Er det Christer Anderssons revolver?
Oplysningerne om revolveren fra Bällsta Åen vest for Stockholm hemmelig-stemples af Politiet.
Den 14. september 2021 sendte jeg Nationellt Forensisk Centrum i Lidköping et anbefalet brev.
Jeg spurgte til den Smith & Wesson .357 magnum-revolver, som magnetfiskeren Paul D’arcy fik på magneten i Bällsta Åen den 20. august samme år i det vestlige Stockholm.
Våbnet blev sendt videre til National Forensisk Center i Linköping.
I det anbefalede brev blev Polismyndigheten samme sted forespurgt, om våbnet havde serienummer 61 575 X.
Det var det nummer, som den Smith & Wesson .357 Magnumrevolver, som sagens hovedmistænkte siden 1995 – den fallerede børs-spekulant Christer Andersson – havde ejet.
Han var en dokumenteret Palme-hader:
Hans lillebror kom i et politiforhør til at røbe, at han skød sit TV i stykker, mens Palme var på skærmen.
Christer Anderssons revolver er aldrig fundet og hans forklaring på, hvorfor han ikke længere havde revolveren, da politiet kontaktede ham, var en sælsom sang fra de varme lande.
Han skød sig med et Sako Hunter jagtgevær i entréen på sin bopæl i Trångsund syd for Stockholm natten til den 13. august 2008, og de sidste ord, han hørte i sit liv, var:
“Luk døren op, det er politiet!”.
Christer Andersson blev hovedmistænkt i 1995, da efterforskerne opdagede, at hans revolver var blevet overset.
Han ejede nemlig også en Hämmerli .38 pistol, og en kontorist havde ved en fejl byttet om på de to våbens serienumre.
Altså sagde våbenregistret, at han ejede en .38 magnum og ikke en .357 magnum.
Palme blev myrdet med en .357’er.
Dette blev opdaget af kriminalinspektør Lennart Gustafsson, og derefter ledte politiet ikke længere efter den berømte nål i høstakken.
Nu havde de en hovedmistænkt.
Det ændrede sig, da anklageren Krister Petersson overtog sagen i 2018.
Anklageren skrev af efter den halvstuderede røver Thomas Pettersson fra tidsskiftet ‘Filter’ i Göteborg, ligesom når studenter snyder til eksamen ved at hente svarene ned fra internettet.
Og “halvstuderet” fordi Thomas Pettersson kun har en 1-årig journalistuddannelse (!), og yderligere er dårligt tænkende:
Hans myggesværm af fodnoter er henvisninger til nyligt foretagne mobilsamtaler med vidner til det mord, som fandt sted for næsten 30 år siden!
Hvilke vidner husker præcist så mange år efter?
Næsten ingen.
Elisabeth Loftus fra Harward University:
Vidnepsykologiens ‘Grand old Woman’, professor Elisabeth Loftus fra Harvard University har gjort emnet ‘vidnepsykologi’ til en selvstændig gren indenfor psykologien.
Elisabeth Loftus skriver bl.a., at de vidner, som er mest berørte ved en voldsforbrydelse, er de, som er tættest knyttet til ofret.
Med andre ord:
Lisbeth Palme var sagens dårligste vidne.
Alligevel hænger Thomas Pettersson hele sin tvangstanke op på Lisbeth Palmes forståelige dårlige hukommelse:
Hun var 100 procent optaget af, at der skulle skaffes en ambulance til hendes mand.
Vidnet Per Wallin
At Lisbeth Palme var dybt berørt, bekræftes også af flere vidner, jf. den studerende Per Wallin, som sagde til politirapporten dagen efter mordet kl. 11.46:
“… der er Lisbeth, en kvinde, som jeg oplevede, som om hun fniste, og jeg så på hende og sagde, at ‘det her er vel ikke noget at fnise af’, og så var det, at hun så en smule stødt på mig.”
Til trods for at Anklageren Krister Petersson via sit fag burde kende til vidnepsykologi, blev ‘Skandiamanden’ Stig Engström jaget med hunde, flammekastere og dårlige argumenter.
En anden vigtig detalje:
Jeg bemærkede bl.a. følgende fra Expressens artikel om revolverfundet i Bällsta Å, at Paul D’arcys samlever, den våbenkyndige Eva Kallio siger, at “revolveren har ligget i vandet i mange år”:
“Formentlig i 20-30 år.”
Det passer med, hvad et familiemedlem til Christer Andersson har fortalt til den hollandske forfatter og journalist Marc Pennartz:
Han mente, at Andersson holdt op med at skyde med revolveren omkring 1994.
Det var efter hans fars død samme år.
Polismyndigheten i Lidköping mørklægger sagen:
Den 17. september fik jeg svar på mit spørgsmål:
Svaret er klart:
“Du har begæret at få del i den information om et våben, som er indsendt til NFC den 20.9.21 for at undersøge, om det har serienummer 61 575 X.
En offentliggørelse af sådanne oplysninger skulle vanskeliggøre politiets mulighed for at foretage en efterforskning, hvorfor jeg bedømmer, at de er beskyttet af forundersøgelses-sekretes, ifølge kapitel 18, §1 i offentligheds- og sekretesloven. (…).”
Annika Thomson, Forensisk generalist,
E-brev kopi til Karin Koll.“
Jeg ankede Annika Thomsons beslutning via et anbefalet brev.
Brevet kom retur: Adressaten ubekendt!
