning’ på grund af navneligheden og man var derfor meget hjælpsomme.

[11] Jvf. Granskningskommissionen p. 960.

[12] Citeret fra Granskningskommissionen, p. 885.

[13] Ibid., p. 886.

[14] Ibid., p. 886 & 956.

[15] Ibid., p. 889.

[16] Ibid., p. 889.

[17] Ibid., p. 958.

[18] Gerningsmandsprofilen, engelsk udgave, p. 118.

[19] Ibid. p. 118.

[20] Ibid. p. 889.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *