En pilgrims Død, 2
Tryllekunstneren Leif GW Persson
Tryllekunstneren Leif GW Persson.
En prof tryllekunstner ved, at han skal få folk til at se det forkerte sted hen. I anden del af DR2’s ’En pilgrims Død’ dokumenterede Leif GW Persson, at han er en sådan troldmand.
Han gør et meget stort nummer ud af, at mindst 50 personer (sic! – ingen højere?) vidste, at Palme var uden livvagter den 28. februar 1986 om aftenen. Seerne skal forføres:
Dette er vigtigt! Han havde ingen livvagter. Hvilken sjældenhed! Uha-uha!
Var det nu så usædvanligt? Gu’ var det ej! I februar 1986 var Palme uden livvagter følgende aftener:
1, 2, 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 13, 14, 15, 18, 20, 22, 26 & 27 februar. Ja, og så den 28, mordaftenen. Januar viser det samme. [1]
Altså 18 ud af 28 mulige. Eller 64 procent. Usædvanligt? Ja, hvis man hedder Leif GW Persson – og måske har vanskeligheder med elementær matematik.
En professionel morder kunne have ringet på Palmes dør og myrdet ægteparret med en pistol med lyddæmper. Og bagefter forsvundet uden at vække opsigt. (Dobbelt)mordet ville først være opdaget tidligst næste morgen/formiddag.
Ovenstående fortæller TV-forføreren Leif GW Persson ikke, selvom han burde vide det.
En Palmemords-ekspert? Ja, i Sverige, hvor Nordens preussere – eller dansk DR 2 – altid klapper hælene sammen og gør honnør, så snart de står overfor en fin titel: Politiprofessor!
Her er pressen er værst. Svensk presse er ikke underdanighed. Svensk presse er heller ikke ophøjet underdanighed.
Svensk presse er underdanighed på stylter.
Immanuel Kant.
Stockholms-pressen har aldrig hørt om Imanuel Kant: Tænk selv. Vov at bruge din egen forstand.
Aude sapere!
–––––––––––––––––
[1] Jvf. den fortsat hemmeligtstemplede del af: Jan Olsson & Ulf Åsgård: ’The Murder of Olof Palme. Criminal Analysis and Offender Profile’, Swedish National Investigation Service, Stockholm, 1998 , p. 49-52 og p. 54.