Stig Engström hænges ud som morder

Et af Palmesagens vidner er på det seneste blevet hængt godt og grundigt til tørre af en næsten enig presse, hvor alle er løbet med den samme forkerte oplysning:

Som det tydeligt fremgår, blev Stig Engström afhørt 10 dage efter mordet.

Vidnet Stig Engström var slet ikke på mordstedet, men løb politiet på dørene for at blive afhørt som vidne og gøre sig interessant. Ja, nu er han ovenikøbet udråbt til at være Palmesagens sandsynlige morder!

Forkert. Han ringede til politiet dagen efter mordet og fortalte, at han var på mordstedet samt at han tog på vinterferie næste morgen. Derfor afhørte politiet ham først den 10. marts – altså 10 dage efter mordet. Intet mærkeligt her.

10.3 fortæller han bl.a. om vidnet Lars Jeppsons placering ved nogle byggebarakker. Han vidste selvfølgelig ikke at det er Lars Jeppsons, men han fortæller, at han – efter at have vekslet nogle ord med Lisbeth Palme – bemærker, at Lars Jeppsons ikke længere står ved disse barakker. Stig Engström tror fejlagtigt, at Lars Jeppson er morderen, men i virkeligheden var Lars Jeppson løbet efter gerningsmanden.

Politiets fotografi af Stig Engström.

Oplysningerne om Lars J’s placering stemmer 100 pct. med Lars J’s. Altså kan Stig Engström kun være kommet med dem, hvis han selv var på til stede.

Engström overhører en samtale

Da vidnet Yvonne N kommer ned ad trapperne oppe fra morderens flugtvej, bemærker han, at Yvonne N taler med  en politibetjent. Det fremgår af afhøringen af ham den 11.3. Dette kan han kun oplyse, fordi han var der. Hun talte rent faktisk med en betjent på mordstedet, jvf. afhøringen af hende den 2. marts kl. 13.55. Betjenten fik hendes navn og telefonnummer.

Lisbeth Palme blev ramt af et strejfeskud

Den 25.4. afhøres han for sidste gang, og kan bl.a. fortælle, at Lisbeth P bl.a. sagde: ”… jeg er blevet skudt i ryggen…”

Ja, hun havde fået et strejfe-skud tværs over ryggen. Det opdagede politiet først et halvt år senere, men Stig Engström fik altså oplysningen af hende umiddelbart efter. På sygehuset forbandt en sygeplejerske hende og gav hende en ren bluse.Den blodige kom til sygehusets vaskeri.

Hvorfor vidste han alt dette? Fordi han var på mordstedet.

Til sidst:

Et dusin vidner så morderen løbe mod trapperne op til Malmskillnadsgatan.

Lars Jeppson satte efter manden og møder  Yvonne N og hendes ven, som er kommet et 2-3 trappetrin ned. Yvonne fortæller, at morderen er løbet stik øst.

Ved Regeringsgatan drejer morderen om hjørnet og løber nu mod nord. Han vælter Anki R, som netop har drejet rundt om det samme hjørne. Hun falder omkuld og råber skældsord efter ham. Anki R i svensk TV4 30 år senere: “Han så jätte arg ut!”.

Anki R og hendes ven ser morderen løbe mod nord og mister øjenkontakten, dér hvor Regeringsgatan slår et lille knæk til venstre.

Denne indiskutable flugtvej – her markeret med rødt – slutter lige efter knækket.

Hvordan kunne Stig Engström både gøre tre vidnefaste iagttagelser på mordstedet – og samtidig løbe den lange strækning? Ca. 600 meter? Og derefter komme tilbage til mordstedet? Han havde et dårligt knæ?

Det strider mod Aristoteles’ udelukkede tredjes princip: Ingen kan være to steder på én og samme tid.

BREAKING NEWS:

Vidnet Leif Ljungqvist, som var den første som forsøgte at tilkalde politiet via sin mobiltelefon (sikkert den eneste mobil i Stockholm i 1986), oplyser den 25. maj til Expressen, at han godt kan huske Stig Engström:

 “Han kom nogenlunde samtidig som politiet. (…) Vi snakkede lidt, men jeg husker ikke, hvad vi snakkede om.”

Summa summarum: Engström-skrønen er den mindste fis i den mindste hornlygte! 🙂