Netflix nr. 2: Det bliver værre og værre…

Af PAUL SMITH

Mårten Palmes kæreste negligeres for at kabalen kan gå op

Den største manipulation i 2. afsnit om Stig Engström som “Den usandsynlige Morder” var i mesterklassen:

Politiforhøret med Mårten Palmes kæreste er meget bekvemt udelukket.

En moderne vildmarksjakke.

Hun sagde ellers i afhøreringen dagen efter mordet bl.a., at manden ved Grand Bio var iført en mørkeblå jakke af “vildmarkstype” med både skrå og vandrette lommer.

Dertil kan tilføjes, at Grand-vidnet Thomas W. sagde til politiet, at Grandmanden var iført en frakke af model “militært overskudslager”, mens manden ifølge Ljubisa Najic fra grillkiosken syd for Grand Bio sagde, at han var “iført noget gråligt slidt tøj/frakke, som gik ned til knæene.”

Ljubisa N. fik det indtryk, att manden havde en dårlig tøjsmag.

Det passer dårligt med den altid stilige så Stig Engström.

2. Morderens skuldertaske

Mårtens kæreste siger mere, som Netflix fejer ind under gulvtæppet:

Han kan “have båret en skuldertaske, og da formentlig på venstre skulder.”

Her ser jeg bort fra, at INGEN har set gerningsmanden med den “håndledstaske” ved Grand Bio, som Netflix og ‘dokumentaristen’ Thomas Pettersson pådutter ham.

Er skuldertasken forsvundet i redigeringsrummet? 🙂

3. Stig Engströms briller i reprise

Også i dette afsnit gør Netflix-serien meget ud af, at Engström beviseligt gik med store stålbriller.

Christer Andersson anno 1983: Billedet er fra hans identifikationsbevis som ansat ved Stockholms Trafik.

Næsten som om, at det var mere sensationelt, end hvis han gik omkring iført en skotsk kilt.

Vedrørende de store metalbriller, som morderen havde på sig under en del af tiden ved Grand Bio, kan det tilføjes, at de ikke var spor usædvanlige dengang.

Palmehaderen Anders Christer Henning Andersson (1952-2008) bar også sådanne briller på mordtidspunktet.

Fem år efter mordet gennemgik han en øjenoperation, og ophørte med at bruge briller.

Altså var han uden briller, da politiet afhørte ham face-to-face 9 år efter mordet.

Christer Anderssons pasfoto fra 1994.

Denne oplysning er fraværende i Netflix-serien, hvilket formentlig skyldes fravær af research og “borende journalistik”. 🙂

4. Døren ud til Luntmakargatan

Meget dramatisk ser vi en kvinde, som er ansat i Skandiahuset og kontakter vagtmanden Per Häggström [jeg anvender hans rigtige navn] og fremviser bagdøren ud til Luntmakargatan:

“Denne dør er uden kamera-overvågning…”.

Per Häggström går langsomt ud til dramatisk-uhyggelig filmmusik og opdager, at afstanden fra døren til Tunnelgatan er ganske kort.

Siden fortæller han til ‘Arne Irwell’, at Engström kan have forladt Skandia via denne dør ud til Luntmakargatan og siden set Palme oppe ved Grand Bio!

Ja, det kan han vel – rent hypotetisk.

Anvendes fantasien er der næsten ingen grænser for, hvad man kan forestille sig, men denne her er en af de mere sælsomme.

Alligevel beslutter Netflix og ‘dokumentaristen’ Thomas Pettersson at lade dette tankeflimmer være sandheden. 🙂

Netflix har spændt vognen hesten!

‘Dokumentaristen’ Thomas Pettersson.

Siden lader de tankeflimmeret springe galop – og her afslører jeg formentlig noget, som sker i seriens 3. afsnit – hvor Murphys lov vil være fraværende i denne duo ud i vidtløftig spekulation:

A) Måske forlod han arbejdspladsen via bagdøren kl. 21:00 for at “drikke middag”.

Han havde nemlig et alkoholproblem.

Da han kom rundt om Skandiabygningen kan han have krydset Sveavägen og set Olof Palme ved Grand Bio og tænkt:

“Det kunne faktisk være pisse sjovt at skyde ham!”.

B) Og han kan have smuglet en Smith & Wesson 0.357 Magnumrevolver ind i Sverige, da han kom tilbage fra et studieophold i USA. [Det ser vi formentlig i afsnit nr.3].

C) Engström kan havde haft revolveren gemt i et aflåst på sit kontor, selvom ingen nogensinde har set en sådan. Det være sig i skabet eller andre steder på arbejdspladsen.

Netflix har nu glemt punkt A, nemlig at Engström “drak middag”. Det aflåste skab har formentlig indeholdt en flaske med stærk alkohol.

I Netflix-serien ligger flasken i en ulåst skuffe.

Helt usandsynligt: Vi er i Sverige anno 1986, og Engström værnede om sit rygte.

D) Alternativt kan han – efter han måske forlod sit arbejde ved 21-tiden – være taget hjem via offentlige transportmidler. Her kan han have sneget sig ind hos naboen, som var bortrejst.

Naboen – en amerikaner – havde et låst våbenskab, hvor der fandtes flere magnum-revolvere. Han kan have vidst, hvor nøglen var, og lånt en revolver og være vendt tilbage igen.

Turen frem og tilbage tager 1 time og 30 minutter.

E) Ubemærket kan han have forladt sit arbejde via en bagdør straks før kl. 23:00 og være gået til Grand Bio for at myrde Palme, men bagefter have fortrudt og være vendt tilbage ad samme diskrete rute.

F) Da han stemplede ud kl .23:19 [det var nu kl. 23:20, PS] kan han have gættet, at nu ville Palme-parret komme forbi:

“Nu har jeg chansen for at myrde Palme!”.

G) Efter mordet kan han være taget hjem via Luntmakargatan og siden læst om mordet i aviserne [Sic!].

5. Løb Engström efter morderen?

Nej, det har han aldrig sagt, jvf. f.eks. afhøringen den 25. april 1986:

“Siden går det vel (…) yderligere et halvt minut. Da kommer der en mandskabsvogn med et antal konstabler [= politi-elever, PS]. De parkerer i nærheden af den første politibil.

Jeg hører, hvordan et antal politifolk kommer løbende, som siden råber ‘i hvilken retning’? (…).

Eftersom jeg er noget foroverbøjet rejser jeg mig op, og eftersom der er lidt halvskummelt ,da det er nat, peger jeg med hånden mod [fodgænger]tunnelen og så råber jeg:

‘I den retning’. Det er tydeligvis opfattet for de løber mod Tunnelgatan.

Da de her politifolk er løbet hen på siden af byggecontainerne og næsten er helt fremme ved Luntmakargatan, så slår det mig, at jeg burde have sagt noget om den mørkeblå dynejakke [dvs. den dynejakke, som Lisbeth Palme havde omtalt for ham, PS].

Jeg bliver irriteret på mig selv, fordi jeg ikke havde sagt det samtidigt.

Da jeg er hurtig til at løbe, beslutter jeg mig for at løbe hen til de her politifolk.

Da jeg er fremme ved Luntmakargaten ser jeg intet til nogen af dem. Da vender jeg tilbage til Sveavägen”.

Kurt Kragh fra ‘Rejseholdet’

Kurt Kragh.

Med hele denne detaljerigdom er det klart, at Engström taler sandt, jvf. Kurt Kragh, som er tidligere chef for Rejseholdet i Danmark:

“Gerningsmænd, som lyver, har en meget simpel forklaring på, hvordan de kom fra punkt A til punkt B.

Og når de kommer i krydsforhør roder de sig hurtigt ud i selvmodsigelser”.

Men Stig Engström modsiger på ingen måde sig selv.

Han siger eksakt det samme, som da han ringede til politiet dagen efter mordet kl. 12:20, jvf. forhørsprotokollen.

Og igen i forhøret den 10.marts.

Og atter i forhøret den 11. marts.

Og endnu engang i det lange forhør på en time og 20 minutter den 25. april, 1986.

En avisartikel fremfor 4 politiafhøringer…

Grunden til, at Netflix og ‘dokumentaristen’ Thomas Pettersson kom med påstanden om, at “Engstrøm løb efter morderen”, var, at da Engstrøm fortalte om sine oplevelser til en journalist – det gjorde mange vidner – gav journalisten den et ekstra tryk 16:

Nu løb Engström ikke efter politi-konstabler, men efter morderen!

Follow the Money!

Det solgte flere aviser: FOLLOW THE MONEY!

Netflix & Thomas Petterson synger med på denne salme til Profit-maximeringens pris…

6. Hans Ölvebro negligeres

Inden der var skrevet så meget som en eneste manus-linje til Netflix-serien, sagde den fhv. efterforskningsleder Hans Ölvebro til svensk TV den 10. juni, 2020:

“På grund af rygter om, at Skandiamanden skulle være morderen, besluttede jeg, at han skulle i et forhør, hvor man skulle gå hårdt til ham.

Da blev det klart, at han var uskyldig.”

7. Blev Stig Engström nervøs?

Joseph Goebbels.

En anden løgn i Netflix-serien var episoden, hvor politiet ringer til Engström og spørger, om han “har tid til at gennemgå sine oplevelser på mordaftenen.”

Engström bliver åbenlys nervøs, men påstanden om hans “nervøsitet” er en ubegavet løgn.

Stig Engström elskede at tale om sine oplevelser på mordaftenen. Ikke mindst til politiet.

At omgivelserne efterhånden blev træt af hans snak er forståeligt.

Men Netflix er ikke en del af disse omgivelser. Selskabet lever på en anden planet.

Eller er påfundet hentet fra Joseph Goebbels overskudslager?

8. Anders Björkmans placering

Anders Björkman foran døren til Dekorima. Hans vidneforklaring skal tages med et gran salt, da han var ganske beruset efter en firmafest.

Her er uvidenheden næsten selvlysende.

Vi hører den højt leende ‘Arne Irwell’ sige til sine kumpaner:

“Men så må han jo have passeret Anders Björkman, som gik bag Palme-parret! Og det uden at på øje på Björkman!”

Og for at få alle de tungnemme seere med tilføjes det, at Engström kun gik og så på sin urskive over en afstand på 50 meter.

FEJL IGEN:

Hans briller duggede i og med, at han kom inde fra varmen.

Hvis ‘dokumentaristen’ tvivler på dette, kan han jo låne et par briller og gå udendørs en kold dag – eller nat.

Derfor stoppede Engström ved Götabanken for at tjekke tiden på sit armbåndsur.

Tiden skulle afgøre, om han skulle tage Tunnelbanen fra stationen på Tunnelgatan (den lukker kl. 23:00) eller gå videre og tage toget fra Sergels Torv., jvf. politiafhøring med Anders Börkman tre timer efter mordet.

Han fortæller, at han så “… hvordan den person længst ude [Lisbeth] skriger noget, som Björkman opfattede som udenlandsk. Manden, som skød, forsvinder direkte ind på Tunnelgatan (…). Björkman gemmer sig straks i en døråbning.

Dvs. Engström ser ikke Björkman.

Engström ser først op fra ur-skiven ved skud nr. 2, da han troede, at larmen kom fra et udstødningsrør eller noget fyrværkere. Andre vidner antog først det samme ved første skud..

Reklamesøjlen var et perfekt skjul. Ved at opholde sig ved siden ud mod kørebanen, blev ham ikke set af fodgængere i nærheden. Kun vidnet X-lund bemærkede ham fra Sveavägens modsatte side kort før mordet.

Forinden var morderen kommer frem fra sit skjul ved reklamesøjlen, jvf. politiafhøring med Knut I. Morelius den 14. marts 1986:

“… vent, var der ikke en reklamesøjle lidt længere nede?

Forhørslederen: “Jo, det var det nok.”

Knut I.: Kan jeg huske rigtigt… Er der ikke en reklamesøjle?

F: “Jo, jeg tror, at der er en reklamesøjle.

Knut I: “For fanden da om de mødte, nej…

F: “Mødte de dem der?”

M: Ja, det kan de have gjort.”

Det passer med vidnet X-lund, som klokken ca. 23:20 – altså godt et minut før mordet – passerede det nordvestlige hjørne af Sveavägen – Tunnelgatan.

Han så en mand stå på hjørnet [overfor] og kigge mod nord ad Sveavägen, jvf. Olsson & Åsgårds hemmeligt stemplede Gerningsmandsprofil, dvs. FBI-udgaven:

Jan Olsson og Ulf Åsgård: ’The Murder of Olof Palme. Crime Analysis and Offender Profile’, Swedish National Criminal Investigation Service, Stockholm, 1996, p. 66.

Summa Summarum:

A. Da Palme-parret har passeret reklamesøjlen, går morderen frem. Han følger hurtigt efter parret og tager Palme på skulderen med venstre hånd og skyder med højre hånd.

B. Engström var venstrehåndet.

C. Samtidigt som Björkman søger sig i sikkerhed, affyrer gerningsmanden atter et skud mod Lisbeth Palme [det strejfer hendes ryg], og Engström , som står og ser på sin urskive ved Götabanken, ser nu op.

E. Han ser ild-glimtet fra skud nr. 2 og ser bagefter, hvordan morderen løber ind til venstre ad Tunnelgatan.

KONKLUSSION: Når vi hører den leende ‘Arne Irwell’ sige muntert til sine Netflix-kumpaner, at “… så må han jo have passeret Anders Bjorkman, som gik foran Palme-parret” – så stemmer konklusionen ikke med politi-rapporterne.

Men dem har ‘dokumentaristen’ næppe heller læst mange af.

Avisartikler er jo meget kortere. Åndelig dovenskab.

9. Stig Engströms tegning

Engströms tegning af morderens silhuet.

I det sidste forhør med Engström fortæller han, at han kun så silhuetten af gerningsmanden:

Forhørslederen:

“Den her silhuet, som du ser, kan de på nogen måde beskrive den?”.

Engström, som er reklametegner, laver det skitse, som ses til venstre.

Politiets foto af Palme-haderen Christer Andersson.

Skal man tro Netflix og ‘dokumentaristen’ Thomas Pettersson er der absolut ingen lighed mellem Engströms tegning (t.v.) og det fotografi, som Palme-gruppen tog af Palme-haderen Christer Andersson (t.h.)

10. “Tøjet stemmer…”

For at alle TV-seere skal gå på Netflix-fuskernes bedrageri, ser vi hvordan Engström gemmer sin glatte blå overfrakke, som han ifølge Netflix havde på, da Palme blev myrdet.

At såvel Engström som hans hustru havde sagt, at han havde en “ulden overfrakke” på, interesserede ikke inkvisitions-dommerne fra Netflix.

Profit-jægerne lyver hurtigere end lyset fra film-studiernes projektører.

Vi ser, hvordan hans hustru mistænksomt gennem en kvart-åben dør opdager, at han smider sin overfrakke og kasket i en sort affaldssæk og kører mod Politigården.

Forinden har hustruen taget imod politiets telefonbesked og meddelt Stig, at “han skulle tage det tøj med, som han var iført på mordaftenen.”

Bagefter ser vi, at han kaster sækkeni en affaldstønde.

Nu får vi igen ind med skeer, at Stig er morderen.

I reprise får vi også løgnen om Mårten Palmes vidneforklaring fra Grand Bio: “… en blå dynejakke…”.

Endnu et påfund fra Goebbels overskudslager?

11. Engströms udpegning af Karin Johansson

Netflix lader også ‘Arne Irwell’ fortælle os TV-seere, at Engström har omtalt vidnet Karin Johansson, som havde været foto-afbildet i et avis-interview:

“Men Anna Hage, som ikke har været i aviserne eller i TV, han han ikke set…”

Løgn over lögn, jvf.:

Vidnet “E 20” er Anna Hage.

12. Våbensamlerens datter, Ulrika Glaser Nyberg

I filmen optræder en mand, som kaldes ‘Våbensamleren’ og er amerikaner.

Han var svensk gift og levede i Sverige. Han beskrives som en ubehagelig type som håner Engström i en masse gæsters nærvær, da de er i hans hus for at spille bridge.

Årsagen er, at Engström kalder sig ‘Reklamechef’ på sit visitkort, men han er ‘kun’ reklametegner.

Engström bliver ked af det og forlader bridgebordet og går op på øverste etage.

Våbensamleren datter, som kaldes ‘Petronella’ (bemærk navnets flæskefede symbolik) kommer op og trøster Engström:

“Behøver du en pause fra far?”.

Men sådan optræder amerikanere sædvanligvis ikke. De plejer at være meget uformelle og venlige.

Men ikke hos Netflix, hvorfor datteren, som hedder Ulrika Glaser Nyberg, den 22. november 2021 anmeldte Netflix til Ombudsmanden for “bagvaskelse af en afdød person”.

Fire dage senere meddeler Ombudsmanden, at han ikke kan tage sagen op.

ÅRSAG:

Fordi: “Netflix ikke har et registreret udgiver-dokument og savner en ansvarlig udgiver.”

Det har de formentlig lært af de kriminelle, som gør sig ud i international økonomisk kriminalitet.

Smart fundet på. 🙂