Netflix, Stig Engström og Palmemordet
Netflix har produceret en film om Palmemordet.
Her udpeges ‘Skandiamanden’ Stig Engström som morder, og streaming-kanalen Netflix bakker påstanden op i en spillefilm, som blev lagt ud på Netflix den 3. november, 2021.
I pressemeddelelsen fra Netflix, får den alt, hvad den kan trække:
“Hvordan kunne politiet lade ham slippe til trods for, at de var på sporet af ham?
Mordet var ikke vel planlagt fra begyndelsen.
Samtidigt troede stort set ingen på hans løgne om, hvad han faktisk gjorde denne skæbnesvangre nat i Stockholm”, jvf. Thomas Petterssons bog “Den osannolika mördaren”, p. 140.
Tre sælsomme fejl i ovenstående:
- Politiet var ikke på sporet af ham.
Idéen kom fra den første efterforskningsleder, politimester Hans Holmér.
Han fik det tankeflimmer, som Thomas Pettersson siden har taget copyright på:
Holmér syntes, at det var mærkeligt, at vidnet Lars Jepsson var i Luntmakargatan lige bagved Skandiahuset samtidig med, at Stig Engström var på stedet.
Det var nemlig “almindelig kendt”, “at homosexuelle mænd traf hinanden dér og havde sexuelt samkvem.”
Holmér havde nemlig opdaget, at Engström for nogle år tilbage havde deltaget i en avis-enquete, som spurgte:
“Hvor meget mand er du?”.
Svaret var, att han også havde “kvindelige egenskaber”. Bl.a. kunne han godt lide at lave mad (SIC!).
Ifølge Stockholms Lenspolitimester, var alle kokke altså homosexuelle!
I Holmérs sælsomme fantasi tydede det på, at Engström var bi-sexuel og at de to mændhavde en aftale om at dyrke bøsse-sex (i 6 graders kulde!), men at mordet forhindrede dem i dette!
Læser man forhøret med Lars Jepsson fra den 4. april på siderne 495-495, – 11 sider – er det et rent KGB-forhør.
Alt anvendes imod ham, og der findes en slet skjult undertone af mistanke om ‘bøsse-sex’ i mange af spørgsmålene.
På grund af sine tossede fantasier troede Hans Holmér ikke på, at Lars Jeppsson var løbet efter morderen, sådan som han beviseligt gjorde.
Altså ville Holmér udelukke Jeppsson som vidner, hvorfor han indkaldes til et “hårdt forhør”.
Det konstateres, at han siger præcis det samme, som han tidligere har sagt. Han taler sandt.
Alligevel lægger Netflix sig lige i røven på den snusket-tænkende Lenspolitimester Hans Holmér.
Forklaringen er banal:
Penge korrumperer, og mange penge korrumperer totalt.
Netflix og ‘dokumentaristen’ Thomas Petterson er ingen undtagelse.
De bekræftede regelen: FOLLOW THE MONEY!
Mordet var ikke planlagt
2. Men idéen undfangede formentlig Palme-haderen Christer Andersson, da han ved et tilfælde så Olof Palme udenfor biografen Grand, netop som han var på vej hjem fra ‘Svea Konditori’, som lå på Sveavägen 33.
Der var nemlig en fejl i avis-annoncen.
Den sagde, at ‘Brødrene Mozart’ begyndte kl. 21:00, mens den først begyndte kl. 21:15. Derfor gik familien Palme ud på fortovet ligesom mange andre biografgæster.
En fejl i en annonce koste Olof Palme livet, da Christer Andersson mente, at Palme var årsagen til, at han samme morgen gik ‘teknisk konkurs’.
Derfor gik han hjem og hentede sin .357 Smith&Wesson magnum-revolver, og kom tilbage til Grand ved 22:45.tiden, ventede på at Palme skulle gå hjem, fulgte efter ham og myrdede ham.
Da det skete, stod Engström ca. 15 meter nord for mordstedet og pudsede sine briller.
Og Thomas Pettersson?
Selvom han kalder sig ‘dokumentarist’ – på baggrund af et ét-årigt journalistkursus – påstår han frejdigt følgende:
“Næsten ingen troede på hans løgne om, hvad han foretog sig denne skæbnesvange nat…”
Hvem er disse “næsten ingen”? Det får vi ikke at vide.
Professor Elisabeth Loftus
3. Lisbeth Palme var mordstedets dårligste vidne, jvf. vidnepsykologiens Grand old Woman, Elisabeth Loftus, professor ved Harvard University.
Hendes forskning dokumenterer, at de vidner, som er mest berørte følelsesmæssigt ved en voldsforbrydelse, er sagens dårligste vidner.
De er alt for påvirkede af forbrydelsen.
Hun peger også på det forhold, som hun kalder “våben fokus effekten”.
Et våben er farligt, og derfor registrerer de mindre end de vidner, som er længere borte og dermed mere i sikkerhed.
Denne egentlig helt banale konklusion flyver hent henover Netflix og Thomas Petterssons hoveder, selvom hendes sindstilstand er bekræftet af f.eks. vidnet Per Wallin:
“… inden der begynder at komme flere og flere til, er der Lisbeth [Palme, PS], en kvinde jeg oplevede som fnisende.
“Jeg sagde til hende, ‘at dette her vel ikke er noget at fnise af’ og da virkede hun en smule sur på mig.”, jvf. PROTOKOLL III:2, RIKSKRIMINALEN, p. 426.
Netflix & ‘dokumentaristen’:
Ifølge såvel Netflix som Thomas Pettersson er følgende ganske normalt:
- En kvinde, som netop har oplevet at hendes mand er blevet skudt i hovedet og ligger døende, mens blodet løber ud af næse og mund, er mordstedetmest cool og uberørte vidne!
- Hvis hun tænker noget, er det alene tanker i følgende retning:
- “Ærgerligt at hans overfrakke bliver smudset til i den våde sne. Nu skal den til renseriet. Ja, og al det blod, som skal vaskes af den. Øv!”
- Det skal gentages, at ‘dokumentaristen’ kun har et 1-års journalistkursus på sit cv.
- Altså en halvstuderet røver:
- Aristoteles’ logik er ham helt fremmed.
- Altså kan det ikke undre, at han spænder vognen foran hesten, når han forsøger at tænke ‘rationelt’. 🙂
Stig Engströms briller
Stig Engströms briller udråbes som “et tungt bevis” i denne spøgelseshistorie:
Engström havde et par briller, som var lig dem, som morderen også havde på – i det mindste under en del af forløbet, jvf. en del vidners beskrivelser.
Men Palme-haderen, den fallerede børsspekulant Christer Andersson, havde også den slags briller på mordtidspunktet.
På hans venstre skulder ses det, at han er iført sin uniform fra Stockholms Lokaltrafik.
I 1991 – dvs. 4 år før efterforskerne opdagede hans eksistens og 5 år EFTER mordet, gennemgik han en øjenoperation – og gik ikke med briller siden, jf. kriminalinspektør Per Hejdebäcks telefon-afhøring af Christer A.’s lillebror den 30. januar, 1995.
Men han havde andet end briller.
I sit våbenskab i lejligheden på Helsingegatan 19 i Vasastaden 1,2 km. nord for Grand Bio, havde han en Smith & Wesson .357 Magnum revolver.
Den type revolver som myrdede Olof Palme.
Revolverens serienummer er 61 575 X.
Stig Engström havde hverken våbenskab eller en revolver.
Men han havde et aflåst skab på sit kontor.
Og her spænder Netflix & Thomas Pettersson ‘hesten foran vognen’ og konkluderer, at skabet kunne indeholde en revolver.
Derefter spænder de igen ‘hesten foran vognen’, og konkluderer, at han “kunne have smuglet den hjem fra USA, da han var, da han som ung var udvekslingsstudent derovre”.
Ja, eller også indeholdt skabet en flaske whisky.
Engström havde et alkoholproblem.
Derfor overså politiet Christer Anderssons revolver
Politiet missede hans ejerskab til hans .357 Magnum-revolver, fordi han også ejede en Hämmerli pistol kaliber 38.
Da de to håndvåben blev registreret, kom kontoristen til at bytte om på serie-numrene på de to våben.
Christer Anderssons revolver blev derfor fejlagtigt registreret som en kaliber .38, mens mordvåbnet var en kaliber .357.
Palme-efterforskerne opdagede først hans eksistens, efter kriminalkommissær Jan Olsson og politiets profilekspert, Dr. med. i psykiatri, Ulf Åsgård, havde færdiggjort deres psykologiske Gerningsmandsprofil.
Her anbefalede de efterforskerne at undersøge folk, som boede nær mordstedet og kom i en skytteklub.
Christer Andersson var medlem af Akademisk Pistolskytteklub, og Hans Palme-had var veldokumenteret.
Det kom hans lillebror til at afsløre under et politiforhør:
Han skød sit TV i stykker, da Olof Palme viste sig på skærmen.
Christer Anderssons motiv: penge…
Dagen før Olof Palme blev myrdet, annoncerede regeringen, at beskatningen af aktiehandel skulle fordobles, og samme morgen, som Palme blev myrdet om aftenen, faldt børsindekset med over 10 pct.
Dette var en katastrofe for ham, fordi han havde kørt et aktie-belånings-cirkus, efter han i 1980 vandt godt en million kr. i spil på travbanen i Solvalla.
Millionen var vokset og blevet 2-cifret.
Christer Andersson var teknisk set konkurs.
Læste han finansnyheder på ‘Svea Konditori’?
Lige overfor mordstedet i krydset Tunnelgatan – Sveavägen lå ‘Svea Konditori’.
Her lå alle hovedstadsaviserne fremme som en service til gæsterne, og da politiet gik ud med mordvidners beskrivelse af gerningsmanden, kontaktede ejeren, som rent faktisk hed Svea til fornavn, politiet med oplysninger om en gæst, som passede til beskrivelsen.
Han havde besøgt hendes konditori på selve morddagen.
Oplysningen forsvandt i første omgang i den store tips-bunke, og da politiet opdagede hendes eksistens, blev hun indkaldt til et ‘line up’, hvor blandings-misbrugeren Christer Pettersson stod i rækken:
“Kunne hun genkende manden?”.
“Nej”, sagde hun sikkert og gled atter over i glemslen blandt tusindvis af andre politirapporter.
Kriminalinspektør Lennart Gustafsson opdager Fru Svea
Da kriminalinspektør Lennart Gustafsson havde afhørt Christer Andersson, opdagede han ligheden mellem hans udseende og den gamle oplysning fra Svea Konditori.
Den 13. marts 1996 blev hun afhørt på konditoriet, og fik forevist tre stk. farvefotos af Christer Andersson i tre forskellige positioner:
“[Hun] studerer billederne og efter ca. ti sekunder siger hun med stor sikkerhed, at hun igenkender manden som værende stamkunde på Svea Konditori.
Hun oplyser endvidere, at mandens navn er ukendt for hende.
Han kommer med en vis regelmæssighed på caféen.
Da [hun] bliver bedt om at præcisere regelmæssigheden, siger hun, at hun mindes besøgene som en alternativt to gange om ugen.”
Lennart Gustafsson bekræfter sin antagelse:
Christer Anderssons selvmord
Tidligt om morgenen kl. 3:17 den 12. august kørte de to politifolk Svensson og Kopi fra Trångsunds politistation til Tornslingan 37.
Ingen svarede, da politifolkene flere gange ringede på.
Till sidst bankede de hårdt på entrédøren, mens de råbte: – Luk døren op! Det er politiet!
Straks efter – kl. 3:27 – hørtes et skud.
Da de kom ind i lejligheden, fandt de den 56-årige Christer Andersson død.
Han havde skudt sig i brystet med sit Sako Hunter jagtgevær.
De sidste ord han hørte i sit liv:
“Luk døren op! Det er politiet!”
Morderens flugtvej:
Netflix og Thomas Pettersson påstår, at Stig Engström efter mordet på Olof Palme IKKE løb til Luntmakargaten (lige inden trapperne op til Brunkeberg Ås), men STRAKS løb tilbage til mordstedet.
Sådan oplyste han det selv.
Stig Engströms påstand var bare “snak og løgne”.
I stedet løb Engström op ad trapperne till David Bagares Gata og forsvandt, indtil han dukkede op på sin arbejdsplads i Skandiahuset efter midnat.
Netflix & Thomas Pettersson ‘overser’ vidnerne Anki Robrandt og Gerry Samson.
De er ellers omtalt i ‘Granskningskommissionens Betænkning’, p. 881.
Men så langt orker ‘dokumentaristen’ Thomas Pettersson åbenbart ikke at læse.
Her kunne han have læst følgende:
“Da han rundede hjørnet David Bagares Gata – Regeringsgatan gik to personer foran ham og den ene af dem snublede, da gerningsmanden løb ind i hende.
Hun blev ophidset og råbte nogle skældsord efter ham.
Han svarede ikke, fortsatte med at løbe og forsvandt ud af deres synsfelt.“
I Granskningskommissionen står der, at han løb ned ad Snickarbackan, men i Olsson og Åsgårds hemmeligt stemplede Gerningsmandsprofil, står der noget andet:
”Han drejer af mod nord. Det sandsynlige er, at han drejer af mod et område han kender bedre end andre, mod hjemmet eller et andet velbekendt sted.”
Fortsatte han mod nord, er han hurtigt fremme hvor Regeringsgatan løber sammen med Birger Jarlsgatan.
Er han dér, kan han afslappet gå videre og fortsætte op til Odengatan, til venstre forbi Odenplan og videre op til Karlbergsvägen til Hälsingegatan 19, hvor han boede.
Turen er på ca. 2,1 km. og tager omkring 20 minutter.
Lad klokken afgøre sagen:
Hvis Netflix og ‘dokumentaristen’ har ret, burde Stig Engström være vendt tilbage til mordstedet via enten den RØDE eller den GRØNNE rute oppe ved Kammakargatan.
Løbeturen fra mordstedet via DEN BLÅ RUTE og op til hjørnet af Regeringsgatan – Kammarkargatan tager ca. 4:30 minutter.
Derefter løber han TIL VENSTRE ad Kammarkargatan kl. ca. 23:26:00:
Kortets RØDE RUTE.
Da Engström er inde på Kammarkargatan behøver han ikke længere at løbe. Det tiltrækker opmærksomheden, og ingen vidner har set ‘en løbende mand’.
Fra Kammarkargatan drejer han atter mod syd via enten DEN GRØNNE RUTE eller DEN RØDE RUTE for at komme tilbage til mordstedet.
Denne spadseretur varer ca. 14 minutter.
Sammenlagt 18:30 MINUTTER, hvorefter han skulle have blandet sig med mængden.
Da er klokken 23:44.30.
Det er ikke STRAKS EFTER MORDET, som Netflix & ‘dokumentaristen Thomas Pettersson påstår.
Det er 18. minutter og 30 sekunder!
Hvor løb morderen hen?
Da er morderen ude af Anki Robrandt og Gerry M.’s synsfelt.
Han løb ifølge den Gerningsmandsprofil, som kriminalkommissær Jan Olsson udarbejdede sammen med profileksperten Dr. med. i psykiatri, Ulf Åsgård videre mod nord ad Regeringsgatan.
Lidt længere mord nord “smelter gaden sammen” med den meget trafikerede Birger Jarls Gatan.
Her kunne han gå stille og roligt hjem:
Først videre mod nord til Odenplan.
Derfra til venstre – dvs. mod vest ad Odengatan.
Derefter er han snart hjemme i hjørnelejligheden på 3. sal i Helsingegatan nr. 19.
