Palmemordets største danske konspirations-tosse
Søren Gosvig Olesen er lektor i filosofi ved Københavns Universitet.
Lektor Søren Gosvig Olesen
I en artikel i Information (11.7. 2020) citerer han den svenske konspirations-agitator Lars Borgnäs, for bl.a. følgende skarpt vinklede, konspiratoriske udfald:
”Borgnäs’ hypotese er, at hun [Lisbeth Palme] kan være endt med at blive stillet overfor, hvad han ser som et umuligt valg. Hvis hun fortalte, hvad der virkelig skete, kunne følgerne blive endnu værre, end hvis mordet blev opklaret. Frem for sandheden kan hun have foretrukket sin egen integritet. Ja, ikke bare sin egen, men også Olof Palmes, Socialdemokratiets og hele det det svenske samfunds integritet.”
Skal man forstå lektoren ofrede Lisbeth Palme sig for ”…hele det svenske samfunds integritet.”
Lisbeth Palme som den korsfæstede Jesus?
Hun var Sveriges svar på ’den korsfæstede Jesus’!
Heldigt at han ikke er teolog og præst, for så var han nok blevet en sag for først domprovst og siden biskoppen.
Lisbeth Palme
Begrebsrealismen går amok og spærrer for enhver filosofisk-intellektuel indsigt. Lisbeth Palmes mand var rent faktisk blevet myrdet, og så skulle hun kun være optaget af ”det svenske samfunds integritet”?
Hvad sker der dog med lektor Olesen?
Han lider af samme svaghed, som mange andre akademikere. De tror, at når noget findes på tryk, er det også sandt. I hvert fald hvis ordene kommer for én person med en fin titel som f.eks. ”forfatter” og ”ekspert i Palmemordet”, hedder Lars Borgnäs og beundres uhæmmet af en sælsom flok konspirations-tosser..
Lektor Gosvigs kvindehad
Men Gosvig er værre endnu. Hans argumentation rummer også et ubehageligt kvindehad vendt mod Lisbeth Palme:
”Modsat andre vidner har hun aldrig villet deltage i nogen rekonstruktion på gerningsstedet. På mordnatten nægter hun at lade det skudsår, hun selv fik, undersøge og fotografere af retsmedicinere.”
Vedrørende rekonstruktionen:
Søren Gosvig Olesen mener, at det var Lisbeth Palmes borgerpligt at stå her i stedet for figuranten.
Lisbeth Palme havde god grund til at frygte, at hendes ulykke skulle blive almindelig avis-underholdning:
’TUSINDER AF NYSGERRIGE SÅ EN GRÆDENDE LISBETH VED REKONSTRUKTIONEN PÅ SVEAVÄGEN!’
Godt en måned efter mordet, mente Lars Borgnäs, Søren G. Olesen samt en flok af større og især mindre empati-fattige skønånder, at Lisbeth Palme havde pligt til at genopleve det mareridt, hun oplevede på Sveavägen den 28. februar 1986. Det var en borgerpligt!
Vedrørende skudsåret: [1]
”Fru Palme trak sin bluse op. På ryggen fandtes en sår-kanal, ca. 2-3 mm dyb tværs over begge skulderblade. En yderligere samtale kunne fru Palme ikke klare.”
Hvad er der galt med sygeplejerskens beskrivelse til politikommissær Lars Christiansson, men Olof Palme stadig ligger på operationsbordet? Hvad skulle en ’retsmediciner’ kunne tillægge?
Retsmedicineren den aktuelle nat var norske Kari Ormstad, men hun var travlt optaget af at obducere statsministeren. Hvorfor skulle hun indstille dette arbejde for at tage et fotografi af to overfladiske skudsår?
Mere fra politikommissær Lars Christianssons notat fra mordnatten:
”Jeg gjorde yderligere et forsøg på at få at vide, hvordan de var gået… [på Sveavägen] og et bedre signalement. Fru Palme var meget chokeret og kunne i denne stund ikke komme med flere oplysninger. (…) Kl. 24.00 kom to læger ud fra operationsrummet. Den ene fortalte, at Olof Palme var død.
Jeg forsøgte at få teknisk information fra lægerne. De var meget oprørte og henviste mig til klinikchefen.
Omkring kl. 00.30 forlod jeg sygehuset for at tage hen til Alarmcentralen.”
Hans Holmérs fine titel
Hans Holmér var tidligere politimester i Stockholm, også en fin titel.
Derfor kan han også anvendes af den meget talende ’filosof’ Søren Gosvig, som citerer ham som et sandhedsvidne:
”Når sandheden om mordet kommer frem, vil Sverige blive rystet i sin grundvold!”.
Hos profileksperten Ulf Åsgård
Da undertegnede Paul Smith i november 2011 sad i profileksperten og psykiateren dr. med. Ulf Åsgårds spisekøkken i Stockholm, talte vi ikke kun om Søren Kierkegaards ‘Begrebet Angest’, som vi begge havde læst. Vi havde også læst andet. Ulf Åsgård havde læst mest, og havde også hans ‘Samlede Værker’.
Vi talte især om, hvordan han udviklede psykologiske gerningsmandsprofiler.
Men jeg fik også tid til at fortælle:
Profileksperten, psykiateren, dr. med. Ulf Åsgård.
”Jeg har engang siddet lige overfor Hans Holmér ved en større middag arrangeret af Husets forlag i Århus. Og det er ikke fordi, jeg vil gå ind på dit fagområde, men min opfattelse var, at han led af en narcissistisk personlighedsforstyrrelse.”
Ulf Åsgård: ”Dér ramte du hovedet på sømmet, Paul!”.
NOTER:
[1] Jf. politikommissær Lars Christianssons notat fra hospitalet, Protokol I, Rikskriminalpolisen, Stockholm, 1987, p. 22-23.