Krister Petersson, Jacques Lacan og Walter Benjamin
Af Paul Smith
”… om så anklageren Krister Petersson havde fremvist mordvåbnet (…) ville konspirationsteorierne ikke forsvinde”, sagde docent i Idéhistorie ved Göteborgs Universitet, Andreas Önnerfors till Göteborgs-Posten lige efter konferencen den 10. juni, 2020 .
Det tror jeg gerne, men hvorfor undrer Andreas Önnerfors sig ikke over den påfaldende tavshed omkring den anden mordmisstænkte, Christer A?
Vi så hans navn på et power-point og hørte efterforskningslederens 45 sekunders ”forklaring” vedr. Christer A til pressen .
Mon ikke Jacques Lacan (1891-1981) ville have reflekteret over tavsheden? Her er vi inde på noget, som er så skræmmende, at vi tier og i stedet straks taler om Stig Engström i godt en time.
Og hvad sagde efterforskningslederen Krister Petersson ikke om Christer A i de 45 sekunder?
F.ex. sagde han ikke, att Christer Andersson skød sig midt om natten den 12. august 2008 med et jagtgevær. Efterforskningslederen sagde heller ikke, at de sidste ord, Christer A hørte i sit liv, var: ”Luk døren op, det er politiet!”.
Detta – og meget mere – kan læses i bogen ’Palmes Morder?’ fra 2012.
Bogen kom i 2. reviderede udgave i marts, 2020.
Kun to svenska journalister tog bogen alvorligt i 2012. Ellers var det tavshed, og så er vi tilbage ved Lacan:
Er det for skræmmende for Sveriges pressebaroner, at en dansk historiker finder frem til Olof Palmes mest sandsynlige gerningsmand, mens de selv har spildt tiden på enten blandingsmisbrugeren Christer Pettersson eller har sluppet en sværm af tossede konspirations-teorier løs?
Derfor taler vi – ifølge Lacans teorier – om noget andet. F.ex. Stig Engström.
Walter Benjamin og reklamen
Filosoffen Walter Benjamin (1891-1940) er også interessant i forbindelse med mordefterforskeren Krister Petersson.
Benjamin påpegede, at Kapitalismen var blevet den nye religion, og at den prædikede gennem reklamen: Køb mig, køb mere!
Her har reklamen genom de sidste ca, 10 år, udviklet et helt nyt koncept. En reklame må gerne være katastrofal dårlig, hvis det medfører, at folk kun taler om den dårlige reklame – og glemmer alle de andre.
Og det var, hvad Krister Petersson lykkedes med. Bevidst var det næppe, men sådan blev det!