Morderens flugt mod nord…
Filmen knækker for både Netflix & Anders Orris.
Anders Orris har ret i , at Stig Engström ikke myrdede Palme, sådan som det åbenbart påstås i en kommende film om mordet på Netflix. Orris fortæller om sine teorier til Weekendavisen den 19. september, 2021.
Men derefter knækker filmen.
Han udvikler en konspirationsteori, som er hentet lige ud af en Hollywood-film. Han taler om ”en personkreds, som ”disponerer over en lejlighed lige dér, hvor morderen forsvinder.”
Det kan tilføjes, at det drejer sig om Regeringsgatan nr. 85 A.
Det kan også tilføjes:
De havde også en sælsom vane med at Hitler-heile, når de havde fået en tår over tørsten.
De var altså nogen, man lagde mærke til i kvarteret, men åbenbart ikke på mordaftenen.
Aristoteles’ logik:
Måske fordi Östling netop var taget hjem efter en blindtarmsoperation, som fandt sted få dage forinden, mens Grundborg var bortrejst.
Han fortæller også, at “de havde adgang til revolvere og radiokommunikation.”
Men de havde åbenbart ikke adgang til en pistol med lyddæmper.
En sådan ville en professionel have anvendt jf. f.eks. FBI’s profil-experter i Quantico i West Virginia.
Den fhv. profilekspert Robert Ressler siger det samme til Granskningskommissionen.
Hvorfor tiltrække sig opmærksomhed med en .357 Magnum-revolver, som laver en frygtelig larm?
Skuddene kunne faktisk høres helt op til Grand Bio 330 meter længere mod nord.
Og hvad skulle de med radioudstyr?
Hvis de vidste, at Palme kom ud fra Biografen Grand ved 23-tiden, ville intet være lettere end at skygge ham.
Keep it simple stupid!
Det er let at skygge folk på en befærdet gade:
Jeg ventede engang i januar 2012 udenfor Grand Bio på Sveavägen ved 21-tiden.
Da folk kom ud, skyggede jeg for sjovs skyld et par, som gik ned mod Kungsgatan. Det var den enkleste sag i verden. De opdagede intet, og jeg stoppede ‘legen’ ved Tunnelgatan.
Læseren kan selv prøve at gøre forsøget ved en city-biograf.
Major Grundborgs lejlighed:
Anders Orris overser også, at morderen løb forbi denne lejlighed i nr. 85 A (se nedenstående foto, hvor den ligger ca. 10 meter bag fodgængeren) og forsvandt ca. 150 meter nord for lejligheden i Regeringsgatan.
Han forsatte mod nord, formentlig til sin bopæl i Helsingegatan 19 i Vasastaden.
Løbeturens første 150 meter er bevidnet af Anki Robrandt og hendes ven Gerhard Samson.
Netop som morderen rundede hjørnet David Bagares Gata og løb mod nord ad Regeringsgatan, løb han ind i dem begge og Robrandt faldt ned på knæ, hvorefter hun råbte skældsord efter ham.
Han reagerede ikke på hendes skideballe, men fortsatte mod nord indtil han kommer ud af deres synsfelt.
Dette fremgår dels af Granskningskommissionens Betænkning, og dels af FBI-udgaven af profilekspert Ulf Åsgård og kriminalkommissær Jan Olssons Gerningsmandsprofil.
Jan Olsson & Ulf Åsgård skriver bl.a.:
Kriminalkommissær Jan Olsson og profileksperten psykiater Ulf Åsgårds skriver om flugtrutens sidste del i deres fortsat hemmeligstemplede ’Gerningsmandsprofil’.
”Det naturlige valg af flugtrute ville være at fortsætte lige frem mod Birger Jarlsgatan og hurtigt blive ét med gadebilledet.
I stedet drejer gerningsmanden af – i og for sig velgennemtænkt – fordi han da ikke ville kunne observeres af forfølgere gennem længere tid.
Han drejer mod nord.
Det sandsynlige er, at han drejer af for at komme til steder, han kender bedre end andre, til sit hjem eller et andet velkendt sted.
Da han rundede hjørnet David Bagares Gata – Regeringsgatan gik to personer foran ham, og den ene af dem snublede, da gerningsmanden løb ind i hende.
Hun blev vred og råbte nogle skældsord efter ham.”
Jeg kan tilføje, at en beskåret oplysning om morderens flugtrute står i Granskningskommissionens Betænkning, p. 881.
Hvor løb han hen? Formentlig til Helsingegatan 19, hvor han boede.
Jeg fik en kopi af profilen af min whistle blower i 2011.
Besøget hos FBI’s profileksperter i 1994:
Politiets hovedmistænkte siden 2001:
Han hed Christer Andersson og var politiets hovedmistænkte, indtil Krister Petersson blev anklager i 2018.
Hvorfor?
Fordi han ejede en Smith & Wesson .357 magnum, som ikke er fundet. Serienummer: 61.575.
Desuden havde han med kriminalkommissær Jan Olssons ord et ”dokumenteret ’Palmehad”.
Det kom hans lillebror til at afsløre i et politiforhør:
Christer Andersson havde skudt sit TV i stykker, mens Palme var på skærmen.
Sidste år fortalte et familiemedlem bl.a. følgende til den hollandske (og svensk-talende) forfatter Marc Pennartz:
”En gang, da jeg var i Christers lejlighed, viste han sin Smith & Wesson. Det var før mordet på Palme. Efter mordet, har jag ikke set hans revolver (…).
Jeg fik indtryk af, at han umiddelbart efter mordet gjorde sig usynlig (…).
Det blev ikke til et eneste besøg hos os eller fra Christer straks efter mordet. Jeg var bange for at selv tage kontakt, for jeg var umiddelbart overbevist om, at han havde gjort det. Og hvis du kan skyde statsministern, kan du også blive af med den, som tager emnet op.”
Christer Andersson lever op til de tre ’M-ord’ i en mordefterforskning:
- Motiv: Palmeregeringens beslutning om at forhøje aktiebeskatningen medførte, at han gik konkurs og måtte sælge sin ejerlejlighed og flytte til forældrenes sommerhus.
- Mordvåben: Han ejede en Smith & Wesson .357.
- Mulighed: Han boede kun et kvarters gang fra biografen Grand, og er formentlig identisk med ”Grand-manden”, som viste stor interesse for Olof Palme både før og efter Palmeparrets biografbesøg.
Christer Andersson skød sig i brystet med et Sako Hunter jagtgevær, da politiet bankede på hans dør natten til den 13. august 2008.
De sidste ord han hørte i sit liv: “Luk døren op, det er politiet!”.
Politiets foto af Christer Andersson.