Thomas Heines uvidenhed, 4
Politikens journalist negligerer FBI’s eksperter
Politikens Thomas Heine skriver bl.a. om de forskellige mordteorier:
”En fjerde [teori er] om en nu afdød mand, der i medierne kaldes ’Christer Petterssons dobbeltgænger’, havde udtrykt had til Palme og havde en revolver af den type Smith & Wesson, som Palme blev skudt med.”
Mærkeligt nok skriver Heine ikke, hvordan manden døde:
Han skød sig med et jagtgevær, da politiet bankede hårdt på hans dør og råbte: ”Åben op! Det er politiet.”
I stedet skriver han: Fælles for disse (…) teorier er imidlertid, at de mere handler om motivkonstruktioner end om fakta fra mordpladsen.
Fakta fra mordpladsen…
Fakta fra mordpladsen fortæller, at morderen var vandt til at håndtere en .357 magnum-revolver.
FBI’s Robert Ressler
Som FBI’s fhv. profilekspert Robert Ressler har påpeget:
På grund af hele situationens anspændthed ”klemte” gerningsmanden endnu et skud af mod Lisbeth Palme [1].
Her skal man forså, at et sikkert (= 100 pct. kontrolleret) skud klemmes af, mens et forhastet (= panisk) skud rives af.
Ved det første påvirkes våbnets munding ikke af en professionel skytte. Ved det andet medfører ’afrivningen’, at pegefingeren ”trækker” i våbnet, således at mundingen trækkes mod højre [2].
Thomas Heine undgår behændigt at fortælle, at en glad – eller vred! – amatørs skud aldrig havde strejfet Lisbeth Palmes ryg.
Blandingsmisbrugeren Christer Pettersson kunne sagtens have ramt Olof Palme, for ved det første skud var hanen efter al sandsynlighed spændt. Men da skud nummer to falder umiddelbart efter, er hanen nu blevet spændt ved at trykke på aftrækkeren, som samtidig får revolverens tromle til at dreje rundt. Dette medfører, at mundingen trækker til højre i skudøjeblikket, og trænede skytter vrider da hånden mod venstre. De klemmer et skud af.
Med andre ord:
Havde den alt andet end revolver-kyndige Christer Pettersson affyret mordvåbnet, havde han revet skud nr. to af, og rekylen havde forårsaget, at skuddet var trukket opad og mod højre i forhold til sigtepunktet. Projektilet havde ramt et hus i 3-4 sals højde på den anden side af Sveavägen.
Christer Andersson skød sig, da politiet bankede på hans dør. Denne oplysning passer ikke ind i Heines kabale, hvorfor Politikens læsere snydes for den.
Christer Andersson fra Akademiska Pistolklubben – ham der skød sig, da politiet bankede på – var derimod en dygtig konkurrence-skytte [3]. Han klemte skud af.
[1] Jvf. Granskningskommissionen Betænkning, Justitsministeriet, Stockholm 199, p. 906-907.
[2] Jvf. Advokat (H) Niels Schou, som er tidligere skarpskytte med grovpistol.
[3] Jvf. Granskningskommissionens Betænkning p. 958.