Mordmotiv = Penge?

Den 10. august 1999 spurgte Aftonbladets Anders Johansson Palmeefterforskningens fhv. souschef Ingemar Krusell om, hvorvidt Palme-regeringens forhøjelse af aktieskatten var et muligt mordmotiv. Krusell:

Krusell

Ingemar Krusell

”Han [= Christer Andersson] var vel ikke så stor en aktieejer, at han kunne miste så meget, synes jeg.”

Krusells opfattelse dementeres allerede dagen efter af Christer Andersson, da han blev interviewet anonymt af journalisten Anders Johansson:

”Ved du hvad liverage er? Det indebærer, at du har en aktiepost. Du belåner den, får penge og køber nye [aktier]. Det er en top-forretning så længe kurserne går op. Men når proppen går ud, er det ikke lige netop toppen. Så finansielt set havnede jeg på pottekanten.”

“Finansielt set havnede” Christer Andersson altså på pottekanten.

Men Ingemar Krusell mente altså ikke, at Christer Andersson havde et motiv til at myrde Palme, selvom Palme-regeringens planer om en forhøjelse af skatten på aktiehandler gjorde, at han teknisk set gik konkurs samme morgen, som Palme blev myrdet på Sveavägen om aftenen.

Krusell lever desværre ikke længere. så han nåede ikke at skifte mening, efter en tysk-russisk aktiespekulant har forsøgt at sprænge Borussia Dortmunds spillerbus i luften.

Bus-attentat-BvB1

Borussia Dortmunds spillerbus efter attentatet.

Massemordet skulle få klubbens aktier til at falde drastisk, hvilket ville give attentatmanden en milliongevinst. Han havde forinden spekuleret i et kursfald.

Penge kan sagtens være et mordmotiv.