• Tweet

Thomas Pettersson fupper Berlingske Tidende og Politiken

Berlingske Tidendes Poul Høi og Politikens Henrik Vesterberg lod sig ukritisk besnære af journalisten Thomas Petterssons bog ’Den osannolika mördaren – Skandiamannen och mordet på Olof Palme’.

Heri skriver Pettersson bl.a.:

”Efter 1998 gik Clarkes indsats mere eller mindre i glemmebogen indtil journalisten Paul Smith ti år senere opdagede at hans beskrivelse af gerningsmanden passede godt på en skyggefigur i Palmeefterforskningen. Ingen bandt denne person til gerningsstedet, men som et udslag af omvendt bevisførelse skrev Paul Smith 2010 en bog hvor manden udpeges som Olof Palmes morder.”

Historikeren Paul Smiths kommentar:

Ingen af de to journalister kontaktede undertegnede. Havde de gjort det, kunne jeg have fortalt dem følgende:

Ja, jag udgav bogen ’Palmes Morder?’ i 2012 – og ikke i 2010 – men vidste absolut intet om professor James W. Clarkes eksistens. Af samme grund omtales han ikke i min Palmebog.

Jeg opdagede ham først i 2013, da jeg læste hans bog ‘Defining Danger’. Da tog jeg kontakt. Han sendte sin hemmeligstemplede rapport den 11. maj 2013.. Først da opdagede jeg, at Clarke havde arbejdet for Granskningskommissionen (GK).

Det rejser spørgsmålet: Hvorfor kalder Thomas Pettersson sig for dokumentarist? Kender han ikke ordets betydning?

Nej, jeg fik inspirationen til ’Palmes Morder?’ efter at have læst ikke mindst Granskningskommissionens Betænkning (GK) p. 955 – 960 & 968 – 970. Hvis Thomas Pettersson havde gjort det samme, hade han formentlig aldrig skrevet sin bog.

Da ’Palmes Morder?’ findes på hans litteraturliste(!), kan han jo passende læse mit interview med Aftonbladets Anders Johansson (p. 128 – 132), som har truffet denne ”skyggefigur”, som narrede Folkeregister og politi med en falsk adresse, således at politiets indkaldelser om, at han skulle møde op med sin Smith & Wesson .357 Magnum revolver, kom retur til politiet.

’Figuren’ er den eneste i politiets materiale, som lever op til de tre ’M-krav’ i en mordefterforskning: Motiv, Mordvåben og Mulighed.

Jeg kunne have fortalt mere til Høi & Vesterberg:

I alle årene efter mordet kom han 1-2 gange om ugen på et konditori på Sveavägen. Det lå skråt overfor mordstedet.

Der sad han og stirrede på krydset Sveavägen – Tunnelgatan, hvor Palme blev myrdet. Det fremgår af GK. Cirka 750 besøg blev det til, inden politiet opdagede det – ikke mindst efter et forslag fra FBI’s specialister.

På side 113 skriver Thomas Pettersson:

”Gerningsmandsprofilen blev til et værktøj, som sorterede det opfattende efterforskningsmateriale. Hans Ölvebro fandt 86 personer som kom på en særlig kontrolliste, men gen uden resultat.”

Det er, som man ser på det: Blandt disse 86 fandtes 6 mulige gerningsmand, som beskrives i GK p. 945-972.

Alle 6 har et motiv til mordet, men 5 af dem kan enten ikke leve op til kravet om hurtigt at få fat på et mordvåben – eller også har de et alibi, og har da ikke haft muligheden.

På side 139 skriver Thomas Pettersson:

Politiets foto af Stig Engström.

”Men vigtigst af alt: Til forskel fra alle andre mordteorier, rummede denne en person (= Stig Engström) som beviseligt befandt sig på mordstedet. Det eneste spørgsmålstegn drejer sig om, hvad han egentlig gjorde der.”

Svar: Han var på vej mod Tunnelbanen, fordi han skulle hjem. Elementært, min kære Doktor Watson!

Tilfældet ville, at Stig Engström kom til mordstedet straks efter mordet på Palme, og det blev hans skæbne. Siden kunne han aldrig holde op med at tale om mordet, og det blev folk trætte af, som tiden gik. Drikkeret tog til, konen forlod ham og til sidst tømte han et glas piller.

Hvad er da Thomas Petterssons ”beviser”? Døm selv:

1. Han forlod måske arbejdspladsen via en bagdør omkring kl. 21 for at ”drikke middag” – Engström havde et alkoholproblem – og han kan da have krydset Sveavägen og kan set Olof Palme.
2. Han kan have haft en .357 magnumrevolver i et skab på sit arbejde – skønt ingen nogensinde har set en sådan.
3. Eller han kan måske have smuglet en .357 magnum-revolver ind i Sverige, da han kom ung kom hjem fra USA.
4. Eller han kan alternativt – da han måske så Palme ved Grand Bio – har taget med offentlig transport hjem og sneget sig ind hos naboen, som var på ferie. Turen frem og tilbage tager ca. 1,5 time. I naboens kælder fandtes et aflåst våbenskab med flere magnumrevolvere. Muligvis kan han have vidst, hvor nøglen var og kan da have lånt mordvåbnet.
5. Og han kan ubemærket have forladt jobbet via en dør på Skandiabygningens bagside straks før kl. 23 og være gået til Grand for at myrde Palme, men kan have ombestemt sig.
6. Da han stemplede ud fra sit arbejde for at tage hjem, kan han være gået mod Odenplan – altså mod nord – for at tage bussen hjem til Täby, og kan da have mødt Palmeparret på vej mod syd til hjemmet i Gamla Stan.
7. Han kan da være vendt om og have fuldt efter dem.
8. Og han kan da have haft naboens .357 magnum-revolver i sin lille håndtaske.
9. Og han kan da have myrdet Palme og være løbet bort i østlig retning ad de 87 trappetrin op til toppen af Brunkebjerg Ås., og han kan da siden være vendt tilbage til Skandiabygningen kl. 23:40.

10. Ja, man KAN tænke sig til meget!

Konklusion:

“Som et udslag af omvendt bevisførelse skrev Thomas Pettersson i 2018 en bog, hvor Stig Engström udpeger som Palmes morder.”

PS: På dette link kan du yderligere læse om, hvorfor Engström absolut ikke myrdede Palme. Det gjorde med største sandsynlighed Christer Andersson – og ikke Pettersson.

Paul Smith, journalist & magister (historie & filosofi).