Sveriges årlige konspirations-koncert!
Når årsdagen for Palmemordet nærmer sig – og dermed for pressens opkog af konspirations-fantasterier – er den svenske politiprofessor Leif GW Persson debattens ukyndige dirigent.
”At denne her mand skulle have haft noget at gøre med mordet på Palme, tror jeg ikke et øjeblik på. Det handler om en tosse fra først til sidst.”
Så kategorisk var ’politiprofessor’ Leif GW Persson, da han i 2012 straks affærdige den afdøde Palme-hader Christer Andersson (CA), som Palmes morder. Bogen Palmes Morder? kan ikke have været i mange timer på formiddagsbladenes redaktioner, før han vendte tommelfingeren ned.
Afvisningen undrede. CA havde trods alt engang skudt sit tv i stykker, fordi Palme viste sig på skærmen [1]. Det er vidnefast [2]. Af samme grund var hans revolver i en periode før mordet beslaglagt. 
Desuden mente han, at Palme-regeringen var årsagen til hans økonomiske vanskeligheder efter omfattende aktiespekulationer [3].
Professor Persson afvisning viser, at han troede, det drejede sig om den småtossede sygehjælper Alf Lundin.
Mens sygehjælperen levede, eksponerede han sig i lange interviews med SVT1’s Lars Borgnäs. Når han havde tid til overs, skrev han breve til politiet med frit opfundne ’oplysninger’ om hans ”iagttagelser på mordaftenen”. Brevenes dramatiske kurve var stigende, og han blev bl.a. belønnet med en vidnekonfrontation med den mistænkte Christer Pettersson.
CA skød sig i august 2008. Det skete, da politiet bankede på hans dør og råbte: – Luk op! Det er politiet!
Christer Andersson var også ensom – men ingen ”tosse fra først til sidst”. Politiets profilekspert, psykiateren dr.med. Ulf Åsgård har mødt ham, og betegner ham som ”intelligent” [4].
Ulf Åsgård
Modsat Alf L forstod Christer A at holde lav profil. Da politiet i 1994 afhørte tre af hans tidligere naboer, kunne ingen huske ham. Han narrede også folkeregister og politi med en falsk adresse [5]. Derfor kom politiets indkaldelser om, at hans revolver skulle prøveskydes, altid retur.
Professor Persson har åbenlyst aldrig hørt om Christer A, selvom han fylder hele fem sider i Palmekommissionens 1.000 siders lange betænkning [6]. Ekspert?
Åndelig dovenskab
Leif GW Perssons åndelige dovenskab fik samtlige svenske politireportere – på nær to [7] – til straks at rette ind. Når professor Persson har talt, siger svenske journalister Jawohl Herrn Polizeiprofessor – og bukker dybt.
De gjorde det samme, da Persson i gennemgik Palmemordet i svensk TV2 den 23. feb. 2016. Dramatisk så vi Leif GW Persson stå i Gamla Stan tæt ved Palmes bopæl og sige, ”at gerningsmanden har stået her…”
Hvorfra ved han, at morderen ”stod dér og ventede på Palme-parret”, da de gik hjemmefra kl. ca. 20:30? Persson var i Göteborg den aften.
Leif GW Persson
’Oplysningen’ kommer ikke fra de fem vidner, som rent faktisk observerede ægteparret Palme i Gamla Stan:
Vidnet Westgaard og hans kæreste bemærkede, da Palme-parret kom ud fra deres opgang i Västerlånggatan 31.
Citat fra forhørsprotokollen den 12.3.86: [8] ”… da W vendte sig om, var parret Palme alene på Västerlånggatan så langt han kunde se.”
Westgaards kæreste [9]: ”Hun vender sig om og ser, hvordan Olof og Lisbeth går på Västerlånggatan i modsat retning. Hun kan ikke se, om de drejer af og går ind i en gyde.”
Hun siger intet om en forfølger.
Vidnet Larsson, 10.3.86: [10] ”… næsten straks da de er kommet op på Västerlånggatan, får han øje på Olof Palme (…) Larsson siger da til sin kammerat Kent B., at ’så du hvem vi mødte’?
Efter en kort stund vender han sig atter om og ser Olof Palmes ryg, da de går ind til højre i en hvælving, som må være Yxsmedsgränd [11].
Larsson og Kent B. mindes ikke, at der var andre mennesker, som fulgte efter Palme. De er helt sikre i denne sag.”
Jörgen Lantz
Skuespilleren Jörgen Lantz den 4.3. 86: [12] ”Familien Lantz gik (…) til Stora Nygatan, hvor de gik til venstre. (…) Da de kom over på den højre side i deres færdselsretning så Lantz parret Palme, som gik ved siden af hinanden på den modsatte side [af gaden] og modsat deres retning. (…)
Hvad, han er helt sikker på, er, at ingen gik efter Palme, først efter ca. 50 meter var der folk, som bevægede sig. Han husker heller ikke, at han selv mødte nogen på den side, hvor han selv gik.”
Skuespillere plejer at være gode iagttagere.
’Eksperten’ Leif GW Perssons påståede ’skygge’ i Gamla Stan er fri fantasi.
Lars Borgnäs: En præmieret fusker
Leif GW Persson er langt fra sagens værste vrøvlemaskine. Den pris tilkommer den mangeårige journalist ved Sveriges TV1, Lars Borgnäs.
I 1996 afleverede kriminalkommissær Jan Olsson og psykiateren Dr.med. Ulf Åsgård en ’Gerningsmandsprofil’ til efterforskerne. De havde forinden drøftet den med FBI’s profileksperter i Quantico, Virginia. Alle eksemplarer var nummererede, da de ikke måtte slippe ud til pressen.
Borgnäs fik dog hurtigt fat i et eksemplar, og lavede derefter 3 tv-programmer, som fortalte, at politiet kun ledte efter en enlig gerningsmand a la misbrugeren Christer Pettersson, men ikke fulgte ”konspirations-sporet”, som semantisk set slet ikke er et ”spor”, men blot en formodning.
Dette var f.s.v. korrekt, men han undlod at fortælle årsagerne. Her er et par af dem, der er flere:
1) En professionel anvender en pistol med lyddæmper og ikke en larmende kaliber .357 revolver, som straks tilkalder sig vidners opmærksomhed.
2) En professionel nøjes ikke med at affyre et enkelt skud mod kroppen, men vil altid afslutte med adskillige hovedskud.
På baggrund af Olsson & Åsgårds arbejde – samt råd fra FBI – gennemgik efterforskerne sagen og tjekkede over indkomne 80 tips, som matchede den psykologiske gerningsmandsprofil. En håndfuld af disse drejede sig om mulige konspiratorer, hvilket Borgnäs også fortier.
Et andet drejede sig om Christer Andersson. Det fik politiet straks efter mordet, men oplysningen blev henlagt. Sikkert fordi det kom fra CA’s fhv. svigerinde.
’Familieintriger’, har man vel ræsonneret. Det talte næppe heller til hendes fordel, at hun var udlænding. Svenskere ved bedst.
Tav om livvagternes arbejdstider
Lars Borgnäs’ manipulationer bliver endnu værre.
I tv-programmerne, som findes på You Tube, ser man i et splitsekund en side fra Olsson og Åsgårds hemmelig stemplede Gerningsmandsprofil.
Da palmemordet.dk har haft tilgang til samme – dog den engelske ‘FBI-udgave’ [13] – genkendte vi straks de farvede søjlediagrammer, som indgik i en gennemgang af livvagternes arbejdstider i januar og februar 1986.
Februar havde 28 dage i drabsåret 1986, og man kan læse, at i denne måned havde Olof Palme kun livvagter om aftenen 7 (syv) gange.
21 dage fik livvagterne fri. Enten hele dagen, fordi det var weekend, eller også før Palme forlod sit arbejde og spadserede ubeskyttet hjem. Det foretrak han.
Med andre ord: At Palme var uden livvagter på mordaftenen, var ikke en sensationel nyhed, som Persson, Borgnäs og hele konspirationskoret gerne vil bilde os ind. Det var business as usual!
I Olsson & Åsgårds arbejde kunne Borgnäs også læse, at dørlåsen til Palmes opgang var i stykker, så enhver kunne gå lige ind [14]. Det havde en professionel konspiration selvfølgelig vidst. Endvidere var der en lægeklinik på 1. sal, hvorfor det ikke vakte opmærksomhed blandt naboer, når fremmede gik ind. Borgnäs beholder bekvemt disse informationer tæt til kroppen.
Hvorfor dog sende en hær af walkie-talkie-snakkende folk rundt i Stockholm, når du blot kan ringe på ofrets dør?
Occam med sin ragekniv.
Med ’Ockams barberkniv’ in mente: – Keep it simple stupid!
Disse oplysninger – og mange flere – har svenske tv-seere stadig til gode.
I 2006 gengav Borgnäs sit TV-fuskeri i bogen En iskall vind drog genom Sverige og blev belønnet med Det svenske Krimi-akademis store pris. Fusk belønnes:
Tjek aldrig op, lad sladren gå – du får stribevis af kors og bånd og stjerner på!
’Møde-scenariet’
Gunnar Wall er endnu en prisbelønnet journalist udi Palmemordet.
Gunnar Wall
Han mener, at Olof Palme i virkeligheden gik i biografen for at kunne mødes hemmeligt med nogle folk på Sveavägen, når filmen var forbi [15].
Dette bygger på to vidner – det ene var beruset – som mener, at Palme snakkede med sin morder, inden han blev skudt. At andre vidner siger det stik modsatte, anfægter ham ikke.
At Lisbeth Palme ikke husker noget møde, anfægter ham heller ikke. [16] Wall forklarer Lisbeths ’dårlige hukommelse’ med ”posttraumatisk stress”.
Skandiahuset med mordstedet på hjørnet, som ifølge Gunnar Wall egner sig perfekt til hemmelige møder!
Man ser det for sig: Lars Løkke vil arrangere et hemmeligt møde med Mette Frederiksen, hvorefter de aftaler at mødes i smug på Vesterbrogades fortov lige ved Værnedamsvej en fredag aften, hvor folk har fået løn, hvorfor der er ekstra mange mennesker på gaderne. Det skal da nok forblive hemmeligt!
Da Wall fortæller om sine fabuleringer på Bogmessen i Göteborg, bakkes han straks op af en boganmelder ved SVT1’s morgenredaktion.
I Danmark bakkes påstanden begejstret op af Informations David Rehling. Han kalder sig jurist.
Vidnet Morelius
I Danmark vil Thomas Ladegaard lege med [17].
Ladegaard forlader sig på ét eneste vidne. Et vidne næsten uden hukommelse.
Modsat Borgnäs er han dog hæderlig, men begår en klassisk fejl: Bevisførelsen hænges op på ét eneste vidne.
Hvor Leif GW Persson har set for mange agentfilm, Borgnäs er en forfusker, og Wall kasserer ubekvemme vidner, så går Ladegaard all in med det vidne, som i retten sagde, at han i flere minutter fra sin bil så morderen stå i indgangsdøren til farvehandelen Dekorima, indtil Palme-parret dukkede op. Så gik han frem og skød Palme.
Han vidste altså, at de var på vej. Ergo var det en konspiration.
Den første afhøring af Morelius sker telefonisk dagen efter mordet: ”Morelius oplyser, at han sad i sin bil på Tunnelgatan lige efter krydset ved Olofsgatan. Hans veninde var gået til Posthusets pengeautomat, og han ventede på hende. Han ser to personer komme gående på fortovet på Sveavägen østside i retning mod Sergels Torv. Han ser bagefter en mand komme op bagfra på siden af disse to personer. Straks efter hørte han to skud og så, hvordan det glimtede, og et menneske faldt omkuld. Den mand, som var kommet hen til de andre to, løb bagefter mod øst ad Tunnelgatan.” [18]
Her står der intet om, at Morelius så morderen i flere minutter, højst i 5-7 sekunder.
To uger senere afhøres han igen. Nu ræsonnerer han sig frem til, at morderen må have stået og ventet: ”Han stod på Sveavägen. Han stod ved bygningen ved hjørnet af Sveavägen-Tunnelgatan. Han kom ikke fra Sveavägen, jeg opfattede ham som om han stod der. Jeg er ikke helt sikker på den oplysning, men jeg opfattede det, som at han kom, han stod der, allerede da jeg sad i bilen, og da parret kom, gik han ud fra husmuren og gik om bagved. Jeg opfattede det, som at han må have stået og ventet.” [19]
Flere gange erkender han ærligt, at han har ”forsøgt at glemme hvad aviserne har skrevet, men man bliver vældig farvet af det.” [20]
Læser man en side frem i politirapporten, får man helt ondt af Morelius, som ganske åbent erkender, at han sammenblander, hvad han ”føler”, hvad der er ”efterkonstruktioner”, og hvad han ”husker”.
Vi tager den igen: Hvad han føler!
Næsten to år efter mordet afhøres han for sidste gang, og nu er han endelig blevet ’sikker’: ”Siden iagttog han morderen i ca. 3-4 minutter. Ingen anden person passerede krydset i dette tidsrum. Under denne iagttagelse var han alene i bilen, passagererne var optaget af at hæve penge. Da kom Susanne og Sven tilbage til bilen, i samme sekund som de satte sig ind i bilen udførtes mordet.” [21]
3-4 minutter er åbenlyst for lang tid, jf. det elektroniske ur i Postkontorets bankomat.
Det har Ladegaard dog tjekket og skåret tiden ned til ca. halvandet minut, men Ladegaard overser, at udsagnet dokumenterer en usædvanlig dårlig hukommelse:
To veninder havde netop krydset Tunnelgatan lige for næsen af Morelius’ frontrude, da mordet skete. [22] Dem husker han ikke.
Et ungt par, som lidt før veninderne havde gjort det samme, husker han heller ikke. [23]
Han erindrer heller ikke vidnet X-lund, som godt et minut før mordet passerede det nordvestlige hjørne af Sveavägen-Tunnelgatan – knap 20 meter skråt til venstre foran Morelius’ bil.
Endelig husker han ikke den mand, som X-lund bemærkede stå på samme hjørne og stirre mod nord. Det var sandsynligvis morderen [24].
Med en så påfaldende glemsomhed, er det måske bedst at gå til hans første forklaring? Den som han afleverede morgenen efter mordet, mens mindet var klart.
I Olsson & Åsgårds Gerningsmandsprofil kaldes udsagn som ovenstående for ’pseudominder’: ”Under påvirkning af andre informationskilder væves en beretning af formentlige selvoplevede hændelser sammen omkring en lille kerne af sandhed og virkelighed.” [25]
Erindringsforskydningen på hele 3-4 minutter vil næppe heller undre vidnepsykologer. Hver gang en oplevelse genfortælles, sker der små ændringer i hjernens hukommelsesspor. Folkeligt udtrykt:
En historie bliver aldrig dårligere af at blive genfortalt!
Jan Guillous ukendskab til revolvere
Forfatteren Jan Guillou dokumenterer, at han ikke ved meget om revolvere.
Syndebukken Christer Pettersson.
Han mener, at Christer Pettersson er morderen.
Guillou overser, at morderen var vant til at håndtere en magnum-revolver, jf. FBI’s profilekspert Robert Ressler [26]: På grund af hele situationens anspændthed ”klemte” gerningsmanden endnu et skud af mod Lisbeth Palme.
Et kontrolleret skud klemmes af, mens et forhastet skud rives af.
Ved det kontrollerede skud påvirkes våbnets munding ikke af en øvet skytte. Ved det forhastede medfører ’afrivningen’, at pegefingeren ”trækker” i våbnet, således at mundingen – hjulpet af rekylen – trækkes mod højre og opad. [27]
Ved det første skud var hanen formentlig spændt. Men da skud nummer to mod Lisbeth falder straks efter og strejfer hende, er hanen blevet spændt ved at trykke på aftrækkeren.
Trænede skytter ’klemmer’ da hånden mod venstre og nedad.
Hvis Christer Pettersson havde affyret mordvåbnet, havde han revet skud nr. to af, og ramt et hus i 2-3 sals højde.
Eller kan Jan Guillou oplyse navnet på CP’s skytteklub?
Hvad sagde kammeraterne i Akademiska Pistolklubben om revolverskytten Christer Andersson? De kammerater, som havde set ham deltage i konkurrencer med den Smith & Wesson .357 Magnum-revolver, som politiet stadig leder efter?
At han var ’særpræget person’ – men en dygtig skytte. [28]
(Ovenstående bygger bl.a. på historikeren Paul Smiths bog fra 2016: ’Palmemordet. Historier og gøglebilleder fra en postfaktuel verden’.)
FODNOTER:
[1] Jf. Granskningskommissionens Betänkande, Brottsutredningen efter mordet på statsminister Olof Palme’, Statens offentlige utredningar, 1999:88, Justitie-depardementet, Stockholm, 1999, p. 959.
[2] Jf. min samtale med Ulf Åsgård, som havde læst alle sagens dengang knap 20.000 dokumenter. Han oplyser, at alt, hvad der står om den anonymiserede Christer A (Ulf Åsgård oplyste ikke hans navn) i Granskningskommissionens betænkning, er sandt. Samtalen med Åsgård som fandt sted i Stockholm den 7.11. 2011.
[3] Jf. Granskningskommissionens Betänkande, p. 957-958.
[4] Jf. samtalen med Ulf Åsgård.
[5] Jf. min samtale med Aftonbladets Anders Johansson, som opdagede dette, da han opsøgte CA på hans folkeregisteradresse i 1999. Samtalen fandt sted på Aftonbladets redaktion den 12.2. 2012.
Anders Johansson: ”Da jeg kom ud til denne adresse, som jeg havde fået fra folkeregistret, stod hans navn ikke blandt de andre navne på skiltet lige indenfor i opgangen. Jeg gik op mod 4. sal, hvor han ifølge folkeregistret skulle bo, men opdagede, at der var kun 3 etager i ejendommen! Han havde altså opgivet falsk adresse.
”Han ønsker ikke, at nogen skal finde ham”, tænkte jeg, og han havde selvfølgelig heller ikke telefon.”
Paul Smith fik bekræftet Johanssons information telefonisk hos Arkivgruppen, Skatteverket, 2 uger senere.
[6] Jf. Granskningskommissionens Betænkning, p. 955-960.
[7] Aftonbladets Anders Johansson og TV4’s Hasse Aro.
[8] Jf. Forundersøgelsen mod Christer Pettersson, Protokoll III, Brottsplatsen och Vittnesförhören, p. 7.
[9] Ibid., p. 11.
[10] Ibid., p. 15.
[11] ’Gränd’ er det svenske ord for ’gyde’.
[12] Jf. Förundersökningen, Protokoll III, Brottsplatsen och Vittnesförhören, p. 17.
[13] Jan Olsson og Ulf Åsgård: ’The Murder of Olof Palme. Crime Analysis and Offender Profile’, Swedish National Criminal Investigation Service, Stockholm, 1996.
[14] Citeret fra Granskningskommissionen, p. 860.
[15] Gunnar Wall: Konspiration Olof Palme. Mordet, politikern och hans tysta fiender. Bokförlaget Sieme, 2015.
[16] Jf. Huvud-Protokoll I, Rikskriminalen – A2, p. 25.
[17] Thomas Ladegaard: Palmemordet, Nyt Nordisk Forlag, 2016.
[18] Jf. Forundersøgelsen, Protokoll III:2, p. 356.
[19] Ibid., p. 359.
[20] Ibid., p. 364. Han siger noget lignende om avislæsning på side 361.
[21] Jf. Forundersøgelsen, Protokoll III:2, p. 383.
[22] Jf. Forundersøgelsen, Protokoll III.2, p. 438-452.
[23] Ibid., p. 459-478.
[24] ”Da klokken var ca. 23:20 (altså godt et minut før mordet, PS) passerede vidnet X-lund det nordvestlige hjørne af Sveavägen – Tunnelgatan. (Altså dér hvor postkontoret med bankomaten lå, PS). Han så en mand stå på hjørnet og kigge mod nord ad Sveavägen”, jf. Jan Olsson og Ulf Åsgård: ’The Murder of Olof Palme. Crime Analysis and Offender Profile’, p. 151.
[25] Citeret fra Granskningskommissionen p. 850.
[26] Jf. Robert Ressler til Granskningskommissione, p. 906f.
[27] Jf. Advokat (H) Niels Schou, som er tidligere konkurrenceskytte med bl.a. revolver.
[28] Jf. Granskningskommissionens Betænkning p. 958.