Politikens Thomas Heine udstiller sin uvidenhed, 3

Blev Christer Petterssons alibi ”sprængt i stumper og stykker” ?

petterson

Narko-politiets overvågningsfoto af Christer Pettersson viser en meget SLANK mand. Han levede stort set kun af amfetamin, da mordet blev begået – og billedet blev taget. Alle vidner siger, at morderen var kraftig, hvilket Pettersson meget heldigt var, da Lisbeth Palme udpegede ham. Da kom han nemlig lige fra et fængsel. Denne detalje er også overset af Thomas Heine.

Når Politikens Thomas Heine skriver (28.2.16), at Christer Petterssons ”påståede alibi blev sprængt i stumper og stykker”, så er det et sprogbrug, der minder om præstens, når han i kirken hæver stemmen, fordi argumentet er svagt.

Sproget skal ”forhekse vores forstand”, jf. Wittgenstein.

I følge Heine skal ”fem andre vidner” have placeret Pettersson i området omkring biografen Grand.

Her lader Heine fem og to være lige. Det drejer sig kun om 2 vidner, som er ”sikre” i deres sag. De øvrige sagde “måske”.

Lisbeth Palme er den ene af disse to.

Dusørjægeren Roger Östlund

Den anden er politiets ”hovedvidne” –dusørjægeren Roger Östlund.

Inden han pegede på Pettersson, pegede han på sin fhv. kæreste, Sissi M, som skulle have begået mordet sammen med ’Rote Arme Fraktion’. [1]

Senere pegede han på den nu afdøde sanger Ted Gärdestad. Til alt held for Gärdestad var han i udlandet, da mordet skete.

Selvom Östlund kendte Christer Pettersson, kom han først i tanker om at han havde “set ham ved Grand”, EFTER han havde hørt, at han var mistænkt (!).

Hans åbenbaring skete den 25. januar 1989 – 3 år efter mordet (!). Det lægger han ikke engang skjul på over for politiet. [2]

Hvad siger tunnelbanens afgangstider?

Lad os derfor gå til tunnelbanens togtider den pågældende aften:

En ven, Ulf S. boede i CP’s lejlighed, og det er vidnefast, at han har haft skænderier med Christer om tidspunktet for hjemkomsten.

Var han kommet hjem efter midnat, kunne han i teorien have begået mordet. Han skulle da have taget det sidste pendeltog fra Stockholm C kl. 23:46. Dette tog var den aktuelle aften forsinket i ca. fem minutter. [3] 

Kunne Pettersson nå dette tog?

Gerningsmanden forsvandt mod nord ad Regeringsgatan, hvor de to sidste vidner så ham. De havde bemærket, hvis han søgte ned på Birger Jarlsgatan ad Snickarbackan. Altså må han – hvis Pettersson var gerningsmanden – have taget den næste smøge, Jutas Backa, til Birger Jarlsgatan, hvorfra han kunne spadsere ned til Centralstationen.

Hvis han var løbet til pendeltoget, måtte vidner have bemærket det og i hvert fald reflekteret over den løbende mand, når de næste morgen hørte om mordet. Altså måtte han have gået strækningen.

Toget var forsinket og afgik kl. 23:51. Gåturen fra Jutas Backa, hvor han må have været omkring kl. 23:30, til Stockholm C tager 21 minutter (alle tider er jvf. Google-maps). Heldigvis for Politiet kunne Pettersson lige netop nå toget med det yderste af skosnuderne.

Men hvis Pettersson ville til Centralstationen, mon han så ikke havde taget den lige vej ned ad David Bagares Gata? Derfra tager turen kun 18 minutter, og han var sluppet for omvejen over Jutas Backa.

Alternativt kunne Pettersson tage sig til Karlberg station, som er den første station efter Stockholm C.

På mordaftenen ville det forsinkede tog have været der kl. 23:55. Denne rute passer bedre med, at gerningsmanden søgte mod nord. I Karlberg kunne Pettersson hoppe over hegnet og komme gratis ind på stationen. Det gjorde han af og til.

Men spadsereturen tager ca. en halv time, så det kunne han næppe nå.

[1] Jvf. politirapporter af 25. november 1986, 30. august 1988 og 23. oktober 1988. De findes i Förundersökningen mot Christer Pettersson, Protokoll III:1.

[2] Jvf. Thure Nässen og Lars Hamréns afhøringsrapport af denne dato, Förundersökningen mot Christer Pettersson, Protokoll III:1, p. 229.

[3] Jvf. p. 1230 i Protokol II, A2, II:4 i Forundersøgelsen mod Christer Pettersson.