Stakkels Stig Engström!
Ingen tænkte på, at hele 3 forskellige vidneprotokoller fra Rikskriminalen skulle kombineres, dengang Stig Engström fejlagtigt blev udpeget som gerningsmand.
Stig Engströms svenske jagthunde overså de 2 andre protokoller:
(Huvud-) PROTOKOLL I og Tilläggsprotokoll B.
De anvendte kun den appelsin-gule ‘PROTOKOLL III, Brottsplatsen och vittnesförhören’.
Intellektuel dovenskab er altså årsagen til, at ’Skandiamanden’ Stig Engström blev mistænkt for at være Olof Palmes morder.
Protokollen med vidneforhørene er den absolut mest omfattende, og den er gul og 4 cm. tyk, mens den grønne ‘TILLÄGGSPROTOKOLL B’ er 0,8 cm tyk og den lyseblå ‘(Huvud-) PROTOKOLLEN’ er 0,5 cm. tyk.
Når man kun læser den gule Hoved-protokol med vidneforhørene, finder man IKKE Stig Engström i protokollen, hvilket f.eks. har fået ‘dokumentaristen’ Thomas Pettersson til at tro, at når han ikke omtales i denne protokol, skyldes det, at han heller ikke var på mordstedet, men havde myrdet Palme og var stukket af og siden var vendt tilbage til mordstedet og blandet sig med publikum.
Derefter skulle Engström så have muntret sig med at optræde i medierne, fordi han optrådte som seriemordere oftest opfører sig ifølge FBI.
Hvilke mord Engström siden har begået, får vi dog ikke at vide.
De 2 andre protokoller
Når man siden læser i den grønne TILLÄGGSPROTOKOLL B finder man hans forklaring om, hvordan han kom til mordstedet lige efter mordet, og hvad han så samt hvordan han bl.a. talte med Lisbeth Palme:
”… jag er blevet skudt i ryggen, siger hun. Men jeg kunne ikke se noget på hende, som tydede på, at hun var blevet skudt. Hun var desuden meget bevægelig og hoppede op og ned. Men jeg tog det som en ren indbildning fra hendes side.”
Går man bagefter til den blå (Hoved) PROTOKOLLEN (0,5 cm. tyk), læser man bl.a. Lisbeth Palmes forhør med kriminalbetjentene Gunnar Hierner og Lars Thonander:
”Hun hørte siden endnu et skud og mærkede en stærk svien hen over ryggen”.
Ergo: Hun BLEV ramt og det blev siden opdaget på sygehuset, hvor en sygeplejerske forbandt såret og lånte henne en ren skjorte fra sygehusets depot.
Engströms forklaring bekræftes også af politikommissær Lars Christiansson
Stig Engströms forklaring er også bekræftet af politikommissær Lars Christiansson, som kørte fra mordstedet til Sabbatsbergs Sygehus for at få komplimenterende vidneudsagn fra Lisbeth Palme:[1]
”På sygehuset får jeg to muligheder for at tale en kort stund med Lisbeth Palme. (…)
Sygeplejersken som var med i lokalet, fremviste fru Palmes mocka-kappe. Den havde to huller i ryggen. Fru Palme trak sin bluse op. På ryggen fandtes en en lang flænge, ca 2 – 3 mm dyb, tværs over begge skulderblade. En uddybende samtale orkede fru Palme ikke.
Ved den anden samtale med fru Palme ønskede hun at Ingvar Carlsson og Kjell Lindström blev informeret. (…) Fru Palme var meget chokeret og kunne ikke give flere oplysninger.
Kl. 24.00 kom to læger ud fra operationsstuen. Den ene meddelte, at Olof Palme var død. Jag forsøgte at få teknisk information af lægerne. De var meget oprørte over begivenheden og henviste mig til klinikchefen. (…)
Men der gik 10 måneder, inden efterforskerne opdagede at det faktisk var sandt, jf. Granskningskommissionens Betænkning.
Hvorfor kunne Stig Engström fortælle om at Lisbeth Palme var blevet ramt? Hvis det ikke var, fordi hans forklaring er sand?
‘Dokumentaristen’ Thomas Pettersson var en af dem, som ikke orkede at kombinere indholdet af de 3 protokoller. Alligevel skrev han en bog, hvor Engström udpeges som morder…
Det gav ham siden ‘Guldspaden’, som er ‘De gravende journalisters’ pris.
DET GLEMTE VIDNE, ANKI ROBRANDT:
Da morderen flygtede fra gerningsstedet og rundede hjørnet David Bagares Gata – Regeringsgatan og fortsatte mod nord, gik to personer foran ham. Den ene af dem, Anki Robrandt snublede, da gerningsmanden løb ind i hende. Sammenstødet må være sket lige inden nr. 85. Morderen fortsatte med at løbe mod nord og forsvandt ud af deres synsfelt.
Anki Robrandt hos Hasse Aro i TV4.
Ellers fortæller hun bl.a., at morderen ”så enormt arrig ud, da han stod ved siden af mig, det husker jeg på hans blik.”
Kilde: Granskningskommissionens Betänkande, p. 881.
Moralen: Grav med en teske, og du får en fornem pris fra dovenskabens journalistiske avantgarde!
[1] Jvf. Kriminalkommissær Lars Christianssons notat., Huvudprotokoll I, A2, p. 22 – 23.