Min fars US karabin
I min barndom havde min far en US karabin i en skuffe.
Han havde også et magasin med patroner.
Slagstiften var fjernet, så våbnet ikke umiddelbart kunne anvendes.
Den lå i en anden skuffe i et skrivebord.
Våbnet fik han under den tyske besættelse i forbindelse med, at han kom med i Frode Jacobsens modstands-organisation Ringen.
Mere præcist:
Ringens Arbejdergrupper i modstandsbevægelsens Region IV, København.
Ib Lindén fra DSU, organiserede grupperne på Vesterbro.
Kort efter krigen var min far og en gruppe fra den danske modstandsbevægelse i Norge, hvor de blandt andre hilste på Norges Kong Haakon d. 7, og havde en festlig sammenkomst med modstandsfolk fra det norske ‘Kompagni Linge’.
Min far døde, da han var 56 år gammel, og senere brød min mor sig ikke om, at vi havde et sådant våben i huset.
Det skyldtes ikke mindst, at loven om ulovlig våbenbesiddelse blev skærpet.
Jag tog mig af karabinen, men solgte den IKKE til en kriminel narkotika-forhandler, sådan som Christer Andersson påstod overfor Palme-efterforskerne, at han gjorde med sin Smith & Wesson .357 Magnum.
Det havde ellers været enkelt for mig at sælge den til et medlem af f.eks. Hells Angels.
Hvis karabinen siden blev anvendt i forbindelse med en forbrydelse, ville et anholdt HA-medlem aldrig angive mig til politiet. De taler nemlig ikke med ordensmagten.
Og våbnet var selvfølgelig ikke registreret noget sted i min fars navn, da modstandsbevægelsen registrerede så lidt som absolut muligt.
Gestapo var ikke ufarlige.
Men jeg tænkte aldrig på denne mulighed for at tjene lette penge. Karabinen blev afleveret på politigården i Esbjerg.
Ville Christer Andersson sælge til en kriminel?
Men konspirations-folket har ingen problemer med at acceptere, at Christer Andersson påstod, at han solgte sin Smith & Wesson til en narkotika-handler.
Og det til trods for, at han kunne have solgt revolveren helt legalt til en våbenhandler. Han havde våbenlicens.
Og det til trods for, at han ifølge vidner fra sin skytteklub var en ”law & order” person, som absolut ikke brød som om kriminelle – og kriminalitet.
Og det til trods for, at hvis narkotika-sælgeren f.eks. dræbte en person med våbnet, og blev anholdt i den forbindelse, ville Christer Andersson være medskyldig – og i store vanskeligheder. Var han virkelig så dum?
Nej, ifølge politifolk fra Palme-efterforskningen var han en “ikke-social person” – men intelligent.
Hans mor var stort set den eneste, han talte med.
Før årsskiftet 2018-2019 oplyste den nu pensionerede kriminalinspektør Lennart Gustafsson til palmemordet.dk, at Andersson løj, når han i 1995 påstod, at hans aldrig havde ejet den slags metalforstærkede patroner, som myrdede Palme.
I 1999 opdagede Akademisk Pistolskytteklub, at han af klubben købte 5 stk. af disse patroner af foreningen – før mordet!
Til sidst får den hollandsk-svenske Palmebogsforfatter Marc Pennartz ordet:
“Hej Paul, ja, Operaterrassen ligger ved Kungsträdgården.
Jeg kender stedet. Et fint, dyrt och meget mærkeligt sted at sælge et våben til en narkohandler.”