Hovedstædernes presse-baroner

Af Paul Smith

Lennart Gustafsson

Fhv. kriminalinspektør Lennart Gustafsson skrev i 2019 en mail til Paul Smith.

Det drejede sig om Christer Andersson, som skød sig i 2008, da politiet bankede på hans dør.

Gustafsson informerede om den sjældne metalforstærkede ammunition, som dræbte Olof Palme:

Kassereren i CA’s skytteforening opdagede i 1999, at CA inden mordet havde købt den type patroner. CA benægtede ellers, at han havde ejet den slags USA-produceret ammunition.

Lige siden har Christer Andersson været den hovedmistænkte i mordsagen.

Tora Holst

Den fhv. chefanklager Tora Holst skrev en mail til Paul Smith 5. juni 2019:

”… jeg følger dit arbejde med interesse. Vi ved jo, at det arbejdes med Christer Andersson-sporet, at der findes meget, men at det er det sidste afgørende bevis, som mangler.
Har du en idé til noget konkret, som kan gøres?”

I en senere mail stillede hun uddybende spørgsmål.

Hvorfor interesserer hovedstadspressen i Norden sig (næsten) ikke for sagens sandsynligste gerningsmand?
Fordi han ikke passer ind i skabelonen for ALLE filmstudiers agentfilm:

En toppolitiker myrdes, og onde kræfter indenfor statsapparatet står bag.
Men ’the good guys’ indenfor pressen opklarer mordet – evt. i samarbejde med en ærlig politibetjent, som desværre myrdes inden rulleteksterne.
På en hovedstadsredaktion opfattes Hollywoods forhold til VIRKELIGHEDEN som 1:1.

Altså interesser det ikke, at Christer Andersson i årevis narrede politi, skattevæsen og folkeregister med en falsk adresse.

Derfor fik han ikke politiets indkaldelser om, at få sin Smith & Wesson .357 magnum-revolver med serienummer 61575 testet.

Hovedstadspressen: Andersson har ikke star quality, altså kan han umuligt være Palmes morder.
Star quality havde hans navnebror, den fhv. skuespillerelev Christer Pettersson trods alt.
Desuden identificerer hovedstædernes pressebaroner sig gerne med Hollywoods filmhelte – som f.eks. Robert Redford and Dustin Hoffman.

Den hollandsk-svenske forfatter Marc Pennartz:

”Palmegruppen fordriver tiden med at gennemgå de tossede konspirationsteorier, som nu og da dukker op i medierne. Ved at få våbnet til at forsvinde og jonglere med adresser, forvandlede Christer Andersson mordet på Palme til et næsten ’perfekt’ mord.”

 

2. udgave af ’Palmes Morder?’ er netop udgivet på
Forlaget Hovedland, og kan bestilles her:

http://hovedland.dk/bog/palmes_morder.htm