Jan Stocklassa profiterer på Stieg Larssons navn

Jan Stocklassas bog ’Stieg Larssons arv – Nøglen til Palmemordet’ afslører, at han har anvendt så meget tid i Larssons ‘arkiv’, at han ikke har haft tid til at læse Granskningskommissionens betænkning (GKB) fra 1999.

Stocklassa skriver på s. 456:

“En uge før mordet bliver ægteparret Palmes bopæl overvåget intenst, og Lisbet Palme ser to mænd se op mod lejligheden…”

Men i GKB (s. 858) kan man læse, at “det har vist sig at være nogle polakker, som var engageret i at ombygningsarbejde i en butik i et hus lige overfor Vesterlånggatan 31.”

Side 457 går det helt galt for Stocklassa:

“I samme øjeblik man ved, at ægteparret Palme er på vej ud, informeres de øvrige celler: planlægningscellen med ansvar for operationen, agentcellen med sydafrikanere, overvågningscellen med svenske politifolk og sikkerhedsfolk, hjælpecellen med svenske højreekstremister samt Alf Enerström, der har kontakt med den, der er udvalgt til at myrde Olof Palme. Den anonyme “rickard” i paryk eller Jacob Thedelin, som han hedder.”

Det var mange: 1 celle som informerer 4 celler & to Palme-hadere.

Sammenlagt giver det ca. 30 personer, som alle siden har kunnet holde deres kæft.

Nogle sider længere fremme øges antallet:

 ‘Skandiamanden’ kastes også ned i bøtten af indblandede sammen med den evigt snakkende Palme-hader Victor Gunnarsson…

Kan Stocklassa slet ikke få nok?

Det kan tillægges, at hvis man skal tro den mulige morder Jacob Thelin, forsøgte han i et “tidligere liv” at myrde apostlen Paulus….

Karl Popper.

Det får filosofi-kyndige læsere til at tænke på Karl Popper:

“Konspirationsteorier er de sekulære samfunds religions-erstatning.”.

Men vi kan også citere fra Jan Olsson og Ulf Åsgård: ’The Murder of Olof Palme. Crime Analysis and Offender Profile’, Swedish National Criminal Investigation Service, Stockholm, 1995, s. 122:

“Muligheden for en konspiration blev grundigt diskuteret [= med FBI’s eksperter]. Blandt de faktorer som gik imod denne teori nævntes det faktum, at det svageste led i en konspiration ville være brudt nu (= 1994). I betragtning af den store belønning er det sandsynligt, at nogen ville have givet politiet et tip. Det svageste punkt i en konspiration er dem, som kun har haft mindre opgaver (…).”

Vi kan tillægge: 1) Det var i 1994, de svenske efterforskere diskuterede sagen med FBI’s profileksperter i Vest-Virginia. Siden er der gået yderligere 24 år. Burde ikke bare én af Stocklassas ca. 30-40 indblandede gerningsmænd have talt over sig?

2) Det er en dusør på 50 mio. svenske kroner til en person, “som kun har haft mindre opgaver”, og får lyst til at snakke med politiet.

Sydafrika?

At Sydafrika dengang var en terrorstat, som lagde bomber ved udenlandske ANC-kontorer og myrdede ANC-folk i exil, ved vi i dag.

Derfor er det også interessant, hvis den sydafrikanske agent Craig Williamsson var i Stockholm den 21. februar 1986. Stocklassa s. 456:

“Den 21. februar 1986 forskertser man en mulighed for at slå til, da Olof Palme  ved Folkriksdagen mod apartheid holder tale sammen med Oliver Tambo fra ANC i Folkets Hus på Sveavägen.”

Kommentar: Hvis Williamsson var i Sverige for at myrde, har ofret sikkert været Oliver Tambo. Det ville være et signal til alle i ANC: I er ikke sikre nogen steder!

Walkie-talkie mænd?

Politiets kort af Palme-parrets rute fra bopælen til Tunnelbanen.

Stocklasse side 457: “Lidt over halv ni om aftenen går ægteparret Palme hjemmefra for at tage tunnelbanen fra Gamla Stan til Rådmandsgatan. På afstand bliver de overvåget af personer med walkie-talkier, som observeret af flere vidner.”

Kommentar: GKB omtaler (p. 250-252 fire iagttagelser om walkie-talkies på morddagen. Bemærk Stocklassas formulering “på afstand”.

Det tør siges: Alle fire iagttagelser er gjort så langt fra Palmes bopæl, at agenterne åbenbart har kunnet se rundt om hjørner. Og ikke kun et enkelt hjørne med adskillige!

Og ikke bare det: De har også kunnet tage på ‘tidsrejse’. Ingen walkie-talkie observationer er gjort omkring kl. 20:35 – eller blot i nærheden af dette klokkeslæt!

Men ifølge de vidner i Vesterlånggatan som rent faktisk bemærkede Palme-parret gå mod tunnelbanen, blev de ikke skygget, jvf. dette svenske link.

En ensom gerningsmand?

Allerede den 3. august 1988 udvikler Stieg Larsson en ‘Gerningsmandsprofil’ . og den er ikke så dum. Han skriver bl.a. s. 165:

“Vi søger en midaldrende, isoleret grubler med adgang til våben og enten bopæl i nærheden af mordstedet eller konkret anledning til at besøge Sveavägen…”

Stocklasse burde have læst Granskningskommissionens Betænkning, hvor bl.a. den fhv. profilekspert Robert Ressler fra FBI argumenterer overbevisende for, at mordet ikke var et professionelt attentat (p. 900 – 912).

Et vidne beskrev den sandsynlige morders forsøg på at være ‘diskret’ med Marve Fleksnes’ komiske rolle.

Det blev begået af en ensom gerningsmand.

Det bestyrkes af en snes vidner fra Sveavägen den aften. Et af vidnerne sammenlignede den sandsynlige morders forsøg på at ‘optræde diskret’ med den komiske figur Marve Fleksnes.

Fire sandsynlige mistænkte

Kommissionens betænkning leverer 4 sådanne mistænkte (p. 945 – 966), og en af disse – den fallerede børsspekulant og Palme-hader Christer Andersson er klart den mest sandsynlige.

Han er den eneste, som lever op til de tre klassiske krav i en mordefterforskning:

1. Motiv. 2. Besiddelse af et mordvåben af den rette type. 3. Mulighed. Han boede nær biografen Grand og havde intet alibi.

Stieg Larsson (1954-2004).

Om Stieg Larsson kan vi læse, at han efterlod 3 flyttekasser med materiale om Palmemordet. Mere materiale befandt sig hos hans venner.

Men vedrørende Granskningskommissionens Betænkning har han ifølge Stocklassas bog ikke læst den.

Det omtales i hvert fald ikke, og Stocklassa har heller ikke læst den, men forlader sig på konspirations-tilhængeren Gunnar Wall, som formentlig har.

Jan Stocklass bog nærmer sig både åndeligt og kommercielt ligrøveri.

Det photoshop-manipulerede billede til højre er ifølge Stocklassa  “Richard”, som var på mordstedet og “muligvis skød Palme”. Man bemærker ligheden med fantombilledet, som blev til på baggrund af tegneren Susanne T’s tegning. Hun så en mand med et “forskræmt blik” i gyden Smala Gränd mellem kl. 23:30 & 23:40 på mordaftenen. Men da havde morderen forlængst passeret Jutas Backa 180 m. længere med nord ad Regeringsgatan. Derfor betragtes hendes tegning som irrelevant for efterforskningen.