Min fars US karabin

United States Carbine, Caliber .30, M1.

I min barndom havde min far en US karabin i en skuffe.

Han havde også et magasin med patroner.

Slagstiften var fjernet, så våbnet ikke umiddelbart kunne anvendes.

Den lå i en anden skuffe i et skrivebord.

Frode Jacobsen.

Våbnet fik han under den tyske besættelse i forbindelse med, at han kom med i Frode Jacobsens modstands-organisation Ringen.

Mere præcist: Ringens Arbejdergrupper i modstandsbevægelsens Region IV, København. Ib Lindén fra DSU, organiserede grupperne på Vesterbro.

Kort efter krigen var min far og en gruppe fra den danske modstandsbevægelse i Norge, hvor de blandt andre hilste på Norges Kong Haakon d. 7, og havde en festlig sammenkomst med modstandsfolk fra det norske ‘Kompagni Linge’.

Måske var det min mor, som skrev den sang, som de danske modstandsfolk havde med til Norge. Norske modstandsfolk skrev deres navne på min fars eksemplar.

Min far døde, da han var 56 år gammel, og senere brød min mor sig ikke om, at vi havde et sådant våben i huset.

Det skyldtes ikke mindst, at loven om ulovlig våbenbesiddelse blev skærpet.

Jag tog mig af karabinen, men solgte den IKKE til en kriminel narkotika-forhandler, sådan som Christer Andersson påstod overfor Palme-efterforskerne, at han gjorde med sin Smith & Wesson .357 Magnum.

Det havde ellers været enkelt for mig at sælge den til et medlem af f.eks. Hells Angels.

Hvis karabinen siden blev anvendt i forbindelse med en forbrydelse, ville et anholdt HA-medlem aldrig angive mig til politiet. De taler nemlig ikke med ordensmagten.

Og våbnet var selvfølgelig ikke registreret noget sted i min fars navn, da modstandsbevægelsen registrerede så lidt som absolut muligt. Gestapo var ikke ufarlige.

Men jeg tænkte aldrig på denne mulighed for at tjene lette penge. Karabinen blev afleveret på politigården i Esbjerg.

Ville Christer Andersson sælge til en kriminel?

Men konspirations-folket har ingen problemer med at acceptere, at Christer Andersson påstod, at han solgte sin Smith & Wesson til en narkotika-handler.

Solgte Christer Andersson virkelig sit våben til en kriminel?

Og det til trods for, at han kunne have solgt revolveren helt legalt til en våbenhandler. Han havde våbenlicens.

Og det til trods for, at han ifølge vidner fra sin skytteklub var en ”law & order” person, som absolut ikke brød som om kriminelle – og kriminalitet.

Og det til trods for, at hvis narkotika-sælgeren f.eks. dræbte en person med våbnet, og blev anholdt i den forbindelse, ville Christer Andersson være medskyldig – og i store vanskeligheder. Var han virkelig så dum?

Nej, ifølge politifolk fra Palme-efterforskningen var han en meget intelligent person. En “ikke-social person” – men begavet, og så var mans mor stort set den eneste person, han talte med.

Til sidst får den hollandsk-svenske Palmebogsforfatter Marc Pennartz ordet:

“Hej Paul, ja, Operaterrassen ligger ved Kungsträdgården. Jeg kender stedet. Et fint, dyrt och meget mærkeligt sted  at sælge et våben til en narkohandler.”