Karen Smith’s Erindringer

Paul Smith orienterer: På den ‘Palmefri zone’ skrives om forhold og begivenheder, som intet har med Palme-mordet at gøre. Livet er jo andet og mere end mordet på Olof Palme.

Mindeplade

Da jeg selv er fra Istedgade, Vesterbro i København, lægges ud med min mor Karen Smiths (1921-1987) ikke færdiggjorte erindringer fra Istedgade. Bogens arbejdstitel var Swingpjatte fra Istedgade.

Desværre slutter erindringerne inden hun nåede frem til swingpjatte- og besættelsestidens mere dramatiske begivenheder. Dem tog hun ellers livligt del i under folkestrejken i 1944, hvor hun boede i Istedgade nr. 73 mellem Saxogade og BarrikadeDannebrogsgade – lige i begivenhedernes centrum. Hun har en enkelt bemærkning om dette i erindringerne:

“Vi boede lige midt i smørhullet, hvor det gik hedest til under besættelsen med væltede sporvogne, bål og barrikader, nemlig i nr. 73, der lå midt imellem Dannebrogsgade og Saxogade. Når der var spærretid skulle beboerne i vores stykke af Istedgade altid være inde en time før beboerne i alle andre dele af København.”

Efter krigen blev hun gift med min far, Erik Smith, (1924-1980), og de flyttede ind øverst oppe i baghuset i Istedgade 7Brigaden7A.

Inde i porten ind til baghuset var der i asfalten et hul efter en tysk håndgranat.

Min far, som sammen med sin storebror Kurth var med i Frode Jakobsens illegale modstandsorganisation Ringen, holdt en lav profil under Folkestrejkens voldsomme begivenheder. Sådan lød ordren fra modstandsbevægelsens ledelse. Lillebror Gösta var sendt til faster Anna i Blekinge. Han kom hjem som soldat i Den danske Brigade den 5. maj 1945.

BryllupMorogFar

I 1946 blev mine forældre gift i Eliaskirken på Vesterbro Torv.

Oprindelig var min far fra Saxogade, men senere flyttede familien Smith til Istedgade 97, hvor de boede under besættelsen. Sommeren tilbragtes i kolonihavehuset i Advedøre.

Til sidst: Selvfølgelig er det også muligt, at andre emner senere vil blive taget op her på den ‘Palmefri zone’.

Men uanset hvad: God fornøjelse!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *