Misbrugte Bo Maltesen sin stilling?
En lidt for smart Cavlingpris-kandidat?
Politikens Bo Maltesen var kandidat til Cavling-prisen, som uddeltes straks i 2013. Det får nogle uforklarligheder til at blive forklarlige. I sommeren 2012 blev Paul Smith latterliggjort af Bo Maltesen, da studentikose Bo Maltesen anmeldte bogen Palmes Morder?
Samtidig ’overså’ Bo Maltesen følgende oplysninger i bogen:
Andre enspændere havde også deres afdøde mors navneskilt på døren.
1. Sagens sandsynligste morder, Christer Andersson, modtog aldrig de tre breve, hvori han indkaldtes for at få sin Smith & Wesson-revolver testet. Han narrede i årevis folkeregister og politi med en fiktiv adresse i Huddinge. Helt præcist: Adressen fandtes. Huset fandtes. Men ikke etagen, som Christer Andersson oplyste, at han boede på. Huset var ikke så højt.
I virkeligheden boede han hos sin mor og forblev på adressen efter hendes død. Han fortsatte også med at bruge hendes navn og adresse som c/o adresse. Det har andre enspændere også gjort.
2. Andersson’s revolver er den eneste af de 650 relevante indregistrerede revolvertyper fra Stor-Stockholm på mordtidspunktet, som ikke er prøveskudt. Jvf. punkt 1.
Ulf Åsgård
3. Politiets profilekspert, psykiater og Dr. med. Ulf Åsgård er helt enig med Paul Smith i, hvem der er sagens sandsynligste gerningsmand.
4. Ulf Åsgårds gerningsmandsprofil matchede Christer Andersson på i alt 15 punkter (!).
5. I 1993 anbefalede FBI’s profileksperter, at efterforskerne holdt øje med ’enspændere’, som opsøgte mordstedet eller Palmes grav. Det kunne nemlig godt tænkes, at morderen ville agere således.
Gerningsstedet
Anbefalingen afslørede, at ungkarlen Christer Andersson 1-2 gange om ugen besøgte et konditori på Sveavägen, hvor han sad og stirrede over på gerningsstedet. Det havde han gjort lige siden mordet. Ca. 500 gange årligt.
6. Christer Andersson kom med et falsk alibi for mordaftenen. Et familiemedlem sprængte det: Han havde intet alibi.
7. Christer Andersson’s Magnum-revolver har tidligere været beslaglagt af politiet, fordi han nogle år før mordet skød sit tv i stykker.
Olof Palme var på skærmen, da han skød.
Listen kunne forlænges.
Men Bo Maltesens tavshed om ovenstående skyldes næppe læsevanskeligheder. Nu ses en langt mere forklarlig årsag: Som kandidat til Cavlingprisen så Bo Maltesen sit snit til at sende en mulig konkurrent ud på et sidespor.
Smart set.
En devalueret Cavling-pris?
‘Rolex-Troels’ sagde aldrig nej til at modtage et dyrt ur i gave.
Prisen gik helt rimeligt i 2013 til Asbjørn With fra Nordkyske Medier.
Men at Bo Maltesen var med i slutløbet om Cavling-prisen, fortæller noget om prisens devaluerede værdi. Det krævede nemlig ikke den store fodermester-eksamen at regne ud, at skatteministeren, ‘Rolex-Troels’, og hans spindoktor blandede sig i skattevæsnets vurdering af Helle Thornings skattesag. Knap halvandet år før Bo Maltesen skrev om det i Politiken, havde Paul Smith et indlæg om præcis det samme i Weekendavisen. Her er indlægget fra sidst i september 2010:
Spin!
Svend Auken – udsat for skæmtsomt spin.
Som Jacob Haugaards spindoktor startede jeg i rygtet om, at det var Svend Auken, som havde myrdet Laura Palmer i tv-serien Twin Peaks. Uffe Ellemann – som var sin egen spindoktor – skubbede snebolden videre og kulminationen kom, da DR’s Mette Fugl spurgte Sheryl Lee (som spillede Laura Palmer), om Danmarks udenrigsminister talte sandt, når han beskyldte lederen af oppositionen i Danmark for at stå bag mordet.
Sheryl Lee
Skuespillerindens ansigtsudtryk gik fra forbløffelse til hjertelig latter.
Det var dengang. Nu lønnes spindoktorerne af skatteyderne og har fri adgang til skatteministeriets computere, hvor de i VKO’s Stasi-stat frit henter de oplysninger de ønsker om politiske modstanderes ægtefæller. Bagefter lader de tyvegodset tilflyde tabloid-aviserne, mens Danmarks liberale Partis (sic!) politiske ordfører udstiller, at han ikke aner, at byen Geneve siden Folkeforbundets dage har rummet masser af internationale organisationer, hvor folk arbejder og derfor betaler skat.
Gi’ os Uffe tilbage!
”Gi’ os Uffe tilbage!”
Et par spørgsmål:
1) Prøveskød politiet i Sverige ikke registrerede, riflede våben, og opbevarede politiet i Sverige ikke sådanne prøveskudte projectiler?
2) Hvad gør politiet i Danmark i analoge tilfælde?
3) Var Palme iført en sikkerhedvest (en skudsikker) vest den pågældende aften?
4) Var palme kendt for at være iført en sikkerhedvest?
5) Hvis det var kendt, at Palme bar sikkerhedvest, hvem vidste da dette, og viden om sagen ville forklare, at likvidator anvendte den lidt sjældne, armeret ammunition til sin Magnum-revolver
Vedr. 1: Jeg ved ikke om de har prøveskudt ALLE riflede Smith & Wesson .357 magnum-revolvere, men jeg formoder det – bortset fra de revolvere, som var blevet stjålet. Det drejer sig vist om en håndfuld i HELE Sverige.
Vedr. 2: Jeg formoder, at dansk politi gør det samme.
Vedr. 3: Nej, Palme var ikke iført en sikkergedsvest. Det var han aldrig.
Vedr. 4: Formentlig antog mange svenskere, at han gik med sikkerhedsvest.
Når den formodede morder – dvs. Anders Christer Henning Andersson – anvendte metal piercing ammunition, skyldtes det, at han rent faktisk havde indkøbt nogle æsker med denne ammunition, jvf. kasseren i hans skytteforening.
I øvrigt er ovenstående spørgsmål behandlet langt mere grundigt i min seneste boj om mordet: ‘Morderen fra Svea’s Café’ fra Forlaget Hovedland.
Mvh, Paul Smith
Til Paul Smith
Jeg blander mig ikke i anmeldelsen af din seneste bog om Palmemordet. På side 66 skriver du om at “klemme” et skud af. Det kan godt ske, at Niels Schou har skudt meget med pistol. Sagen er bare, at Palme gik arm i arm med sin kone. Skytten skal nå op,hen eller over til dem. Hvor langt er skytten fra Palme, da han skyder? Vil du ha, at han skal indtage korrekt fodstilling, låse i skulderen, klemme fast om pistolen, få åndedrættet i ro o.s.v for så at klemme to skud af? Det mord er ikke begået på en skydebane.
Revolverens munding var mellem 10 og 30 centimeter fra Olof Palmes ryg, da han skød ham bagfra.
Da han umiddelbart efter skyder mod Lisbeth Palme, er mundingens afstand mellem 70 og 100 cm., jvf. Granskningskommissionens Betænkning, p. 148.
Schous pointe er, at en urutineret skytte ikke ville “klemme” skud nr. 2 af.
Da tre Palme-efterforskere i januar 1994 mødes med FBI’s profileksperter i USA, mener FBI-folkene først, at morderen (pga. skud nr. 2) må have en militær baggrund. Efter længere diskussioner med svenskerne, som fortæller, at man ikke her har revolvere i den svenske hær, når man til enighed om, at morderen formentlig har haft sin gang i en skytteklub.
Christer Andersson var som sagt medlem af Akademiska Pistolklubben.