Skuddet mod Lisbeth Palme
Straks efter gerningsmanden havde affyret et skud mod Olof Palme, skød han endnu engang mod Lisbeth. Projektilet strejfede hendes ryg.
Robert Ressler
FBI’s fhv. profilekspert Robert Ressler påpeger, at det formentlig var på grund af hele situationens anspændthed, at gerningsmanden ”klemte” endnu et skud af mod Lisbeth Palme. [1]
Her skal man forstå, at et 100 pct. kontrolleret skud klemmes af, mens et forhastet – eller panisk – skud rives af.
Ved det første påvirkes våbnets munding ikke af en professionel skytte. Ved det andet medfører ’afrivningen’, at pegefingeren ”trækker” i våbnet, således at mundingen trækkes mod højre. [2]
En glad – eller vred! – amatørs skud aldrig havde strejfet Lisbeth Palmes ryg.
Syndebukken Christer Pettersson. Maleri af Markus Andersson.
Blandingsmisbrugeren Christer Pettersson kunne sagtens have ramt Olof Palme, for ved det første skud var hanen efter al sandsynlighed spændt. Men da skud nummer to falder umiddelbart efter, er hanen nu blevet spændt ved at trykke på aftrækkeren, som samtidig får revolverens tromle til at dreje rundt. Dette medfører, at mundingen trækker til højre i skudøjeblikket, og trænede skytter vrider da hånden mod venstre. De klemmer et skud af.
Med andre ord: Havde den alt andet end revolver-kyndige Christer Pettersson affyret mordvåbnet, havde han revet skud nr. to af, og rekylen havde forårsaget, at skuddet var trukket opad og mod højre i forhold til sigtepunktet. Projektilet havde formentlig ramt et hus i 3-4 sals højde på den anden side af Sveavägen.
Christer Andersson fra Akademiska Pistolklubben var derimod en dygtig konkurrence-skytte [3]. Han klemte skud af.
[1] Jvf. Granskningskommissionen p. 906-907.
[2] Jvf. Advokat (H) Niels Schou, som er tidligere skarpskytte med grovpistol.
[3] Jvf. Granskningskommissionen p. 958.