Nr. 4: Netflix fusker med mordvåbnets længde
1. Netflix forkorter mordvåbnet med 5,7 cm.
I slutningen af 4. afsnit ser vi ‘våbenhandleren’ fremvise sin Smith & Wesson .357 Magnum for Stig Engström, som får lov til at holde våbnet i hånden.
Det er tydeligt, at revolveren er en revolver med et løb på 4 tommer, mens mordvåbnet ifølge SKL’s ballistiske eksperter i Linköping var en revolver med et 6 tommers pistolløb.
FBI’s eksperter mente det samme, og det gjorde Bundeskriminalamt i Wiesbaden også.
Ved at lave dette fupnummer, kan Netflix og ‘dokumentaristen’ Thomas Pettersson trylle mordvåbnet nede i Stig Engströms håndleds-taske!
HOKUS-POKUS: De formår at trodse geometriens love.
Totallængden på en Smith & Wesson .357 Magnumrevolver med et løb på 4 tommer er 24,3 cm.
Har revolveren derimod et løb på 6 tommer, forøges våbnets længde.
Den bliver på 30 cm.
De ballistiske eksperter fra SKL:
Patronen tv. er den, som strejfede Lisbeth Palme, mens den th., er mordkuglen.
“Ved løbs-længder på 4 tommer (eller mindre) afsættes en speciel type af spor i form af en “op-svampning” af patronens bagerste del, (…) men det forekommer ikke ved en revolver med et løb på 6 tommer eller mere.”
2. Nøglerne til våbenhandlerens kælder
For at vi skal forstå, hvordan Engström senere får fat i mordvåbnet [formentlig i næste afsnit], ser vi, hvordan våbenhandleren henter nøglerne i en krukke, mens Engström ser på.
Derefter går de sammen til “det aller helligste”, hvor der er våben, dyre vine og spiritusflasker overtalt – men ikke noget våbenskab.
3. Våbenhandleren udpeges som en stor kanon i ‘Stay Behind’
Vi ser også den overraskede Stig Engström lytte til den amerikanske – men svensk gifte – våbenhandler, som forklarer den imponerede Engström, at “når russerne kommer, gør vi Täby til en partisanenhed”.
Konspirationsteorier er ikke kun pornografi for journalister, men åbenbart også for ‘dokumentarister’.
Manus-forfatter Thomas Pettersson lader sig selv sige til fru Engström i TV-filmen:
“Han [Engström] siger jo så meget på mordnatten, som ikke stemmer. Har du hørt om ‘Stay Behind?’.”
“Var Stig med i ‘Stay Behind'”, spørger hun overrasket.
Hun kendte altså til organisationen allerede i 1986 (!) – ifølge Netflix.
4. Den rituelle mobbning af Lisbeth Palme
Det er korrekt, at Lisbeth Palme ikke ville deltage i et traditionelt ‘line up’ med figuranter samt den mistænkte.
Årsagen var den enkle, at hun efter mordet havde læst så meget negativt om sig selv i aviserne.
Derfor stolede hun ikke på, at intet ville slippe ud om hendes reaktioner på et “journalistisk vinklet sæt”.
Eller på almindelig dansk:
At hun blev svinet til.
Det havde hun god grund til.
På den tid havde såvel Expressen som Aftonbladet en fast rubrik med ordene: “Månedens tip”.
Hvem, der fik beløbet, gik aldrig videre til skattevæsnet og dermed offentligheden.
Læser man aviser fra den gang, er det let at få den tanke, at nogle politifolk fra de lavere lønklasser af og til hentede 10.000,- kroner skattefrit for en opdigtet historie om Lisbeth Palme.
Derfor ville hun kun se en videofilm med figuranterne og Christer Pettersson.
I Netflix-serien beskrives hun som meget usympatisk af seriens instruktør Charlotta Brändström.
Brändström lever helt om til talemåden:
“Kvinder er kvinder værst.”
5. Lisbeth Palme-mobningens mest ondskabsfulde person?
Men der fandtes på den tid en, som spillede i en langt værre liga, nemlig tv-producenten Lars Krantz.
Da Lars Krantz levede, var han Kejseren af Kvinde-mobningens Land.
Hans ‘teori’, som den beskrives af Helsingborg Dagblad:
”Lisbeth Palme og sønnerne.
Teori lanceret af den fhv. tv-producent Lars Krantz, som på et Rotary-møde i 1998 sagde, at ‘eftersom der kun fandtes en person som stod dér, nemlig Lisbeth Palme, vover jeg at påstå, at det var hende som skød’.
Påstår at sønnen Joakim også var med og stod på et på et hjørne, udklædt for at forvirre vidnerne.”
Da internettet senare blev almindeligt, fik Lars Krantz en hjemmeside om sin ´teori’.
Resultat: Skolebørn, som skulle skrive en stil, ringede til hende – hun fandtes i telefonbogen – og spurgte Lisbeth Palme:
“Hvorfor har du myrdet din mand?” .
6. Christer Pettersson – og tre andre alkoholikere
Det er korrekt, at anklageren og efterforskningslederen begik den fejl, at de informerede Lisbeth Palme om, at den varetægtsfængslede “havde ett alkoholproblem.”
Altså sagde hun: “Man ser jo straks, hvem der er alkoholikeren.”
Men var det nu så tydeligt?
Udover Christer Pettersson var der yderligere tre alkoholikere i gruppen, jvf min whistle-blower ‘Den svenske Stemme’.
Hun burde snarere have sagt, at man tydeligt så, hvem der var “drankeren”.
7. Lignede Engström Christer Pettersson?
Vi ser og hører filmens Thomas Pettersson sige til sin redaktør på tidsskriften ‘Filter’:
“Nu har han [Engström] chancen for at få Christer Pettersson dømt for det mord han selv har begået.”
‘Dokumentaristen’ ved ikke, at Stig Engström i Underretten var forsvarsadvokatens vidne.
Thomas Pettersson forsøger sig også her som tryllekunstner:
HOKUS-POKUS-FILIHANKAT – og flux er Stig Engström blevet anklagarens vidne!
Derefter forlader ‘dokumentaristen’ ALT som har med virkeligheden at gøre:
Vi hører en beskrivelse, som passer på Christer Pettersson anno 1988, da Christer P. var anklaget i Underretten.
Men ikke ett ord om, hvordan Christer P. rent faktisk så ud på mordtidspunktet!
Men det ved vi fra narkotikapolitiet, som i hemmelighed efterforskede ham for narko-handel i 1986.
Christer Pettersson var meget slank på den tid. Det var Engström ikke.
ÅRSAG:
Han levde for det meste på amfetamin og alkohol.
Da Lisbeth Palme udpegede ham, kom han næsten direkte fra fængslet, hvor han havde fået fedende fængselskost.
Dette aner ‘dokumentaristen’ Thomas Pettersson heller intet om.
I stedet trækker ‘han endnu en kanin op af hatten:
En kriminalinspektør.
8. Kriminalinspektør Gösta Söderström vidner mod Engström!
Denne “vidneforklaring” er fra en fjern galakse.
Gösta Söderström læser i Tingsrätten op af en avis-artikel, som har gjort ham “skit-förbannad.”
Det är korrekt, at Söderström først hørte om Engström i en avis-artikel.
Det gjorde de fleste.
Straks klippes Netflix-filmen, og vi ser ‘Thomas Pettersson’ læse op fra en af de avis artikler, hvor Engström fortæller om sine meritter på mordstedet.
Det drejer sig om, att han var en af dem, som var der først.
“Men det var han ikke!”, säger ‘Söderström’ og senere citerer han ‘Netflix-Engström’:
“Fru Palme var taknemmelig for al den hjælp hun fik i denne situation.”
Det har Engström aldrig sagt.
Ikke til politiet i hvert fald.
Og næppe heller alt det andet, som ‘dokumentaristen’ stopper ned i munden på ham.
Det fremgår af de i alt 4. forhør med Stig Engström, som findes i TILLÄGGSPROTOKOLL B fra Rikskriminalen i Sverige.
9. Hvad fortier Netflix om Gösta Söderström?
At han var konspirations-tilhænger, hvilket selvfølgelig er helt legalt.
Men en vigtig faktor er fjernet fra ligningen:
Da Anna Lindh blev myrdet, var han også fremme som den “politi-ekspert” i medierne, der mente, at hun også var offer for en konspiration.
Det gav ham nogle dage som medie-darling.
Men det var Anna Lindh ikke.
Morderen var en psykisk syg ung mand.
10. “A Freudian slipp?”
Thomas Pettersson, som også har indskrevet sig selv i manuskriptet, siger til Filters ‘redaktør’:
“Han ville dræbe en tyran for at få hævn over sit eget mislykkede liv.”
Har vi her at gøre med et ‘Freudian slip’?.
Udtrykket ‘freudiansk slip’ henviser til den psykologiske teori om, at når en person laver en sprogmæssig fejl, afsløres ubevidst undertrykte eller hemmelige ønsker.
Siden har psykologiske eksperimenter dokumenteret, at disse ønsker ikke behøver at være af sexuel karaktär.
Indtil Thomas Petterssons ansættelse på Filter, var hans liv ikke specielt bemærkelsesværdigt set i en journalistisk sammenhæng, hvor man helst skal blive en ny Bob Woodward eller Carl Bernstein!
Var et svensk ‘Watergate’, hvad Thomas Pettersson ønskede at afsløre?
Det ved ingen – måske end ikke han selv.
Men Palme-sagen blev hans intellektuella Waterloo.
11. Engströms rygskade er bort-raderet i filmen
Sidst – men ikke mindst:
Det fremgår tydeligt af politiets foto af Stig Engström, at hans skulder var skæv.
Det fremgår også af diverse avisfotos.
Formentlig skyldtes dette en ’descus degeneration’. (…) ”Patienten får lændesmerter (…), hvis han skal stå op for længe.” [1]
Engström stod op det meste af dagen, når han monterede reklamer ved et lysbord.
[1] Jvf. ’Munksgaards Anatomibog’, 2. udgave p. 222.