Christer Pettersson

Skyggen

En kunstner med chilensk baggrund bragte uforvarende Carl Gustav Christer Pettersson (1947-2004) ind i efterforskningen. Chileneren var fortørnet over, at det fantombillede af morderen, som blev udsendt allerede den 6. marts, havde ”sydlandske træk”. Derfor kom han med en frit opfundet forklaring om ’Skyggen’ – en høj mand af nordeuropæisk udseende, som han havde set følge efter Palme ved varehuset Åhlén dagen før mordet. Fantombilledet af ’Skyggen’ blev offentliggjort den 24. marts. [1]

Tre år efter indrømmede kunstneren sin lodrette løgn, men det blev Christer Petterssons ulykke, at han lignede denne fantasifigur. Da politikommissær Arne Irvell den 12. april studerede de to siders tankespind, føjede han til med rød kuglepen på første ark:

”P. Lang – 190? – Farlig – psykop. Fin type. Pri: 3.”

Og på det andet ark:

”’Bajonetmorderen’. P. er interessant som type, når det gælder ’Skyggen’. Psykopat. Pri: 3.” [2]

P – Pettersson – var altså den ”rigtige type” – en af ’The Usual Suspects’. Han var også tidligere drabsdømt. Våbnet dengang havde været en bajonet. Nu skulle beviserne vedrørende statsministermordet bare indsamles. Det fik højeste prioritet: ”Pri: 3”.

Pettersson lignede ikke bare ’Skyggen’. Han lignede også ’fantombilledet’. Det mente i hvert fald han selv, og det mente andre. Men ’fantombilledet’ havde med største sandsynlighed heller intet med gerningsmanden at gøre.

Pettersson lignede altså to helt irrelevante billeder. Det blev hans skæbne.

Havde bajonet-drabet nogen lighed med Palmemordet? Ikke det fjerneste.
I december 1970 sad den 23-årige og tidligere så lovende skuespillerelev på Ulleråkers Sygehus, dømt til lukket psykiatrisk behandling efter tyveri og vold. [3]

Han stak af og tog til Stockholm, hvor han boede hos artisten og bugtaleren Curt Randelli/Curt Ottosson (1907-1974). Kort før jul købte Pettersson julegaver, og i trængslen på Kungsgatan stødte han sammen med to tilfældige mænd, som var godt berusede efter en meget våd julefrokost.

Da de passerer hinanden, skubber den ene af mændene – S – til Petterssons skulder med sin venstre hånd, og Petersson stiller sine indkøbsposer fra sig og en vred ordveksling begynder. Snart efter er der gang i et rodet slagsmål: To fulderikker mod en ædru Pettersson.

Bataljen kunne være sluttet, da Pettersson kaster den mest aggressive af modstanderne – S – mod et udstillingsvindue. Men bagefter sparker S til Petterssons indkøbsposer. Julegaverne til bl.a. Christers 10-årige lillesøster spredtes ud over det våde fortov. Mellem gaverne lå også en bajonet, som han havde købt kort forinden af en stofmisbruger.

Pettersson mistede fuldstændigt besindelsen. Han greb bajonetten og jagtede mændene ind i en port på Kungsgatan. Den ene blev dræbt, hvorefter Pettersson flygtede i panik. Først rundt om hjørnet og mod nord ad Sveavägen og derefter mod øst ad Tunnelgatan og direkte ind i Brunkebjergs fodgængertunnel og derfra til Randellis lejlighed.

Den dræbte S havde en promille på 2,2. Han var altså plakatfuld, men det stod der intet om i Aftonbladet dagen efter. Her hed det sig, at den dræbte 2-barns familiefar blot var inde i centrum for at købe julegaver til sine børn. Resten af artiklen er skåret til efter den samme journalistiske læst: Den gode, uskyldige familiefar – og den onde drabsmand.

Et par dage efter blev den angerfulde Pettersson anholdt og dømtes senere for drab med efterfølgende tvungen psykiatrisk behandling.

Bajonetdrabet var et vigtigt indicium for de politifolk, som bakkede Pettersson-tesen op:

”Han har myrdet før og kan gøre det igen. Tilmed i det samme nabolag og med næsten samme flugtvej!”

Men var der nogen ydre lighed mellem de to drab – bortset fra at drabsstederne lå tæt ved hinanden?

Nej, Pettersson gik amok, da indkøbsposen med julegaver til blandt andre hans 10-søster ramlede ud over fortovet. Han dræbte i vildt raseri.

Forklaringen på samme raseri lå i den hjerneskade, som Christer Pettersson engang havde pådraget sig. Frontallappen var defekt, hvilket betød en stærkt nedsat impulskontrol, jvf. professor i psykiatri, Lars Lidberg, som har undersøgt Pettersson:

”Han bliver vældig vred og meget hurtigt. Jeg har også set det ske overfor mig. Han bliver utrolig intensiv og vred i øjeblikket. De voldsforbrydelser, han har begået, har ikke været planlagte forbrydelser men er forårsaget af en impuls. Han har en defekt frontallap, en nedsat aktivitet dér. Vi ved, at frontallapperne står for kontrol og styring af den fremtidsindrettede, målrettede adfærd og at de, der har skader dér, bliver impulsive, kortsigtet agerende, mister følelsesindtryk for indkommende stimuli.” [4]

Palmes morder gik ikke bersærk. Han var cool. Morderen fulgte efter Palme over en afstand på ca. 180 meter, hvorefter han passerede Palme-parret, mens de så på indiske tørklæder ved butikken Sari. Han fortsatte diskret videre og ventede roligt på sit offer yderligere 150 meter nede ad Sveavägen.

Granskningskommissionen bemærker også, at Christer Pettersson aldrig tidligere havde anvendt skydevåben eller vist interesse for sådanne: [5]

”Ganske vist har Christer P tidligere begået alvorlige voldsforbrydelser, men det har da drejet sig om temmelig momentane voldsudbrud. Efter hvad der foreligger, har Christer P aldrig tidligere begået den type af planlagt voldsforbrydelse, som der synes at være tale om i dette tilfælde.”

Kommissionen er helt på linje med en af Christer Petterssons kontakter fra det kriminelle miljø. En af dem, Harri M. blev spurgt om dette i et tv-program: [6]

”– Har I lavet forbrydelser sammen?
– Nej, vi diskuterede det, men det strandede altid på, at Christer ikke kunne planlægge noget længere end en time frem.”

Endelig kan man se på de forbrydelser, som Pettersson rent faktisk blev dømt for i 1986. Har de nogen som helst lighed i planlægning og udførelse med den kølige nedskydning på Sveavägen?

Døm selv:

Systembolaget i Sollentuna

2. januar: Vælter at kasseapparat på gulvet på Systembolaget i Sollentuna.

9. januar: Slog en civilklædt betjent på næsen i forbindelse med husspektakler, rev derefter et skohorn fra ham og truede ham med dette.

30.: januar: Stjal madvarer for 27 kr. og 40 øre i en nærbutik på Hötorget.

20. marts: Stjal et karton cigaretter til en værdi af 111 kroner i OBS-varehuset i Rotebro.

31. juli: Kastede med en stol og smadrede en rude på socialkontoret i Rotebro.

14. august: Smadrede en rude i en kiosk på Skt. Eriksplan i Stockholm og gav indehaveren en lussing.

8. september: Begik indbrud i en lejlighed i Sollentuna, hvor han stjal en video.

10. september: Stjal en postanvisning på 910 kroner på socialkontoret i Rotebro og forsøgte derefter at hæve den på postkontoret. [7]


[1] Jvf. Granskningskommissionen, p. 252-254.
[2] Jvf. Brødrene Poutiainen, p. 634-635.
[3] Jvf. Gunnar Wall: Mordgåtan Olof Palme, Makten, lögnerna och tystnaden, Semic, 2010, p. 10-22.
[4] Jvf. Lars Borgnäs, p. 235-236.
[5] Granskningskommissionen p. 749.
[6] Jvf. ’Satans Mördare’, en drama-dokumentar på tv4 af Stig Edling. Findes på You Tube.
[7] Jvf.  Lars Borgnäs, p. 249.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *