Politiken: Organet for ophøjet vås!

To sider bruger Søndags Politiken (24.6.18) på at sandsynliggøre, at den såkaldte ’Skandiamand’, hvis navn var Stig Engström, er Palmes morder.

Helt ukritisk skriver avisen af efter det svenske tidsskrift for ”undersøgende journalistik”, Filter. Her har ”journalisten Thomas Pettersson på baggrund af 11 års research underbygget en ny teori.”

Paul Smiths pressekort anno 1972.

Politikens journalist Henrik Vesterberg citerer altså en anden journalist.

Sådan har det været i årtier, når det drejer sig om Palmemordet. Journalister citerer journalister. Selvbefrugtningens selvsmagende Paradis!

Andre fag er uvelkomne. F.eks. en cand. mag. i historie & filosofi, som skriver disse linjer.

At samme cand. mag. har beskæftiget sig med mordet i ca. 15 år, og har skrivet 4 bøger om mordet, regnes heller ikke med.

Ikke engang hans ‘antikke’ pressekort tæller.

Paul Smith har et provinsielt postnummer!

Lad os tage artiklens fejl fra en ende af:

Hjemkommet fra vinterferie afhøres Stig Engström den 10. marts kl. 9:52.

”Stig Engström blev først afhørt nogle dage senere, endda efter han selv havde henvendt sig til politiet.”

Nej, han ringede til politiet næste morgen og fortalte, at han havde været på mordstedet, men nu skulle på vinterferie. Derfor blev han afhørt 10 dage efter mordet af kriminalinspektør Håkon Ström. Altså da han var tilbage fra ferie.

Dernæst: Vi skal nu forstå, at det var ”odiøst”, at han ”selv henvendte sig til politiet”.

Hvis Politiken gad at anskaffe forhørsprotokollerne fra sagen mod Christer Pettersson – de vejer 16 kilo og koster knap 7.000,- S.kr. – vil de se, at MANGE vidner selv henvendte sig til politiet. Det er faktisk reglen – ikke undtagelsen.

Løb 1,3 kilometer på ”ganske få minutter”

Stig Engström. Politiets foto.

Den lidt fedladne Engström må ifølge Politiken havde været superatlet. Eller måske en figur fra Harry Potter?

Han skulle nemlig være ”flygtet fra mordstedet til fods for kun ganske få minutter efter at vende tilbage og blande sig med mængden af vidner…”.

Et dusin vidner så morderen løbe de 89 trin op ad trappen til Malmskilnadsgaten. Skal vi ikke sige, at det er vidnefast?

Derefter så to vidner – Yvonne N og hendes ledsager – ham løbe stik øst ad David Bagares Gata mod Birger Jarlsgatan.

Inden han kommer så langt løber han mod nord ad Regeringsgatan, hvor han løber ind i Anki Robrandt og hendes ven, som netop er drejet mod nord ved samme hjørne.

Anki snubler og går i knæ. Hun råber straks skældsord efter ham, og han vender sig om et kort sekund..

Anki Robrandt har senere udtalt til SVT4, at ”han så jätte arg (= rasende) ut!”.

Anki og hendes ven ser morderen løbe mod nord og mister øjenkontakten, dér hvor Regeringsgatan slår et lille knæk til venstre.

Det er foreløbig en løbetur på ca. 600 meter.

Men han skal tilbage igen – og selvfølgelig ikke samme vej.

En tur til Stockholm vil vise, at han skal løbe temmelig langt. Den lange, grimme Skandiabygning på Sveavägen spærrer nemlig, når han skal ”smelte sammen” med mordstedets vidner. Det kan han kun, hvis han kommer ad Sveavägen nordfra.

Morderens flugtrute er aftegnet med rødt. Efter Jutas Backa, er han formentlig begyndt at gå for ikke at vække opmærksomhed. Kort efter smelter Regeringsgatan sammen med den trafikerede Birger Jarlsgatan. Her kan han smelte sammen med – ikke vidnerne på mordstedet – men de mange fredagsberusede fodgængere. Det var lønningsdag.

Med andre ord:

Den overvægtige Hr. Engström har ifølge Politiken løbet ca. 1,3 km. på et par minutter.

Avisen undrer sig heller ikke over, at ikke et eneste vidne, har set en mand, som spænede afsted det sidste stykke på 330 meter ned ad den altid trafikerede Sveavägen.

Fejl i biograf-annoncen

Fra ovenstående brøler til en lille fejl:

Nej, filmen ”Brødrene Mozart” begyndte ikke kl. 21″, som det påstås. Der var en fejl i biografannoncen.

Den begyndte først kl. 21.15, og formentlig havde morderen været til 19-forestillingen og bemærket Palmeparret, da han forlod biografen. På grund af fejlen, var de kommet for tidligt.

Dette underbygges af en håndfuld vidner, ligesom ALLE, der var til samme forestilling som Palme, er blevet afhørt. Men der mangler nogle fra 19-forestillingen. En af dem kan meget vel være morderen.

”Ingen vidner har bemærket Engström”

Nej, men Engstöm har gjort iagttagelser, som han kun kunne have gjort, hvis han var hurtigt fremme og ikke først havde løbet helt op på toppen af Brunkeberg Ås og siden mod nord til Kammarkargaten og tilbage igen ad Sveavägen.

Lars Jepsson i sin blå dynejakke. Politiets foto.

Engström fortæller bl.a. om vidnet Lars Jeppsons placering ved nogle byggebarakker.

Engström vidste selvfølgelig ikke, hvem Jeppsson var, men da han svarede til Lisbeth Palmes beskrivelse af morderen – han bar en blå dynejakke – troede han, at Jeppsson var morderen. Kort efter kan han ikke se Jeppsson. Jeppsson var løbet efter gerningsmanden.

Engströms oplysninger om Jeppson placering, svarer fuldstændig til Jeppson egne forklaringer.

Altså var Engström på stedet.

Vidnet Yvonne N

Da vidnet Yvonne N kommer ned til Sveavägen via trapperne taler hun med en betjent.

Da Engström forhøres den 11. marts, fortæller han om dette. Hun talte rent faktisk ganske kort med en betjent, jf. politirapport af 2. marts kl. 13.55.

Den 25. april afhøres han for sidste gang, og kan f.eks. fortælle, at Lisbeth Palme sagde til ham: ”… jeg er blevet skudt i ryggen…”.

Skuddet som strejfede Lisbeth Palme

Ja, morderens skud nr. 2 strejfede hendes ryg.

Det opdagede politiet først lang tid efter, men det blev opdaget af en sygeplejerske, da Lisbeth Palme tog frakken af på sygehuset, hvortil hun ankom sammen med sin dræbte mand.

Sygeplejersken forbandt såret og gav hende en ren bluse.

Hvordan kunne han kende til dette strejfskud? Fordi han talte med hende.

Lars Jeppson i reprise

Endnu et citat:

”Stig Engström fortalte også om en mand, som ingen andre har observeret.”

Nej, det gjorde de andre ikke, fordi Leif Jepsson stod lige ved trapperne få decimeter syd for de høje byggebarakker og 60 meter borte. Placeringen medførte, at han for mange vidner stod i en blind vinkel. Og efter han var løbet efter morderen, så de ham selvfølgelig slet ikke.

De var optaget af den dræbte Olof Palme og hans chokerede hustru.

Et vidne så Engström

Politiken har heller ikke læst Expressen fra den 25. maj.

Den svenske avis kan fortælle, at vidnet Lars Ljungqvist, som forsøgte at ringe til politiet med sin mobiltelefon– en sjældenhed i 1986 – godt kan huske Engström:

”Politiet og han kom til stede og det var vel samtidigt. (…) Vi talte lidt, men jeg husker ikke, hvad der blev sagt.”

Den sandsynlige gerningsmand:

Sagen har dog en sandsynlig gerningsmand. Ham kan man læse om i dette link.

Der er kun én på Politiken, som har interesseret sig for denne mand.

Det er Bo Tao Michaelis, men han er heller ikke journalist. Han er cand.mag. & mag.art.

Altså er han ikke med Københavner-kliken af journalister, som skriver af efter andre Københavner-journalister som skriver af efter atter andre etc. etc., fordi de tror, at kun journalister fra metropoler som København, Stockholm & Göteborg kan vide noget om mord på Sveriges statsminister

Vi andre er idioter.