En pilgrims Død, 3
Djævelen sidder i detaljen
I en af de sidste scener i 3’die afsnit af ’En pilgrims Død’, hører hovedpersonen Lars Martin Johansson i radioen, at Olof Palme er blevet skudt med to skud i brystet. Lige forinden så vi gerningsmanden ’Hedberg’ affyre to skud i krydset Sveavägen-Tunnelgatan.
Det kan have været den originale radioudsendelse, vi hørte. Og da to skud rent faktisk blev affyret, kan man straks efter have troet, at begge skud var rettet mod Palme. Men han blev skudt med kun ét skud i ryggen, mens det andet skud strejfede Lisbeth Palmes ryg.
Gerningsmanden var altså amatør, hvilket ’En pilgrims død, 3’ bekvemt camouflerede med brugen af radioudsendelsen.
Carl V. Jeger
Fakta er altså: Kun et skud mod kroppen. Næsten ligesom da Århus-stikkeren Carl Jeger den 18. januar 1944 blev ramt af skud i maven og først døde nogle dage senere.
Ifølge journalist Arne Møller Nielsen strømmede gæster fra et nærliggende værtshus ud, da de hørte skuddene: “Da de så, hvem den sårede var (…) sang de: – Nu er en hæslig Jeger død.” [= fra børnesangen: ‘Højt på en gren en krage sad’.]
Ifølge præsten Poul Borchsenius jamrede Karl Jeger: ”Åh, jeg dør, jeg dør!”, da han blev båret ind i ambulancen.
”Det er sgu også meningen”, skal ambulanceføreren have sagt, før båren blev skubbet på plads og døren smækket i.
Men han overlevede i flere dage.
Politimanden Einar Sørensen var leder af de jyske L-grupper og deltog i likvideringen af mindst 15 Gestapo-stikkere. Han afsluttede altid en likvidering med hovedskud.
Derfor beordrede modstandsbevægelsens ledelse i Århus, at fremtidige stikkere skulle dræbes med hovedskud. De skulle dø straks. Ikke af humane grunde, men for at de ikke skulle kunne give Gestapo en beskrivelse af gerningsmanden.
Derefter var likvideringsgrupperne i Jylland under 2. Verdenskrig professionelle.
I Jylland var L-gruppernes medlemmer inden længe politifolk, som var gået under jorden.
I Århus var de så effektive, at Gestapo en måned før befrielsen forsøgte at få en aftale om våbenstilstand i stand. L-grupperne besvarede ikke henvendelsen, da man frygtede, at det var en fælde.
I stedet fortsatte man med at likvidere alle i Århus, som arbejdede for det tyske politi.
Gestapo i Århus holdt nærmest op med at fungere.
Gestapo-hovedkvarteret i Århus. En ‘fæstning’ med skodder for stueetagens vinduer, som beskyttelse mod snigskytter og hjørnebunkers med skydeskår. Til sidst turde Gestapo-folkene ikke tage hjem af frygt for likvidering men overnattede i cellerne i kælderen.
Hvorfor var betjentene så effektive? Dels kunne de skyde, men især vidste de, at man altid skal afslutte en likvidering med et eller flere hovedskud.
Det samme fortalte FBI’s profil-eksperter til Palme-efterforskerne i 1994.
Kommunisterne i BOPA likviderede 10 pct. af Danmarks Gestapo-stikkere. BOPA sluttede også altid med et hovedskud. Det lærte de i Den spanske Borgerkrig.
Men det vidste Palmes amatør-morder derimod ikke.
Stikkeren Gunnar Siim blev dræbt af Einar Sørensen på hotel Hattenæs ved Silkeborg mens musikken spillede. Einar Sørensen sad ved et nabobord og drak en øl, indtil han gik hen og skød Gunnar Siim med to skud i nakken. Tre tyske officerer sad også ved Siims bord. Sørensen kalkulerede med, at de ikke kunne få deres pistoler ud af hylstret, inden han var ude af lokalet. Han fik ret.
Ja, og man kan undre sig over, hvorfor han ikke blot tog sig ind i Palmes lejlighed, mens Palme-parret var i biografen. Det var langt sikrere at skyde dem dér.
Uden vidner.
Det havde en professionel gjort.